Grøn energi er ikke nødvendigvis køn, Lars Søgaard

Torsdag 22. januar 2015 kl: 09:02

Tvede Kirkes indsigtlinje er domineret og ødelagt af de 7 store Ilshøj vindmøller af den vindmølleforblændede Randers Kommune.

Grøn energi er ikke nødvendigvis køn, Lars Søgaard

Lars Søgaard, Venstre, tager munden for fuld, skriver Betina Sommer på vindmøllegruppens vegne.

LÆSERBREV Af Betina Sommer, Nyvasen, Udbyhøj - på vegne af områdets vindmøllegruppe.

Bare fordi vindenergi fremsættes som værende grøn, er den ikke altid god for øjnene.

Hvem tager vare på naturen og vores bevaringsværdige kulturværdier og landskaber i Randers kommune? Det gør forvaltningen og enkelte byrådspolitikere ikke, mon det gælder dem alle?

Via aktindsigt er vi blevet bekendt med, at næstformand Lars Søgaard i Randers Kommunes miljø- og teknikudvalg i december har henvendt sig til miljøminister Brosbøl vedr. Naturstyrelsens afgørelse om reduktion af to vindmøller i et planlagt vindmølleprojekt på oprindeligt syv ved Binderup. Begrundelsen for reduktionen var, at den nærliggende Dalbyneder Kirke ville blive visuelt forstyrret.

I sin henvendelse anfører Lars Søgaard, at han skriver på vegne af miljø- og teknikudvalget. For god ordens skyld bør det nævnes, at beslutningen om en ministerhenvendelse blev taget at det snævrest mulige flertal i udvalget – af fire medlemmer ud af udvalgets syv. Og når Lars Søgaard i en senere passus skriver: ”Randers Byråd kan ikke se, at (…)”, tager han munden for fuld. Sagen har ikke været behandlet i byrådet.

Desuden bør det også nævnes, at kommunen tidligere selv har betragtet møllernes placering i forhold til kirken som visuelt forstyrrende. I en tidligere fase af projektet – fra 2010 – kan man i det daværende kommunalplantillæg læse følgende:

”På baggrund af besigtigelse og visualiseringer er det i VVM-redegørelsen vurderet, at to af kirkerne i nærzonen bliver visuelt forstyrret af de planlagte vindmøller. Det drejer sig om Råby Kirke og Dalbyneder Kirke.” (min understregning, BS).

Møllernes placering var dengang den samme som nu, men bemærkelsesværdigt nok var møllernes højde dengang planlagt til 140 m, mens de nuværende er planlagt til 150 m. Lars Søgaard udtrykker i sin henvendelse forargelse over Naturstyrelsens afgørelse, men det er interessant, at kommunen for blot fire år siden havde en tilsvarende vurdering som Naturstyrelsens, ovenikøbet af møller, der var 10 m lavere. Endvidere er forholdet til Råby Kirke i VVM fra 2014 belyst særdeles sparsomt.

Til orientering er der meget stor lokal modstand mod projektet, udtrykt i over 1.000 indsamlede underskrifter mod det og i cirka 60 personlige og velbegrundede indsigelser. Området herude er i forvejen tæt besat med kæmpevindmøller, og adskilligt flere er under planlægning. Den nordøstlige del af Randers Kommune er under forvandling til en regulær vindmølle-ghetto.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.

© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook

Print siden

Send denne side til en ven

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Kommentarer til artiklen:

Forvirret
Det er jeg også Asger.
Personligt tror jeg ikke på evenlige politiske ’konspirationsteorier’ og at der eventuelt skulle være foregået en hemmelig ’skolestudehandel’ i relation til stop for fortsat opstilling af vindmøller i Randers kommune. Altså et stop for yderligere overgreb på Randers’ kommunes landdistrikter, skulle være betalt med DF stemmer i tilknytning til skoleforliget og bevarelse af en bestemt landsbyskole. Modsat, så figurerer der rygter om at da Venstre ønskede sig at sikre borgmesterposten på valgnatten efter KV13, så lovede de Beboerlisten og R at stemme for vindmøller. Det forlyder også at der givet ’politiske garantier’ til dem der tilfældigt har jordarealer der er udlagt til møller.

At der er opstået en vis skepsis mht. fortsat opstilling vindmøller i Randers kommune, som det i øvrigt er sket i mange andre kommuner og hos flere partier i folketinget, kan vel bero på en kombination af almindelig sund fornuft og rationel tænkning? I Randers er der andre end DF, som seriøst genovervejer og forholder sig til de åbenlyse negative konsekvenser forbundet med opstilling vindmøller. I andre kommuner er det ligeledes politikkere fra S, SF, K og beboerlister der udviser skepsis og stemmer imod konkrete vindmølleprojekter. Heldigvis er ikke alle politikere dumstædige og ændre standpunkt i en sag, når de erfarer at det tog fejl eller når det viser sig at forudsætningerne ændre sig. Beslutninger kan være foretaget på baggrund af et manglede eller forkert grundlag. Der kommer utvivlsomt en ny vindmølle bekendtgørelse og mange kommuner har besluttet helt at stoppe alt planlægningen af vindmøller af hensyn til borgerene. Jeg tror og håber på at flere politikere har gennemskuet, at de bør forholde sig sagligt og objektivt (måske endda kritisk) til vindmølleindustriens propaganda. (Eksempelvis Viden om vind). Information og lobbyisme som professionelt er iscenesat af en stærk industri, for at skabe accept for afsætning af deres produkter hos såvel hos politikere som i befolkningen i almindelighed. At vindmølleindustrien også har haft stor indflydelse på fastsættelse af nuværende regler er også blevet afsløret. (Se utallige samråd i folketinget gennem de seneste par år).

Der findes mange argumenter imod overinvestering i vindenergi; Eksempelvis at nuværende støjregler og lovgivning der har vist ikke at beskytte naboer, risiko for manglende forsyningssikkerhed, sikkerhedspolitik, væsentlige prisfald på ejendomme beliggende i ganske store afstande fra møllerne (prisfald som ikke økonomisk kompenseres), affolkning af landdistrikterne som en direkte afledt konsekvens, at en meget stor del af el-produktionen afsættes til lave priser til udlandet, afgifter der medfører tab af konkurrenceevne/arbejdspladser/vældfærd og ringe global miljøgevinst. At Randers kommune, til trods for ganske ringe vindpotentiale og mere end 80 landsbyer og spredt bebyggelse på landet, på nuværende tidspunkt ligger i absolut toppen af kommuner mht. antal vindmøller kan vel være argumenter der vægter hos vore folkevalgte? Med i overvejelserne tæller måske også at Randers kommune er langt forud målsætningen om ’grøn omstilling’, og der tillige er adskillelige større vindmølleprojekter under realisering.

Jeg kan se at du er ihærdig ’skolemand’ og kæmper bravt for lokalområdes overlevelse. Igen og igen har du kommenteret og analyseret de negative konsekvenser ved lukning af især skoler på landet. Skoler og vindmøller er jo begge dele offentlige investeringer betalt af skatteborgrene. Den forventede besparelsespotentiale ved bl.a. skolelukninger er vist estimeret til 30-32 millioner årligt. Når vi taler om vindmøller, så taler vi helt andre beløbsstørrelser. En enkel vindmølle - på 150 meters højde som eksempelvis ønskes opstillet ved Binderup - er sikret mindst 20 millioner i direkte offentligt tilskud. (Størrelsen af tilskud, afhænger især af vingernes længde - og ikke så meget hvor meget møllen producerer. Hertil kommer net-tilslutning, samt tab i ledningsnet mv. som forbrugerne også betaler). Hvis man bare kunne lave en prioritering, så er der mange der så investering i skoler end endnu flere kæmpemøller. Måske kan vi også få mere for det ekstra provenu som hentes i skatteydernes lommer? Vi behøver naturligvis en masse mariehøns tegnet vore veje her ude på landet, men blot få lappet et par af de værste huller i vejene engang ved lejlighed. Bedre saltning af vore veje kunne også være godt, så vi kan komme på arbejde og skole. Også selv om man bor på landet. Det skaber tillige beskæftigelse hos private vognmænd eller landmænd. Når en politikker i MTU udtaler (citat); ”Hver gang jeg ser en sneplov eller en saltspreder, så tænker jeg på, at det er penge ud af kommunekassen” (citat slut), så er det endnu et eksempel på at politikkerne er kommet for langt væk fra borgene.

L. Sejersen
Udbyhøjvej
Havndal
25-01-2015 11:23:29

Jeg er forvirret
Jeg er lidt i tvivl om, hvornår disse ting har foregået. Mig bekendt slog Venstre her i efteråret en handel af med Frank Nørgaard fra DF. Denne gik ud på, at Frank stemte for skole planen til gengæld for, at Venstre og Socialdemokratiet støttede et vindmøllestop. Det er jo en DF-mærkesag - det var prisen sammen med en fredning af Asferg Skole.

Asger Brorsen
Kløvervænget
Havndal
23-01-2015 23:32:26

Randers byråd kan ikke se?
Dybest set, så er det ret besynderligt at det er næstformanden for Miljø og Teknik udvalget der skriver til ministeren. Hvorfor er det egentlig ikke formanden for udvalget der retter henvendelsen? Hvis er korrekt, at næstformanden ’antyder’ over for ministeren at det er byrådets ønske at omgøre Naturstyrelsens afgørelse og ikke et spinkelt flertal i ét udvalg, så må vi da forvente at dette bliver præciseret! Det er vel en ret alvorlig sag for folkevalgte politikkere (eller almindelige borgere for dens sags skyld) at misinformere ministre?

L. Sejersen
Udbyhøjvej
Havndal
22-01-2015 22:41:11

Skriv din kommentar:

Alle felter skal udfyldes!
Titel:
Kommentar:
Navn:
Adresse:
By:
Indtast bogstaverne: ÆØÅ		- dette er for at undgå spam.