Mikrolån til kontanthjælpsmodtagere

Onsdag 28. januar 2015 kl: 19:01



Mikrolån til kontanthjælpsmodtagere
Jobcenter Randers og Erhverv Randers har lanceret et samarbejde, hvor 10 ledige på kontakthjælp får mulighed for at starte deres egen virksomhed med et mikrolån.

Samtidig får de hjælp til at komme i gang med processen fra Erhverv Randers.

Erhverv Randers, der har stor erfaring med iværksætteri, skal stå for selve vejledningen af de ledige, som alle har været igennem en screening inden de kom med i forløbet.

”Vi er glade for at være en del af dette projekt og herigennem forhåbentlig hjælpe nogle mennesker videre i livet og samtidig være med til at skabe vækst i Randers. Hvis bare nogle af disse projekter bliver til egentlige virksomheder, så har det samfundsmæssigt tjent sig selv hjem, så vi tror helt klart på, at det bliver en succes”, siger erhvervskonsulent Henrik Bach Nielsen fra Erhverv Randers.

Efter det første møde har deltagerne også et positivt syn på forløbet, og mange af dem tror på at vejen frem kan findes gennem selvstændig virksomhed.

”Jeg har i et stykke tid gerne ville starte et bookingbureau. Så med vejledning fra Erhverv Randers og et mikrolån at komme i gang på, så tror jeg på, at det vil lykkes”, siger deltager Keld Christensen, som også tidligere har arbejdet i bookingbranchen.

Kurset
Selve forløbet forgår over 6 formiddage fra 8.30-12.00 hver 14. dag. Her vil deltagerne få vejledning i, hvordan man skal forholde sig til diverse regler, og hvilke krav der stilles til en virksomhed.

Forløbet tager udgangspunkt i en skabelon over en forretningsplan samt et etablerings- og driftsbudget. Derudover vil deltagerne få viden om jura, bank, regnskab, salg og markedsføring samt netværksbrug. Disse emner vil blive gennemgået af eksterne rådgivere. Til sidst vil der være en individuel vejledning af den enkeltes forretningsplan i samarbejde med Jobcenter Randers. Hvorefter der vil blive taget stilling til om et mikrolån vil kunne gives.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord