Nye lokaler indviet med 1500 pølser

Søndag 25. januar 2015 kl: 10:07

Nye lokaler indviet med 1500 pølser
Det lykkedes at spise 1500 pølser ved indvielsen af de nye lokaler.
Der var sodavand og varme pølser til alle elever og lærere, da Paderup Gymnasium fejrede indvielsen af sine helt nye undervisningslokaler.

De nye lokaler er til billedkunst og mediefag. Et stort fitnesslokale, som bruges af eleverne både i skoletiden og i fritiden, er der også blevet plads til i gymnasiets nabobygning på Apollovej 62, som tidligere husede Firkløverskolen.

I stedet for en traditionel indvielse med taler og rød løber havde gymnasiet valgt at invitere Pølsedrengene fra Vodskov til at parkere deres vogn uden for den nyrenoverede bygning. Her fik samtlige elever og ansatte serveret pølser og brød ad libitum, og ifølge Flemming Poulsen fra Pølsedrengene lykkedes det forsamlingen at fortære omkring 1500 pølser.

”Vi glæder os over, at vi nu får bedre pladsforhold for de kunstneriske fag, og at vi kan tilbyde eleverne et større fitnesslokale med flere muligheder end tidligere”, siger rektor Allan Friis Clausen, som forklarer, at behovet for mere plads skyldes, at Paderup Gymnasium de senere år har oplevet meget stor tilstrømning af elever.

”Med de nye lokaler har vi nu tilpasset vores rammer til det antal klasser, vi har i dag”, siger Allan Friis Clausen.

Ombygningen af gymnasiet fortsætter gennem foråret og sommeren, hvor bl.a. administrations-området skal moderniseres, og der skal indrettes flere arbejdspladser til lærerne.

* Besøgende ved Paderup Gymnasiums Åbent hus-aften den 2. februar kan opleve de nye faciliteter. Denne aften vil der ligeledes være elever i gang med at demonstrere, hvordan man arbejder i billedkunst, mediefag og i fitnesslokalet, og du kan få svar på alle spørgsmål angående valg af ungdomsuddannelse.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord