Gæld til det offentlige bag inddragelse af bevilling

Søndag 18. januar 2015 kl: 10:32

Gæld til det offentlige bag inddragelse af bevilling
Ground Pool & Loungebar i Storegade.
Det var angiveligt primært en gæld over kr. 100.000 til det offentlige, som gjorde, at Bevillingsnævnet i Randers Kommune fredag valgte at inddrage alkoholbevillingen til ”Ground Pool & Loungebar” i Storegade.

Det oplyser indehaver Niels Mark på sin facebook-profil. Samtidig angiver han, at der i en mail fra det offentlige, er observeret fri bar og flere tilfælde af mindreårige på Ground. Dog ved han ikke, om det også spiller en rolle for Bevillingsnævnets beslutning.

Helt usædvanligt valgte Bevillingsnævnet fredag eftermiddag at bekendtgøre, at alkoholbevillingen til etablissementet var trukket tilbage. En situation som formanden for bevillingsnævnet, Bjarne Overmark, ikke har set før.

Bjarne Overmark forklarer samtidig, at Bevillingsnævnet ikke må oplyse baggrunden for beslutningen, men alene offentliggøre beslutningen.

Restauratør Niels Mark forklarer årsagen til den store gæld med, at en investering med et poolcenter i Skive aldrig kom i gang, før han måtte annullere købsaftalen på grund af bristede forudsætninger i købsaftalen.

Samtidig krævede ”Café Kirketorvet” yderligere investeringer, hvis den skulle blive en god forretning.

"Desværre trak disse to projekter også røde økonomiske spor efter sig - i en sådan grad at også ”Ground” blev presset. Jeg har dog kæmpet og kæmpet gennem de sidste måneder - og faktisk var det begyndt at gå rigtig godt den sidste måned," skriver Niels Mark.

Overfor RANDERSiDAG erkender Niels Mark, at han de seneste tre år har modtaget bøder en 4-5 gange for at servere alkohol for mindreårige.

"Det er langt under gennemsnittet i gaden. Blandt de unge mennesker regnes ”Ground” for stedet med den strengeste kontrol," siger han.

"Det er helt åbenlyst, at andre beværtninger serverer til mindreårige, så jeg føler nok, at der er nogle værtshuse, som slipper billigere end andre," siger Niels Mark, som dog ikke ønsker at nævne navne.

"Jeg er tidligere blevet anmeldt anonymt for købe alkohol i Tyskland. Men det var det pure opspind. I den forbindelse aflagde Skat besøg, og jeg måtte efterfølgende bruge mange timer på at dokumentere, at alt foregik efter bogen. Det måtte Skat også erkende efterfølgende," forklarer Niels Mark.

Det er anerkendt, at konkurrencen mellem værtshusholderne i Storegade er hård, er der kæmpes med mange midler for at lokke kunderne til.

På det tidspunkt var det på ”Ground Pool & Loungebar” muligt at få fri bar mellem klokken 23 og 05 for kun 200 kroner.

Det førte i 2013 til, at Bevillingsnævnet og Østjyllands Politi i Randers bad Alkoholreklamenævnet om at vurdere, om værtshusene i Randers gik for langt i deres markedsføring om meget lave priser på alkohol. Den 20. december 2013 udtalte Alkoholreklamenævnet kritik af ”Ground Pool & Loungebar” og fratog baren mulighed for at afholde fri bar.

Den 28. august 2014 indskærpede Alkoholreklamenævnet igen overfor beværtningen, at "….indklagede på baggrund af afgørelsen vil ændre sin markedsføringspolitik således, at den kommer i overensstemmelse med retningslinjerne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer."

Niels Mark oplyser, at han er sigtet for at føre aggressiv markedsføring, og afventer stadigvæk en retssag.

Af Egon Thomsen/RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord