Hvad betyder ansvar?

Fredag 30. januar 2015 kl: 09:31

Hvad betyder ansvar?
LÆSERBREV Af Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev.

Jeg kan kun tilslutte mig borgmesterens indledende bemærkninger i ”Borgmestertalen” til byrådsmødet 12/1.

Han udtaler, at byrådet i årevis har talt om, hvordan vores børn skal have den bedst mulige uddannelse, og at alle elever skal blive så dygtige, som de kan.

Jeg er helt enig!

Læserskribent og Venstremedlem Torben Høgh Bonde roser forligspartierne med, at de har fundet sammen om et fælles ansvar for at lede kommunen i en rigtig retning

Claus Omann Jensen (V) erkender dog, at der mht. skolestrukturforslaget er stor modstand, og Henning Jensen Nyhuus (S) supplerer i sin tale med at S, V og DF viser stor ansvarlighed, og at de repræsenterer det store tavse flertal.

S, V og DF har flertal i byrådet - ja, det har de - men om de har det i befolkningen, er jeg slet ikke sikker på. At de har været tavse hele efteråret, det har han ubetinget ret i

Tilbage til overskriften ansvar:

Ansvar i denne skolesag betyder vel, at man har ansvaret for, om strukturforslaget lykkes.

Dvs. - hvis det virkelig lykkes, at skabe bedre skole for alle 9300 elever - som borgmesteren lover – høster de helt fortjent stor hæder. Hvor vil jeg håbe, at det bliver en bedre skole for alle 9300 elever.

Men:

Hvis det ikke lykkes, betyder ansvar jo i denne forbindelse skyld. Så er politikerne jo skyldige i at nogle (mange) børn får en dårligere skolegang og sidenhen ringere uddannelse og at deres familier får en dårligere og mere besværlig hverdag.

Jeg kan slet ikke forstå, at der ikke er nogle af de 23, der bare har fået den tanke, at når modstanden er så stor, er det måske politikken, der er noget galt med.

Fagfolk, forældre m.m. har til hudløshed advaret ved talrige undersøgelser, ekspertudtalelser m.v. om forslaget

Fritidspolitikerne må jo virkelig tro på (modsat mig), at børnene får en bedre skoledag og bliver dygtigere i:

• Klasser med op til 28-30 elever
• Kæmpeskoler op til 1100 elever
• Lang transporttid
• Mindre tid til den enkelte
• Mange skoleskift i skoleforløbet

Det hører vel også med til helheden, at byrådet har ansvaret for:

• At 64 lærere/pædagoger med tiden skal fritstilles
• Byggekaos på Vestervang i 2 år
• Den eneste børneby i kommunen (Gjerlev) bliver afviklet
• Det succesrige og svære inklusionsarbejde i Gjerlev forsvinder,
• Gjerlev by begynder langsomt, men sikkert at afvikles
• Børnene med diagnoser går en svær tid i møde i de store klasser.

Det giver jo slet ingen mening, at ofre Gjerlev-børnene og deres familier, netop nu hvor byrådet samtidig arbejder på at fremtidsudvikle landsbyerne, så bosætningen øges der. Sjældent er et paradoks set så tydeligt.

Jeg kan nemt komme på et simpelt tiltag: Bevar dog landsbyskolerne! Så sker udviklingen af sig selv, og kommunen sparer en masse penge og tid.
(NB: Hvis det var Asferg skole, der skulle lukkes, var det ligeså forkert.)

Hvornår finder vi så ud af, om der er udsigt til succes eller fiasko?

Det er nemt i disse IT-tider. Dagsordenen til byrådsmøderne er lagt frem på nettet i passende tid før mødet.

Når der kommer et punkt på dagsordenen om "Indkøb af 23 håndvaske til opstilling i byrådssalen" er det ved at gå op for politikerne, at forandring måske kunne laves på en anden måde.

Og således kunne der laves mange flere mere eller mindre humoristiske indslag, Men denne katastrofale situation, børnene bliver bragt i, egner sig ikke til at joke med.

Hvor ville jeg ønske, at jeg var lige så optimistisk, som de 23, men jeg tror virkelig, det er noget rigtigt skidt, byrådet har lavet. Jeg har været i undervisningssektoren i alt for mange år til naivt at tro på sådan et forslag.

Det må retfærdigvis nævnes, at det ikke er alle politikere, der bakker op om forslaget. Ja-sigerne mangler stadig at komme med den pædagogiske forklaring på den nye struktur.

Gad vide om der er en skjult dagsorden fra kommunen eller måske Kommunernes Landsforening (det er jo ikke kun i Randers, der er skolestruktur-kampe) om en begyndende afvikling af folkeskolebegrebet. Så kan forældre med andre muligheder søge de private tilbud, og resten må nøjes.

Hvem har i grunden ansvaret for at de lovede valgløfter, om ikke at lukke skoler på landet, bliver overholdt?

Det kan jo sagtens nås endnu, dog kræver det politisk mod.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Hvor mange ben har en hund?
Tak til dig Poul(med flere)
for læserbreve der giver skoleforslaget kamp til stregen.

Den "gode idé" og "fornuften" i forslaget,
er svær at få øje på, uanset hvor mange gange de 23 politikere fremsiger det!

Hvor mange ben har en hund,
hvis vi kalder halen for et ben...Fire!!
At kalde halen for et ben,
gør den ikke til et ben.

/Abraham Lincoln
R.M
Harridslev
8930 Randers NØ
30-01-2015 19:28:56

Tak
for et godt læserbrev, der sætter spot på, at skoleforslaget er en klar forringelse af folkeskoletilbuddet i Randers Kommune.

Skoleforslaget er i sin substans:
1. En klar forringelse for rigtig mange børn, familier og organisationer.
2. En personalebesparelse, og en stor del af personalebesparelsen trækkes ud af skolebudgettet til anlægsudgifter.
3. En udhuling af folkeskolebudgettet - og det er igen-igen børnenes budget der skal betale for V S og DFs skatteyderbetalte valgkamp og branding - betalt via besparelser på børnenes budget.

Det er så kynisk, børne- og borgerfjendsk den politik og adfærd, som Venstre, Socialdemokratiet og DF Randers står for i Randers Kommune - at man af og til savner ord. Der er kun at håbe, at vi som borgere kan ændre den kommunalpolitiske situation, så V S og DF kommer uden for indflydelse i et par valgperioder. Det her er jo kommunalpolitik, og vi kan sagtens undvære de tre partier i et par perioder.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
8930 Randers NØ
30-01-2015 14:32:37

Bravo Poul
Meget fint indlæg.

Virkligheden må da for f..... gå op for flertallet?

Ellers er Randers Kommune, da på Herrens Mark 3 år endnu.


M
S
Randers
30-01-2015 12:29:25


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord