Dramatisk bokseaften i Fritidscentret

Mandag 15. december 2014 kl: 12:00

Dramatisk bokseaften i Fritidscentret
Patrick Brokholm i sort trøje. Arkivfoto.
Det var et stærkt tjekkisk 7-mands hold, som var på besøg i Randers fredag aften.

Der var ingen nemme hjemmesejre til bokserne fra Combat. Det store publikum fik noget for pengene. Og specielt i de tunge vægtklasser med
Andrés Peréz (debutant) og Mark Engelbrecht var der dramatik med mange hårde slagserier i nogle spændende og lige kampe.

Andrés kunne godt have fortjent en sejr. Men han fik et knebent nederlag
med dommerstemmerne 2-1.

Jack Sørensen (U17 bokser) fortsatte sin sejrsgang og er nu ubesejret i 7 kampe. Jack mødte tjekken Leon Horvát, som sent glemmer det uvejr, han blev udsat for i Randers. Jack angreb sin tjekkiske modstander fra kampens start og stoppede først, da kamplederen mente, at Horvát havde fået nok. Dermed blev det igen en sejr før tid til combat-bokseren.

Debutanten Ismail Kagermanov (U17) gjorde det også godt i sin kamp i weltervægt. Han mødte Hornslet-bokseren Nicklas Hansen. Det blev en meget lige kamp, som Ismail vandt på point. En flot sejr når man tænker på, at Nicklas mødte op med 5 kampe i startbogen.

Combat Boxings formand René Madsen sagde efter stævnet, at han er stolt over det høje sportslige niveau og ikke mindst er han glad for de var mange tilskuere, som skabte en god stemning og et dejligt stort pengebeløb til klubkassen.

Resultater fra de 11 kampe i Fritidscentret 12.12.14
* Tobias Månsson, Randers BM VS Lukas Armes, BK Ringen. Lukas blev diskvalificeret.
* Ismail Kagermanov, CB Randers VS Nicklas Hansen, Hornslet BK. Ismail vinder på point 3-0.
* Andrés Peréz, CB Randers VS Martin Mikulik, Tjekkiet. Martin vinder på point 2-1.
* Peter Friis Nielsen, CB Randers VS Daniel Freiherr, Tjekkiet.
Daniel vinder på point 3-0.
* Joakim Larsen, Kongenshus Efterskole VS Adam Fillip, Tjekkiet. Adam vinder på point 2-1.
* Kasper Christensen, CB Randers VS David Sebit, A.Olympia. David vinder på TKO i 2. omg.
* Jack Sørensen, CB Randers VS Leon Horvát, Tjekkiet. Jack vinder på TKO i 2. omg.
* Patrick Brokholm, Randers BM VS Martin Møller, Horsens AK. Patrick vinder på point 3-0.
* Mark Engelbrecht, CB Randers VS Jan Muzik, Tjekkiet. Jan vinder på point 3-0.
* Casper Thisted, Ansager BK VS Stanislav Esner, Tjekkiet. Casper vinder på TKO i 2. omg.
* Dennis Jakobsen, CB Randers VS Daniel Táborsky, Tjekkiet. Daniel vinder på KO i 1. omg.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord