Dorthea fik et praj om sin fremtid

Søndag 25. januar 2015 kl: 09:52

Skolen summede af aktiviteter. Dorthea og hendes mor Helle Tange Rasmussen besøgte de pædagogiske assistentelever i værkstedet.
Skolen summede af aktiviteter. Dorthea og hendes mor Helle Tange Rasmussen besøgte de pædagogiske assistentelever i værkstedet.

Dorthea fik et praj om sin fremtid
Dorthea: Jeg elsker børn og vil derfor gerne arbejde med dem.
Åbent Hus på Randers Social- og Sundhedsskole hjalp Dorthea Tange Rasmussen, som går i 9. klasse på Søndermarkskolen og snart skal tage det store uddannelsesvalg.

Dorthea havde taget sin mor Helle med til åbent hus. Målet var at finde ud af, om social- og sundhedsskolen er vejen til pædagoguddannelsen. Dorthea vil nemlig gerne være pædagog og arbejde med børn.

”Jeg elsker børn og vil derfor gerne arbejde med dem fremover,” fortæller hun.

I fritiden er Dorthea engageret som hjælpetræner på RGFs rytme og springhold for børn i alderen 5-12 år.

”Siden jeg startede som hjælpetræner for tre år siden, har jeg vidst, at det er arbejdet med børn, der interesserer mig”.

Til åbent hus var der mulighed for at se aktiviteter på uddannelserne i funktion og tale med skolens elever. Det benyttede Dorthea og hendes mor sig af. Nogle af deres spørgsmål om den pædagogiske assistentuddannelses opbygning med skoleforløb og praktikperioder fik de svar på hos Jeannette og Thomas, der var i værkstedet og i gang med at lave en bil.

Vejen til at blive pædagog
Besøget gav Dorthea og hendes mor svar på, at vejen til pædagoguddannelsen kan være via social- og sundhedsskolen. Først grundforløb 1 og 2 på i alt 40 uger og derefter den pædagogiske assistentuddannelse på to år og 3,5 måneder. Mange vælger denne vej, da den udover teoretiske viden om pædagogik også har den praktiske del med. For Dorthea er det en fordel:

”Jeg er meget fysisk aktiv, og derfor passer en kombination af teori og praksis godt til mig”.

Om Dorthea ender med at vælge social- og sundhedsskolen, må tiden vise. Først skal hun på efterskole i 10. klasse. Men både mor og datter var glade efter besøget.

”Vi kom herud for at klæde Dorthea på til uddannelsesvalget. Det er jo hendes valg”, lyder det fra Dortheas mor Helle Tange Rasmussen.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord