Underskrifter på ny Team Danmark-aftale

Tirsdag 25. november 2014 kl: 14:16

Team Danmarks direktør Michael Andersen (t.v.) og Randers-borgmester Claus Omann Jensen giver hånd på den nye aftale.
Team Danmarks direktør Michael Andersen (t.v.) og Randers-borgmester Claus Omann Jensen giver hånd på den nye aftale.

Underskrifter på ny Team Danmark-aftale
Randers-borgmester Claus Omann Jensen skriver under på den nye Team Danmark-aftale.
Der var store smil og god stemning på byens gamle rådhus, da Randers-borgmester Claus Omann Jensen og Team Danmarks direktør Michael Andersen mandag eftermiddag skrev under på en ny samarbejdsaftale.

”Det er en vigtig milepæl for idrætslivet i Randers, at vi i dag underskriver en ny aftale med Team Danmark. Randers er en traditionsrig idræts-by med mange talenter. Det kan vi se på håndbold- og fodboldbanen, når klubber som Randers HK og Randers FC opnår flotte resultater."

"Og vi ser det i mange andre idrætsgrene som cykling og motocross, hvor vi har udøvere, der kan præstere. Som kommune skal vi give de bedste muligheder for, at talenterne kan udvikle sig. Det gavner både vores unge mennesker og os alle. Jeg er sikker på, at satsningen kommer mange gange ingen, når sportsudøverne viser gode resultater både nationalt og internationalt,” sagde borgmester Claus Omann Jensen.

Den nye Team Danmark-aftale stiller højere krav til blandt andet trænerens uddannelse og kvalifikation. Fem idrætsgrene og seks klubber har fået højeste status i aftalen. De er nu såkaldte prioriterede idrætsgrene, hvilket betyder øget bevågenhed og støtte. Det gælder fodbold (Randers FC), håndbold (Randers HK og Randers HH), atletik (Randers Freja Atletik), motocross (Randers Motor Sport) og cykling (Randers Cykleklub af 1910). Endvidere har fem sportsgrene - amerikansk fodbold, basketball, volleyball, tennis og badminton - fået såkaldt lokal prioritet og kan trække på fællesskabets ressourcer.

Randers Kommune har været Team Danmark eliteidrætskommune siden 2007.

* Den nye aftale med Team Danmark gælder for årene 2015 – 2018. Som en del af aftalen betaler Randers Kommune 2.2 mio. kroner, som blandt andet bruges til aflønning af morgentrænere og fysioterapeuter.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Kommentarer til artiklen:
Ja, den slags vil borgmesteren jo gerne bruge penge på.
Kommunens børneinstitutioner og folkeskoler - dem sparer man på, lukker og afvikler - for at borgmesteren kan dele penge ud til erhvervsliv og elitesport.
Lad os håbe vi kan få mobiliseret, så Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kan blive smidt ud af kommunen i løbet af få år - politisk set.

Mere børne-, familie- og nærsamfundsfjendsk byrådsflertal har Randers Kommune vist aldrig haft. Lad os håbe borgerne ikke gentager den fejl de næste 30 år.

Kalle Nielsen
Scandiagade 14 st th
8930 Randers NØ
25-11-2014 17:46:11


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord