Arne Erikslev og Store Claus

Fredag 19. december 2014 kl: 09:05

Arne Erikslev og Store Claus
LÆSERBREV Af Niels Nyvang, Hadsundvej 508, Gjerlev.

Den 15. dec. er Arne Erikslev - fortaleren for skolestrukturreformen - faret i blækhuset i selvretfærdig harme over sognepræsterne Bodil Hindsholm, Dalbyneder og Karen Brunbjergs, Gjerlev, udmærkede indlæg tidligere på ugen.

Helt grundlæggende virker det som om Arne Erikslev mener, præster ikke, som alle andre i dette land, er omfattet af grundlovens §paragraf om ytringsfrihed, eller måske har han det med præster, som bondemanden i eventyret ”Store Claus og Lille Claus", havde det med degne.

De to præster har tidligere i fremragende udtalelser redegjort for deres modstand mod dele af skolestrukturforslaget. Denne gang er det dog blevet for meget for Arne Erikslev, idet de har tilladt sig, at kæde modstanden mod strukturforslaget, sammen med julens glade budskab. Hvilken skandale.

De to præster et begge meget velskrivende, og Arne Erikslev kan da også gå hele ni år tilbage, i sin modvilje mod Bodil Hindsholm, som i 2005 var ude i et oprør mod flygtningepolitikken i Danmark.

Arne Erikslev har tidligere fortalt, hvordan han har hentet sine erfaringer med skolepolitik, fra hans fars tid som 1. lærer på Onsild Skole omkring 1970. Vi andre er henvist til mere ydmyge erfaringer, fra vore egne børns skolegang og erfaringer med skolens betydning for lokalsamfundet. Netop det sidste er nok der, skoen trykker allerhårdest.

Børnene fra Gjerlev og Enslev og Hald skal nok klare at skifte skole. De udholder sikkert også den længere transport, men lokalsamfundet bliver hårdt ramt. Vil man holde liv i landsbyerne, må man fastholde flest mulige aktiviteter i landområderne. Tømmer man landsbyerne for aktiviteter, tømmer man dem på lidt længere sigt for liv.

Det er sagt før, alle ved det, men lad mig lige gentage, lukningen af Gjerlev-Enslev Skole er et soleklart brud på de valgløfter, de tre forligspartier afgav før valget. Det i særklasse største løftebrud i kommunens historie.

Til slut lader Arne Erikslev os forstå, at han nok ville overveje at løse sognebånd, hvis hans egen præst udtrykte politiske holdninger.
Naturligvis skal præster ikke føre partipolitik fra prædikestolen, men de har som alle deres demokratiske ret, og i embeds medfør også pligt til, at udtrykke deres holdning, hvis de mener, politikerne er på vildspor.

Kom til Gjerlev Arne Erikslev, du trænger i den grad til, at komme uden for bygrænsen, stik fingeren i jorden, og lyt dig frem til den stemning, der er i byen.

Den er ikke god kan jeg betro dig, vi har dyb mistillid til visse politikeres troværdighed, til gengæld har vi fuld tillid til vores to sognepræster.

Glædelig jul.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.

© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Politiske præster
Niels, jeg er også ked af udviklingen for landsbyområderne og har i et andet debatindlæg beskrevet det for min egen gamle landsby Sdr. Onsild.
Der bygges som aldrig før nye boliger her i byen, fordi der er en stor flytning fra land til by. Forretninger lukker på landet, fordi der ikke handles lokalt.
I alle landets kommuner er der for længst foretaget skolestruktur ændringer med lukninger af skoler til følge.
Hvem kan stoppe denne udvikling!
Vil fastholde, at præster ikke skal lade politiske budskaber ske i kirkerne og slet ikke det glade julebudskab.
Arne Erikslev
Søren Møllers Gade 11
8900 Randers C
20-12-2014 22:45:42

20-12-2014 22:45:41

20-12-2014 22:45:33

'Lige på kornet'
Hej Niels. Det kunne ikke udtrykkes bedre. Dit svar til Arne Erikslev er enormt sobert og velargumenteret. Det må Arne kunne forstå og tage til efterretning.
Kirsten Lorentzen
Blenstrupvej 30
Gjerlev
19-12-2014 11:38:00

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord