OL på Randers-skolerne

Onsdag 28. januar 2015 kl: 12:29

Skole OL er landets største atletikstævne for børn.
Skole OL er landets største atletikstævne for børn.

OL på Randers-skolerne
Skole OL afsluttes med et olympisk finalestævne i København.
For første gang skal Randers Freja Atletik i samarbejde med Randers Idrætslærerforening afholde lokale mesterskaber i Skole OL med olympisk åbningsceremoni.

Skole OL er landets største atletikstævne for børn og afholdes af Dansk Atletik Forbund i samarbejde med Danmarks idrætsforbund (DIF) og TV2.

Skole OL afsluttes med et olympisk finalestævne i København i juni med mere end 8.000 elever fra hele landet. Inden finalestævnet afvikles lokale, finalekvalificerende Skole OL-stævner i løb, spring og kast som en del af idrætstimerne samt større lokale stævner.

Med hjælp fra TrygFonden og Nordea-fonden kan Skole OL afvikle stævnerne og finansiere en stor del af deltagernes rejseudgifter for de der kvalificerer sig til finalestævnet. På hjemmesiden kan man hente træningskoncepter med lektionsplaner, som kan tilpasses skolens rammer og faciliteter.

Tilmelding til Skole OL er i fuld sving og foregår på www.skoleol.tv2.dk. Lærere fra skoler i Randers og omegn skal oprette en profil for deres klasser og tilmelde sig Skole OL Lokalstævne PLUS i Randers. Pladserne fordeles efter 'først til mølle', så Skole OL-arrangørerne anbefaler, at man tilmelder sig hurtigst muligt. Klasser, der ønsker at arrangere Skole OL på egen skole eller kvalificere sig til finalestævnet i idrætstimerne, skal indtaste resultater senest 21. maj 2015.

Deltagelse i Skole OL Lokalstævne PLUS på Randers Atletikstadion tirsdag 12. maj 2015 er gratis, og der kæmpes om deltagelse ved det store finalestævne i København 9.-12. juni 2015 (1 klassetrin per dag), hvor 2/3 af transporten til København betales af Skole OL.

* Det sker tirsdag 12. maj 2015 på Randers Atletikstadion med deltagelse af mere end 500 børn fra 5. og 6. klasser i Randers og omegn.



© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord