Mistrivsel hos børnene

Torsdag 27. november 2014 kl: 09:43

Mistrivsel hos børnene
Torben Hansen (S) (billedet) og Claus Omann Jensen (V) mindes igen om, at intet glemmes.
LÆSERBREV Af Mia Olufson-Juul og Bettina Højberg Nielsen, Randers.

Vestervangsskolens kommende elevtal skræmmer os meget, da der er mange børn, som vil have brug for et mindre miljø for at opnå tryghed og nærhed.

Ikke nok med det stigende antal af børn, men der mangler også plads og ro for at kunne skabe tryghed.

Tryghed og nærhed er en forudsætning for at styrke den faglige indlæring hos det enkelte barn. Hvordan vil I praktisere dette i en skole med 1000+ elever, kære byråd?

I skriver i forslaget, at I prioriterer trygge børnemiljøer for de yngste børn i denne proces!

Vi er sikre på, at spørger I eleverne, synts de, det er ikke særligt trygt at skulle flyttes fra sin skole/klasse og ind på en kæmpe skole med over 1000 elever og splittes fra venner og nære relationer.

Dette giver os helt naturligt tanker om at forlade en folkeskole, som vi mest af alt ønsker at støtte.

Og nej, Torben Bugge, selv de dygtigste lærer kan ikke samle op efter alt dette rod som I (forvaltningen) og de 24 byrødder er ved at beslutte. Læs vores høringssvar og I vil få jeres manglende viden opdateret.

Vi kan desværre ikke i hverken demonstrationer, høringssvar, læserbrev og happenings give jer den empati som I mangler. Men vi giver ikke op. Vi dytter for Rytter.

Rytterskolen har for en stor del af dets forældre været et tilvalg og ikke et spørgsmål om tilfældig geografisk placering. Ydermere ser vi Vestervangsskolen med mere end 1000 elever som en klar svækkelse af det skoletilbud, I hidtil og i indeværende skoleår giver os i Randers Kommune. Vi er ikke fortalere for skoler på 100 elever, men for harmoniske skoler og ikke mastodontskoler.

Derudover får oplandet meget langt til skole. Er det trivsel? Vi mener, at det tenderer mistrivsel.

Medierne skriver netop i disse dage, at flere og flere lærere bliver sygemeldte som følge af den nye skolereform. I vil nu lukke skoler, og lærerne skal oveni forholde sig til endnu flere problematikker på én gang. Dette kan ikke være godt for nogen - hverken for lærer eller elever. Vi siger: Nej, giv skolerne fred. Vi forældre, er utrygge ved den manglende viden og forståelse, som I har for skolernes ansatte. (Er I mon alle over 50?) Lige en sag for Arbejdstilsynet.

Randers Realskole/Vestervangsskolen: Hvis nogen prøver at bilde os ind, at en folkeskole på 1000+, kan skabe en ny offentlig realskole, så tro ikke at vi er naive. Det er velkendt, at privatskoler har helt andre sanktionsmuligheder end folkeskolen, som skal arbejde med inklusion, rummelighed, faglig fordybelse og vi kunne blive ved.

Husk at vi er oplyste borgere i Randers kommune. Vi husker! Vi glemmer ikke, næste gang vi skal stemme, Torben Hansen og Claus Omann Jensen Til den tid vil der stadigvæk være byggerod på Vestervang.

1. Endvidere er det på tale, at eleverne skal transporteres til andre steder og skoler, da der pt. ikke er nok faglokaler på Vestervangsskolen, så derfor skal børnene køre med bus til f.eks. Rytterskolens lokaler. Hvor er logikken i det? Skal der så bruges transportpenge og skoletid på det? Og skal eleverne tilbage og have undervisning på deres gamle skole?

2. Hvad er argumentet for, at Asferg skole skal bestå? En skole med kun 140 elever. Det giver ikke mening. Det lugter af aftaler mellem de folkevalgte. Hvem holder hånden over Asferg skole?

Vores børn er Randers kommunes fremtid.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Mistrivsel hos børnene
Jeg støtter fuldt op om denne overskrift. Socialdemokrabaterne har jo deres på det tørre. Garanterer for at tvangsarvingen Torben Hansen, har flyttet sin datter, som mit barnebarn gik i skole med, til privatskole, som Ømann også har.

Det er utroligt, at vi er i Danmark. Jeg tror det ender med at selv Putin, vil henvise til at Danmark og især Randers kan bruges i diktaturet i Rusland.

Torben Bugge har været "viceinspektør" på Hadsundvejens Skole. SKAM DIG, når der er brugt så mange penge på denne.

Som kontakt via børnebørn til denne skole, har jeg fornemmet at det er en skole med plads til alle. Uanset behov. Thomas Kold & Marianne Larsen og lærer er så respekteret, som flertallet mod lukningen aldrig bliver, at det er helt vildt. Og hellere være respekteret end vellidt.

Jeg håber, at det flertal der er, fornemmer at selvom vi er gået ud af skolen for mange år siden, så er der stadig støtte til vores børnebørn. Jeg glemmer ikke denne opførsel.








E. Pedersen
Sct. Pedersgade
Randers
27-11-2014 15:39:53


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord