Bestemt ikke for børn

Torsdag 18. december 2014 kl: 11:05

Bestemt ikke for børn
LÆSERBREV / DECEMBERHISTORIE Af Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev.

Et par mil nord for flodbyen ligger en lille enklave med indbyggere bestående af landbrugere, håndværkere, handlende – altså almindelige borgere som så mange andre steder i kongeriget.

Her lever et lille folk i fred og fordragelighed med hinanden. Har nogle brug for hjælp i en vanskelig periode, er hjælpen nær. Alle kender hinanden, der er højt til loftet, dørene brede og alle ønsker bare at skabe en god tilværelse for familien.

Ikke et velhavende område med prominente personer, der har forbindelse til de bonede gulve på beslutningstagernes højborg i flodbyen. Dog er man tilfredse med tilværelsen og behøver ikke de mange kulturelle tilbud, som honoratiorerne fra flodbyen mener mange af skattekronerne skal bruges til.

I mange år har hjertet for landsbyen været kirken, skolen og brugsen, alle de andre faciliteter er efterhånden kommet til.

I skatteinddrivningsområdet, som borgmesteren og den tidligere sherif råder over, bor en tredjedel i landområder. Det lille folk betaler deres del til skatteinddriverne fra flodbyen, for her havde borgmesteren og hans håndlangere en umættelig trang til at vise byen frem.

Tænk, hvis en prinsesse eller prins kommer forbi. Så skal borgmesterkæden findes frem, og gæsterne blive budt på en guidet rundtur til badeland med landets længste rutsjebane, korridoren Hospitalsgade med fineste udsmykning, stadion med flotteste tribune, Østervold med den dyreste belægning og det nye store projekt ”Byen til vandet”, hvor intet er sparet. Behændigt kørte kortegen uden om ruinerne fra de lukkede skoler, jo, fint skulle byen præsenteres.

Den altid provenu-hungrende borgmesters næste træk var nedlæggelse af skoler for at få råd til alle hans projekter. Hans ven – en tidligere skolemester fra Hobro, der havde læst resuméet af en pædagogikbog - mente, at her var der mange penge at spare, og var villig til at lave et eksperiment med nogle hundrede børn fra flodbyen og omegnen.

Hele forsøget går ud på at proppe rigtig mange børn ind i færre klasser på de største skoler, så mange af børnenes lærere kunne undværes. Måske var borgmesteren og den tidligere sherif lidt betænkelige, men skolemesteren troede helt fast på ideen, og da borgmesteren og den tidligere sherif ikke blev ramt – folkeskolen havde de forlængst valgt fra – måtte eksperimentet da prøves.

Sikke en ballade flodbyens borgere og enklaven fra Gjerlev lavede, og det kom da helt bag på borgmesteren og hans håndlangere. Der blev protesteret og hujet og larmet på Rådhustorvet mens borgmesteren holdt møde med alle håndlangerne. Magen til frækhed og ulydighed havde borgmesteren aldrig oplevet, og skolemesteren blev blåviolet i hovedet af arrighed.

Borgere og forældre havde da bare at makke ret, når nu skolemesteren troede så fast på ideen.

Den tidligere sherif fra den lokale garnison, accepterer ikke de voldsomme protester og vil ikke finde sig i den voldsomme modstand fra undersåtterne, så han havde en ekstra trumf i ærmet.

Som hævn på de uregerlige Gjerlevfolk, der nu selv ville drive skolen for deres børn, truer han med at jævne skolen med jorden, så de kan lære, hvem der bestemmer.

Skolen, som skatteyderne selv havde betalt for og var hele Gjerlevfolkenes stolthed og nyeste skole, var børnene og deres forældre stolte og glade for. Den var endda nyere end alle skoler i omegnen.

I flodbyen var borgmesteren og de nærmeste håndlangere frygtelig misundelig på den fredelige måde de levede i oppe i den lille enklave mod nord.

De havde end intet teater, idrætshal, skøjtebane, svømmestadium, fine restauranter med musik - nej de nøjedes med skolen, der efter skoletid blev brugt til undervisning for unge og ældre, de allermindste børn legede der med deres pædagoger og dagplejere og spejderne holdt også til der.

Beboerne i den lille enklave ville ikke undvære deres skole, for at borgmesteren kunne få råd til at lave endnu flere fine ting i flodbyen.

Tænk, at de turde protestere, når nogle selvbestaltede eksperter fra flodbyen sagde, at det var for børnenes skyld, at skolen skulle jævnes med jorden.

Dette gjorde borgmesteren, skolemesteren og sheriffen så vrede på alle i Gjerlev, at de nu ville have hævn.

Tænk at de ulydige og uregerlige forældre fra Gjerlev kunne tillader sig at betvivle skolemesterens ord og selveste borgmesteren. Det måtte der sættes en stopper for.

Der bliver indkøbt 24 nye gule bulldozere til at sætte ind mod oprørerne fra nord.

I den første sidder sheriffen, der har erfaring med at slå optøjer ned. Den næste dozerfører er den altid provenu-tænkende borgmester og den tredje dozerfører er ført af skolemesteren, der føler sig hævet over balladen, da det var ham, der havde udtænkt hele planen og ville gøre det for børnenes skyld. Resten er bemandet med de sidste 20 tilhængere af det store eksperiment om børnenes skolegang.

De store larmende seks-cylindrede dieselmotorer bliver startet og kortegens kompas peger mod nord.

Imens sidder skolebørnene i Gjerlev skole og lytter intenst til historielæreren, der fortæller om dengang diktaturet i 1849 blev afløst af demokratiet i Danmark.

Da kortegen af de store bulldozere kørte ned af bakken fra Hald, kunne den dybe brummen fra dieselmotorerne høres helt til skolen, og da de nåede til midt i Gjerlev by drejes til stik øst, og formationen forandres.

Der deles i tre flanker, midt for kører sheriffen, der ved noget om bekæmpelse af optøjer, højre flanke tager borgmesteren, der tænker på provenuet og yderst til venstre skolemesteren, der tror, at store klasser giver kloge og trygge børn. Resten kommer bagved, i alt 8 rækker med 3 i hver.

Dozerbladene sænkes, der køres langsomt, dieselmotorernes omdrejninger øges, så intet kan stoppe dem.

Ret forude er skolen.

• Ender decemberhistorien lykkeligt?
• Er det virkelig rigtigt, at Bugge har læst pædagogik bøger?
• Har hævntørsten virkelig fået overtaget hos Nyhuus?
• Kan Omann køre en bulldozer?
• Er der slet ingen, der tænker på børnene?
• Bliver man virkelig ikke klog og tryg, ved at blive flyttet til meget store klasser?
• Find selv på flere spørgsmål.

(fortsættelse efter 12. januar)

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Demokratur
Kære Poul Rubach

Det lader til, at demokratiet i Jeres kommune forsvandt, da lama'en fik borgmesterposten.

Kommer til at tænke på denne ældre sag:

http://www.youtube.com/watch?v=FfuC5Wes4Zk
Gerda Mohl
Højvangen
Skanderborg
18-12-2014 13:28:46


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord