Boksestævne med én lokal klub

Onsdag 26. november 2014 kl: 09:00

Boksestævne med én lokal klub
Supersværvægteren Dennis Jakobsen (tv.) bokser mod sværvægteren Mark Egelbrecht (begge CBR).
Combat Boxings boksestævne i Fritidscentret fredag den 12. december bliver afviklet uden hjælp fra de andre bokseklubber i Randers.

Stævnet afvikles i Fritidscentret.

"Vi er selvfølgelig skuffede over, at de andre klubber ikke ønsker at få deres boksere i kamp til vores stævne," siger formand for Combat Boxing René Madsen.

"Ved sidste års stævne havde vi to boksere fra Randers Bokse- og Motionsklub med, samt en fra Randers AC og det virker jo helt naturligt, at alle Randers-boksere får mulighed for at bokse for et stort hjemme-publikum," siger René Madsen.

"Vi har reelt ikke fået nogen begrundelse for, at de to klubber ikke ønsker at deltage, så det er en lidt underlig situation."

Det får dog ikke indflydelse på afviklingen af arrangementet, idet Combat Boxing har 9 boksere klar til kamp imod et hold fra Tjekkiet. Derudover har klubben fået tilsagn om hjælp fra klubber i Ansager, Aarhus, Karlebo og Odense.

"Så vi regner med at præsentere mindst 12 kampe for de bokse-interesserede i Randers," siger formand René Madsen, som glæder sig til stævnet i Fritidscentret.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord