Hvor blev byggegrundene i Havndal af?

Søndag 1. februar 2015 kl: 11:52

Hvor blev byggegrundene i Havndal af?
LÆSERBREV Af Asger Brorsen, Kløvervænget, Havndal.

Chr. Boldsen og Leif Gade, hvor blev byggegrundene i Havndal af?

I Havndal By har vi et fint stykke jord, som ejes af kommunen. Området ligger ved Hallen i naturskønne omgivelser med udsigt over Udbyover Sø. Her kan der blive 8-10 fine byggegrunde, som burde kunne sælges.

Tilbage i 2013 lykkedes det en arbejdsgruppe fra Havndal-Udbyneder, hvor jeg selv er medlem, at få frigivet jorden endeligt til bebyggelse. Dette blev i øvrigt annonceret af Christian Boldsen (V) på vælgermødet i Havndal i November 2013. Her var Leif Gade (S) også til stede.

Jeg havde inden da og også kort efter vælgermødet den glæde at tale med både Boldsen og Leif Gade personligt/telefonisk omkring disse byggegrunde. Begge lovede at støtte projektet i Byrådet, så vi kunne få gang i sagen. Siden disse løfter, har vi intet hørt…ja, det vil sige - jeg fandt ud af, at Leif Gade noget tidligere har fået godkendt byggemodning af 20 byggegrunde i Ø. Tørslev på kommunens regning – bl.a. med stemmerne fra Venstre!

Nu kunne jeg spørge både Boldsen og Gade – hvor blev indfrielsen af løfterne til Havndal af? De vil sikkert svare, at der nu er en ny situation, kommunen har ingen penge etc. Jo, men I har lige taget en del af vor skole, vi skal have noget andet at sætte i stedet. I en by som Havndal, kan vi igen og igen bruge flosklen: ”Enten udvikler vi, eller så afvikler vi”.
Så Boldsen og Gade – vil I indfri jeres løfter og få byggemodningen af de 8-10 grunde ved Søringen, Havndal vedtaget og igangsat? Jeg tillader mig at afvente jeres svar.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Anonyme kommentarer slettes
Fremover sletter RANDERSiDAG kommentarer, hvis afsender ikke træder frem. Der har de seneste par måneder været flere anonyme kommentarer med kontante udmeldinger. Det kan ingen leve med.

Mvh. RANDERSiDAG





01-02-2015 11:54:10


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord