Ny skolestruktur giver vejarbejde

Fredag 30. januar 2015 kl: 10:15

Ny skolestruktur giver vejarbejde
Torsdag d. 5. februar skal miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune behandle en sag om bevilling af penge til at forbedre de trafikale forhold ved flere skoler som følge af den nye skolestruktur.

Som følge af den nye skolestruktur, der træder i kraft efter sommerferien 2015, er der behov for at lave nogle trafikale forbedringer ved flere skoler, og det er dette arbejde som miljø- og teknikudvalget har på dagsordenen på mødet d. 5. februar.

Randers Kommune meddelelr i dag fredag, at skolevejsprojekterne har til formål at skabe trygge forhold for skolebørnene, når de færdes til skole på egen hånd, kører med bus eller kommer i bil til skolerne. De trafikale ændringer skal ske ved Kristrup Skole, Søndermarkskolen og Vestervangsskolen og planen for forandringerne ser således ud:

Kristrup Skole
I 2015 bliver der opsat en krydsningshelle ved Vennelystvej og Skolegade og stiforbindelsen mellem Asser Rigs Vej og Vennelystvej bliver asfalteret. I 2016 arbejdes der med evt. supplerende skiltning.

Søndermarkskolen
I 2015 bliver der etableret en parkerings- og afsætningslomme på Smedegade ved Dammen og fartdæmpere på Skanderborggade. I 2016 bliver der etableret en hævet flade mv. på Bøsbrovej og evt. supplerende skiltning.

Vestervangsskolen
I 2015 bliver der lavet ensretning af Nålemagervej, og der bliver etableret signalanlæg på Hobrovej. Endvidere kommer der en krydsningshelle på Hobrovej. I 2016 bliver der lavet en forlængelse af afsætningslommen på Vester Boulevard, og der bliver etableret lukning eller vendemulighed.

Projekterne løber til sammen op i 2,7 mio. kr. hvoraf de 2 mio. kr. forventes at blive brugt i indeværende år. Hvis miljø- og teknikudvalget godkender anlægsbevillingen går sagen videre til behandling i økonomiudvalget og til sidst i byrådet d. 2. marts.

Du kan læse hele dagsordenen for miljø- og teknikudvalgets møde her - klik.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Kommentarer til artiklen:
RE: Ny skolestruktur giver vejarbejde
Jeg vil meget gerne, at dette opfattes som et POSITIVT indspark..
(Selv om det kan opfattes som det modsatte)
MEN.. Lysregulering ved Hobrovej..
Problemet ved Nålemagervej er IKKE Nålemagervej.. Men at rundkørslen om morgenen ikke kan "sluge" de biler som kommer ind til byen !
Rundkørslen er et "kaos" af cyklister, skolepatruljer og biler, lastbiler og så videre..
Og når trafikken OP AD Hobrovej ikke glider.. Så vil det uundgåeligt gå ud over Nålemagervej..
MEN.. Det vil det også med en lysregulering..
For selv om der er grønt lys hjælper det ikke, når Hobrovej er FYLDT OP !
Problemet for Nålemagervej ER rundkørslen og ikke Hobrovej !!

Jeg kommer kun sjældent på de kanter.. Og kan egentlig blande mig udenom..
Men håber, at indlægget modtages i den ånd det er tænkt..
Flemming fra Helsted
Myntevej
Randers
03-02-2015 12:05:24

Flot arbejde
Ja og den afsætnings/ aflevnings lomme ved dammen er der så allerede. Så hold da op hvor er det godt tænkt, nu hvor der hedder 200 plus til sommer.
Endnu en ommer vil jeg sige.
Christina Jensen
Bøsbrovej 76
8940
30-01-2015 14:49:58

PROVENUE?
Igen viser det, at flertallet ikke har gennemlæst høringssvar osv.

Der går rygter om, at alle rundkørsler i Randers, skal laves om til lysregulering.
2 mio. min. pr. stk.

Provenuet bliver da negativt!!


M
S
Randers
30-01-2015 12:25:44


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord