Endnu mere til Venstres fordel

Fredag 28. november 2014 kl: 08:24

Endnu mere til Venstres fordel
LÆSERBREV Af Stefan B. Runarsson, Nordostvej 34, Randers.


Kære Torben Hansen og medansvarlige socialdemokrater.

Nu forstår jeg da ingenting. Med det nyeste forlig, er forslaget blevet endnu mere til Venstres fordel. Nu giver de jo reelt ikke afkald på noget som helst (bortset fra enkelte vælgere i Gjerlev og Havndal), idet landbyskolerne - med de vigende børnetal - skånes, mens jeres vælgeres børn indenfor bygrænsen, skal klumpes sammen i store skoler langt væk fra deres nærmiljø og oven i købet skifte skole undervejs. I går jo på kompromis med hovedpunkterne i jeres forslag og svigter jeres (nuværende) vælgere.

Udsagn # 1:
Det giver bedre kvalitet at lave et skoleskifte efter 6. klasse. Dette er en påstand som forskningen ikke deler, men hvis I vitterligt mener at en overbygningsskole er en god ting, så giver det nyeste justerede forslag jo ingen mening. Hvorfor skal landsbyskolerne ikke have det kvalitetsløft, som I mener det vil give indenfor bygrænserne?

Udsagn # 2:
Børnetallet i Randers Kommune er vigende, derfor skal der lukkes skoler. Man kan sige meget om prognoser, men hvis vi regner med at jeres prognoser holder, så stiger børnetallene faktisk med 5% i de 7 byskoledisktrikter indenfor bygrænsen nord for Randers Fjord. Alligevel vælger I at lukke både Nyvangsskolen og Hadsundvejens Skole. Derudover skal knap 400 af Rytterskolens elever rummes på de resterende 5 skoler.

Udsagn #3:
Bygningsmassen er utidssvarende og derfor skal der lukkes skoler. ("Vi vil ikke bruge penge på mursten"). I følge jeres egne rapporter er Hadsundvejens Skole stort set fremtidssikret i modsætning til langt de fleste af de andre skoler i kommunen. Hvorfor i alverden så lukke den?

4) Udsagn #4.
Forslaget vil medføre et provenu på 32 mio kr. Ja, her skal vi jo blot skal stole blindt på regnstykket fra Ernst & Young, som ingen må se. I andre kommuner har tilsvarende "skolelukningsregnestykker" ikke holdt stik, hvilket det efter alt at dømme heller ikke vil i Randers.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg er imod hele forslaget, som udhuler en folkeskole, som i forvejen står alt for svagt i Randers. Men hvis man vælger at fastholde, at der skal lukkes skoler, så giver det jo ingen mening at lukke netop Hadsundvejens Skole, hvor børnetallet er stigende og bygningerne er helt tiptop.

Da jeg tror på det bedste mennesker, kan jeg ikke tro andet end, at I snart vågner op og ser hvilke fejl, I er i færd med at begå!

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Endnu mere til Venstres fordel!!
Tak Stefan B. Runarsson, hvad så med de hemmelige bygninger Randers Kommue ejer: Kan nævne: Vestas gl. hovedkvarter ved E45. Denne nævnes både af Vestas medarbejdere og GLS, UPS, TNT, DHL osv. Men flere byrådsmedlemmer kender ikke til denne??.

Derudover er Randers Kommune garant for Randers Produktions Højeskoles nye domicil (KRIFA - Engboulevarden) Denne er dog ikke indsat som produktionsvirksomhed i lokalplanen. Men iht. byrådet "er det klaret med et pennestrøg". Denne har kostet Kr. 27.000.000,00. Hvor bliver provenu'et af?. Hertil kommer ombygning til træ, metal osv. Virker det ikke, så skal det retableres, for Randers Kommunes regning.

Det lader til, at det byråds-flertal der har besluttet "lukning", er klogere end de mange siders høringssvar der er indsendt?. Det tror jeg langt fra på.

Johs. Rasmussen
Gl. Lervang
8930 Randers NØ
28-11-2014 18:36:03


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord