Reserve-Jesus var klar i kulissen

Søndag 7. december 2014 kl: 08:50

Det ægte Jesusbarn begyndte at græde, og så måtte Reserve-Jesus hentes ind.
Det ægte Jesusbarn begyndte at græde, og så måtte Reserve-Jesus hentes ind.

 Reserve-Jesus var klar i kulissen
Inden afslutning var der Luciaoptog, hvor de lokale piger deltog.
BILLEDGALLERI - VIDEO Ca. 300 forældre, bedsteforældre og andre med tilknytning til Enghøj Kirke, fik en god lørdagsoplevelse, da børnene fra Club Enghøj opførte julemusicalen ”Betlehemsstjernen”.

Det var 20. gang, at musicalen opførtes. Til dels er publikummet det samme hvert år, mens skuespillerne er skiftet ud. Der var voksne personer til stede, som selv havde stået på scenen og spillet med i den samme forestilling.

Club Enghøj er en børneklub for børn fra 4–14 år. Alle børn er med i forberedelserne og også på scenen.

I år var et rigtig levende Jesus-barn med i forestillingen. Han blev dog lidt forvirret over al den virak på scenen, at moren måtte hente ham. Lille Jesus blev hurtigt erstattet af en Jesus-dukke, som ikke lod sig mærke af sangen og dansen på scenen.

En lille pige måtte søge trøst ved en af instruktørerne. Hun havde glemt sine replikker, og brød grædende sammen, men med en voksen skulder at græde ud ved, og et par velmenende ord, lyste skuespillerinden op igen, og klarede resten af musicalen til en absolut topkarakter.

Organist Britta Nedergaard Hansen oplyser, at bandet som akkompagnerede musicalen var frivillige musikere fra byen. Bandet bestod af Dorit Jensen (fløjte og saxofon), Klaus Bak (trommer), Peter Elmelund (el-bas), John Halskov (guitar) samt Britta Nedergaard Hansen på klaver.

Instruktionen stod Anne Dorthe Kunst og Britta Nedergaard Hansen for, mens dansetrinene var instrueret af Sarah Kunst og Anne-Sofie Døssing.

Da musicalen var godt overstået, blev der budt på gløgg og æbleskiver i sognegården. Der var stuvende fyldt, så selv gangarealet måtte tages i brug, for at alle kunne få en siddeplads.

Sognegården var smukt pyntet med juledekorationer, som kunne købes, inden folk gik hjem.

Inden afslutning var der Luciaoptog, hvor de lokale piger deltog. Udover Sankta Lucia, sang pigerne et par julesange, hvorefter alle deltagere kørte hjem i forhøjet julehumør.

BILLEDGALLERI - klik
VIDEO - klik (linker til Facebook)

Tekst og foto/video: Egon Thomsen/RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord