Politiske præster

Mandag 15. december 2014 kl: 15:21

Politiske præster
Arne Erikslev, Randers.
LÆSERBREV Af Arne Erikslev, Søren Møllers Gade 11, Randers.

Det er som om, at den radikale sognepræst Bodil Hindsholm Hansen fra Dalbyneder Præstegård hvert år op til julens glade budskab savner et politisk indspark i sin forkyndelse fra prædikestolen og i den offentlige debat.

Hun var således en af stifterne til “Præsteinitiativet” i perioden op mod julen i 2005 og fremefter og udtalte bl.a. den 14. december 2005:

“Hvis vi danskere hører Juleevangeliet - og bagefter er ligegyldige overfor flygtninge, fremmede og nødstedte, så gør vi evangeliet til en løgn,” og i 2007 sammenlignede hun beretningen om flygtningene fra Betlehem, der blev mødt med gæstfrihed i Egypten, som en kontrast til danskernes nuværende manglende gæstfrihed og menneskelighed, som en katastrofe for vores land.

“Præsteinitiativet” er åbenbart fuset ud - måske på baggrund af den nye politiske leder af Det Radikale Venstre Morten Østergaards problem med det store antal asylansøgere, der kommer til Danmark bl.a. via menneskesmuglere, og som indgik i finansloven og vil være et tema i den kommende valgkamp til Folketinget.

Så nu kaster den radikale sognepræst Bodil Hindsholm Hansen sig over skolestrukturen, som et nyt indslag i det kommende julebudskab og har så fået overtalt sognepræst Karen Brunbjerg fra Gjerlev Præstegård til at være medforfatter heraf.

I julebudskabet findes mange negative udsagn om at trampe på, ulykkelig og utryg, farlige trafiksituationer, fejltrin mv.

Det eneste “glædens budskab” er en opfordring til Randers Kommune om “at træde væk fra skolestrukturforslaget”. “Fodtrin er liflige fra dem, der bringer glædesbud”. Og hvad så, ingen bud på noget andet!

Efter min mening, så må folkekirken aldrig blive en platform, hvorfra præster, biskopper og andre kirkelige repræsentanter på folkekirkens vegne kan ytre sig omkring politiske emner. I værste fald kan/vil medlemmer, som er uenige med de kirkelige udmeldinger, føle sig tvunget til at melde sig ud. Ikke fordi deres tro er ændret, men fordi de ikke er enige i de politiske udtalelser på folkekirkens vegne.

Hvis præsterne i mit sogn - Sct. Mortens - i Randers begyndte at komme med politiske udtalelser i det offentlige rum, herunder fra prædikestolen, så ville jeg nok løse sognebånd.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Rettelse
Jeg har en rettelse til Arne som vidst ikke kender sin geografi i kommunen godt nok. Bodil Hindsholm Hansen er præst i Udbyneder-Kastbjerg sogne og IKKE Dalbyneder som er et af vores nabosogne.

Berit Nygaard Sørensen
Tværvej 2
Havndal
18-12-2014 23:07:03

Dette er SJOVT nok alvorligt!
Vi behøver ikke at tage Arne Erikslev alvorligt - det klarer han selv helt alene.
Jeg tror ikke engang, han får ros af Omann eller Buhl!
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Gjerlev
16-12-2014 09:06:49

Som borger i Gjerlev
Som borger i Gjerlev støtter jeg om vores fantastiske lokale præster.
Hvis ikke der havde været noget hold i det de havde skrevet var det ikke blevet skrevet.
Det er nu en gang deres job at værne og støtte sognets børn og de gør det eminent.

Arne Erikslev tænk før du taler. Tak
Jesper Skifter Andersen
Hadsundvej 603
8983 Gjerlev
15-12-2014 22:22:33

Intet mindre end ynkeligt!!
Ja, når man ikke har noget, der bare ligner et forsvar, for den massakre de kære byrødder har planlagt for kommunens folkeskoler......ja så må man jo bare svine til, hvad svines kan...hvor YNKELIGT!

Det er ethvert menneskes ret, at ha' en mening og ytre sig om den, præst eller ej.
Og i min verden viser det præster, der tager deres embede alvorligt, når de bekymrer sig om deres sognebørn :-)

Så vi venter stadig i spænding, på nogle konkrete forsvar, af det makværk, de 23 stk. såkaldte folkevalgte, vil presse igennem.


Marianne Grann
Kærgade 100a
8940 Randers sv
15-12-2014 21:19:59

Nej nej nej....du er da ikke så lidt fræk
Her har vi to præster, som ser deres sognes frustrationer og sorg og det skulle de sidde overhørigt??? Vi har den bedste præst man kan få, men det er måske misundelse over, at vi faktisk bekymre os for hinanden herude på landet, at vi har sammenhold, for det kan da ikke have noget at gøre med, at de udtalelser sig i skolestrukturen, de mister jo også deres sognebørn, hvis dette gennemføres, de mister deres minikonfirmander, deres babysang, deres arrangementer til gud & spagetti, herude bruger vi kirken til meget andet en prædikener, vi bruger den til at skabe hjerterum og sammenhold. Så selvfølgelig har de lige så meget ret til denne debat, som du desværre har. Jeg mindes også et fag i skolen som hedder kristendom/samfundsfag, politik er overalt, accepter det.
Suzan Bjering
Rosenvej 3
Gjerlev
15-12-2014 21:09:25

Dårlig samvittighed?
Det bedste forsvar siges at være et angreb, men det er også ret let at gennemskue.

I min verden er det hyklerisk at kalde sig kristen, hvis man ikke praktiserer næstekærlighed og almindelig venlig hensyntagen til andre. F.eks. til flygtninge - eller til helt almindelige borgere og deres børn.

Vores præst er en af vores lokalsamfunds forkæmpere og hun støttes af menighedsrådet. http://www.udbyneder-kastbjerg.dk/hringssvar

Men hvis man absolut vil "køre en bulldozer over" landsbyerne rundt om Randers, så har man måske rigtig dårlig samvittighed, og så ville det være rart at pege fingre af andre.

Måske lige præcis præster kan få Venstrefolk til at huske, at de har en samvittighed?

Forhold jer hellere til skolestrukturforslaget og fortæl os borgere, hvorfor Venstre går ind for at afvikle velfungerende skoler og velfungerende landsbyer.

Eller endnu bedre, fortæl os, at I meget snart trækker det skolestrukturforslag tilbage.

VH Lise Rohde
Lise Rohde
Udbyneder Østergade 12
8970 Havndal
15-12-2014 20:23:51

Venstre træder alle uenige under fode
Arne Erikslev - ledelsen af Venstre forsøger konstant at trampe på alle, som ikke er enige!
At et par præster gør opmærksom på en åbenlys uretfærdighed er vel ikke så mærkeligt?
Venstre går jo forrest i en historisk nedslagtning ikke bare af vore skoler, men også af vort kommunale demokrati.

Asger Brorsen
Kløvervænget
8970 Havndal
15-12-2014 20:00:25

Ytringsfrihed og debat
Selvfølgelig kan præster ytre sig på lige fod med alle andre borgere - det kaldes ytringsfrihed. Som borgere i et lokalsamfund, for de to nævnte præsters vedkomene Havndal og Gjerlev, er det da kun naturligt at de har en mening, om det der rører sig og berører "deres" sogn.

Nu skal jeg gerne indrømme at jeg ikke har overværet de to præster udføre deres erhverv, så jeg vil undlade at spekulere i, om der prædikes om søndagen vedrørende skolestrukturen, men at de skriver læserbreve som borgere har de vel ligeså meget ret til som du og jeg?

De to nævnte præster er jo ret beset, blot to borgere som har ordet i deres magt, det kan man vel ikke klandre dem for uanset deres profession?

Når det er sagt, er det så egentlig ikke også en del af præstegerningen at få menigheden til at reflektere og debattere? Jeg kan ikke forstille mig nogen præst i den danske folkekirke der mener, at de alene vide. I fald en sådan findes, tager jeg gerne en debat såfremt jeg er uenig med denne.

Hvilket pudsigt nok bringer mig til....Byrådet, eller det meste af byrådet - der jo ikke ønsker at reflektere eller debattere. Det ville da ellers være en forfriskende nyhed.

Jeg tager hatten af for to borgere der kæmper for deres lokalsamfund!
Dorthe Selling Madsen
Storegade 9
Randers C
15-12-2014 19:51:34

Det hedder oplysning
Ét er at Venstres, Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer i Randers er helt ude af trit med deres partiers politiske grundlag, og efterhånden til grin og forargelse i hele landet for deres tåbelige og dybt skadelige skoleforslag.

Skal vi ikke gætte på at de tre moderpartier eller de lokale partiorganisationer sætter hælen i over for de 22-23 resterende forstokkede og magtfuldkomne byrådsmedlemmer.

Men at angribe to præster, fordi de både kan læse og forstå - og karakter til at handle til fordel for børn, familier og nærsamfund i kommunen - ja, så kan selv den lokale Venstre-ideolog vist ikke fjerne sig længere fra sit partis fundament. Hvad er det der sker i Venstre-Randers? Læserbrevet her er jo ikke bare skingert - det er kort sagt ude i hampens overdrev.

Bak op om nytbyraad.dk - så vi kan få renset ud som minimum i byrådet. Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti risikerer at få deres eget satireshow a la 'Javel hr. minister'.

Dette byrådsflertal er dybt skadelig for Randers Kommune - og deres såkaldte skoleforslag er så dumt, at vi snart risikerer at se de forstokkede i lands-tv udsendelserne - for mage til tåbeligt og kynisk skoleforslag og proces har vi da aldrig set før.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
8930 Randers NØ
15-12-2014 16:07:36

Præster er også mennesker
Hej Arne.
Husk at præster også er mennesker og derfor har ret til at have holdninger lige som alle andre mennesker.
At to præster har forfattet et læserbrev har intet at gøre med hvordan de forkynder fra prædikestolen.

Sonja Björg Gudnadottir
Nordostvej 34
Randers
15-12-2014 15:52:12


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord