Online lige nu: 348
Er storkommuner lykken?
Torsdag 22. januar 2015 kl: 11:36 |
Jo større kommunerne bliver, des større bliver afstanden mellem borgere og politikere.
Borgere og politikere kender slet ikke hinanden i storkommuner. Et eksempel var skolestrukturreformen, der blev vedtaget 12/1.
Her var der jo milevid afstand mellem borgernes ønsker og politikernes visioner.
Forældrene - på den ene side - ønsker at drage omsorg for deres børn og ved, hvad børnene har brug for.
Politikerne – på den anden side - kunne i deres regneark se, at der blev brugt for mange penge på folkeskoler, så der ikke er økonomisk råderum til yderligere projekter, som Randers kan blive kendt for. (badeland, byen til vandet m.m.).
I korte træk betyder den nye struktur:
• 64 lærere/pædagoger bliver med tiden fritstillet. Det er jo her hele besparelsen er!
• Kæmpe klasser med op til 30 elever, dog med 2-lærer ordning i enkelte timer.
• Nedlægning af skoler for at fylde klasserne op til det højst mulige på andre skoler.
• Udbyggede skoler med op til 1100 elever
Hvordan kunne det gå så galt?
Ja, her er det storkommunen, der kommer til kort. Politikerne ved ikke nok om befolkningen, de ønsker at administrere over. De har slidt alt for lidt på gulvene på de skoler, der lukker til sommerferien. Forældre, lærere og børn er heller ikke blevet spurgt. Derfor er hele planen lavet ved et skrivebord sammen med forvaltningen, hvor der blev arbejdet med 3 parametre: Elevtal, areal og kroner.
Jeg lyttede optagelsen fra byrådsmødet 12. januar igennem, og de pædagogiske begrundelser var slet ikke til stede.
De enkelte fritidspolitikere havde alle taletid, og ja-sigerne roste hinanden og planen til skyerne, og argumenterne var nogenlunde:
• Jeg tror, at det bliver godt.
• Det er godt at begynde på en frisk.
• De får mange nye kammerater.
• Nu bliver der flere penge til IT.
• Nu er lærerne fri for de evige besparelser (tror de selv på det?).
• For at dæmme op mod den store tilgang til privatskolerne.
NB: I Amtsavisen 22/1, er der fokus på privatskolerne. Kæmpe ventelister af ansøgere, der søger skoler med klassestørrelser på 18–21 elever. Dette tilbyder Friskoler, Lilleskolen, privatskolerne mm.
Derimod øger kommunen klassestørrelserne med op til 28–30 elever, for i fremtiden at tiltrække flere elever. Det tror kommunen vender elevflugten. (?)
Borgmesteren indledte sin taletid med at sige, at de nuværende skoler ikke nødvendigvis ligger, hvor børnene bor. Underligt argument, for nu bliver der da for alvor kørt rundt med børnene i busser.
Ingen udtalte sig om de usikre børn, der har brug for omsorg og særlig støtte.
Ingen udtalte sig om de lange skoleveje.
Enkelte var bekymret for Gjerlev-børnene og byen, men stemte alligevel for lukning af skolen og dermed byen.
Som kuriosum til det sidste arbejder Randers Kommune nu på at fremtidsudvikle landsbyerne! Tro det eller lad være!
Virkelig dårlig timing, og en hån mod Havndal skole, Gjerlev skole og Rytterskolen, der af Venstre – som landsbyskoler - blev lovet fredet op til kommunalvalget 2013.
Nu er der virkelig gået omkostningstungt akademisk bureaukrati i ”Landdistriktspolitikken”.
Der skal nu laves:
• Analysearbejde.
• Konferencer.
• Diskussioner af visioner, retning og mål (nok ikke af borgerne).
• Handleplaner m.m.
I materialet står der: citat: ”Der bliver lavet digitale kort, som et udstillingsvindue for kommunens landsbyer, hvorved det får et bosætningsformål”.
Der er simpelthen ikke huller i fritidspolitikernes uvidenhed om hvad, der får borgere til at slå sig ned i landsbyer.
For dælen, det er som at slå i en dyne. Så fat det dog:
Bosætningsfamilier kommer kun til en landsby, hvis der er en skole.
De 11,5 millioner der hvert år sendes til badelands-projektet kunne redde livskvaliteten for flere hundrede af familier og for endnu flere børn.
For at bruge et let omskrevet citat fra Anders Fogh: ”Pengene fosser ud af kommunekassen til de forkerte formål”.
På nettet fandt jeg på Venstres hjemmeside:
Venstres familiepolitik:
”Børnenes trivsel og opdragelse er forældrenes ansvar. Det er vigtigt, at det offentlige ikke fratager familien muligheden for at forme deres eget liv. Det offentlige skal tilpasse sig de ønsker og krav om fleksibilitet og valgfrihed, som den moderne familie har.”
Det lyder smukt, men er desværre ikke hvad Randers-Venstre agter at arbejde efter.
I øvrigt mener jeg, at det er på tide at politikerne udviser politisk mod til at overholde valgløfterne med ikke at lukke landsbyskoler. Det kan sagtens nås endnu.
* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.
© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Del på Facebook 
Print siden 
Send denne side til en ven
Flere nyheder i denne sektion:- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima
Kommentarer til artiklen:
|
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
