Aarhus lufthavn kan blive en Dreamliner

Søndag 1. februar 2015 kl: 12:01

Aarhus lufthavn kan blive en Dreamliner
Flemming Østergaard, Fårup. Specialkonsulent, næstformand for Kristendemokraterne i Randers.
LÆSERBREV Af Flemming Østergaard, Fårup. Specialkonsulent, næstformand for Kristendemokraterne i Randers.


Det er nok ikke for meget sagt, at Aarhus Lufthavn (AL) er inde i en turbulent periode. Og efter Kasper Fuhr Christensens mening, så er AL Danmarks dyreste dødsbo. Heldigvis er der fremsynede politikere i AL's bestyrelse, der har en anden opfattelse, som under svære vilkår afsøger mulighederne for, at gøre AL til en rentabel virksomhed.

Med et årligt passagertal på knap 460.000 i 2013, en Aarhus Lufthavn der har ca. 900.000 indbyggere indenfor 60 minutter, en Aarhus Kommune som er inde i en rivende udvikling med bl.a. etablering af letbanen, byggeriet på Aarhus havn og et erhvervsliv der drøner derudad samt en ”videns kommune” med store uddannelsesinstitutioner m.v., så er der bestemt et godt og realistisk grundlag for bestyrelsen, at arbejde ud fra.

En infrastruktur som understøtter den udvikling til vands, til lands og ikke mindst i luften er uhyre vigtigt. Og et scenarie hvor AL ikke eksisterer og det østjyske område derfor skulle betjenes af Billund eller Aalborg, vil uden al tvivl sætte det østjyske område tilbage med tab af arbejdspladser og negativ økonomiske aktivitet fordi tilgængelighed er et must for erhvervsliv m.fl.

Derfor hviler der et pænt stort ansvar på AL lufthavns bestyrelse og jeg vil opfordre bestyrelsen til også at have fokus på, at AL kunne blive en konkurrent til både Billund og Aalborg lufthavn.

Med den rette placering af en ny lufthavn vil AL, også kunne vinde markedsandele fra Billund og Aalborg lufthavne bl.a. fra området nord for Billund og syd for Aalborg lufthavn.

Så hvis ikke Djursland og Østjylland skal blive hægtet af den fremtidige udvikling, bør de fem ejer kommuner også overveje et scenarie med bygning af en ny lufthavn. Og jeg glæder mig over, at Aarhus Kommune har afsat kr. 1,5 mil til en analyse af mulighederne for en evt. ny placering af AL lufthavn herunder muligheden for en ny Aarhus City lufthavn.

Der ville i så fald være en god infrastruktur – gode tilkørselsveje – også når Marselisborg tunellen forhåbentlig bliver etableret – motorvejsnettet – letbanen - tæt på osv. osv. For de øvrige kommuner – herunder Randers Kommune – vil en ny placering være en fordel. Det er det fordi det er enorm vigtigt både nu og i fremtiden med en let til gængelighed til rejse muligheder herunder letbaneprojektet, for hvis ikke de findes, siver udviklingen ganske enkelt andre steder hen, og det er bestemt ikke det de fem kommuner har brug for.

Så kære politikere: God vind med jeres arbejde – måske Aarhus Lufthavn kunne gå hen og blive en Dreamliner.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Jeg tror ikke på det, Flemming
Den nuværende Århus Lufthavn er, som de fleste ved, en forretning i tilbagegang, som efter min mening ikke har en fremtid. Det er ærgerligt, men et faktum.
Der er en del fra de nævnte kommuner, som drømmer om en replaceret AL; men jeg skal være ærlig og sige, at jeg tror ikke rigtigt på det. Løbet er kørt for længst med Billund og Ålborg.
En ny AL vil koste minimum et par milliarder, og det bliver en stor udfordring i sig selv at finde et sted, hvor den kan ligge. Først her efter skal man jo så til at drifte den i konkurrence med først og fremmest Billund og Ålborg.
Kald mig bare negativ; men jeg tror ikke på det.


Asger Brorsen
Kløvervænget
Havndal
02-02-2015 07:31:28

Anonyme kommentarer slettes
Fremover sletter RANDERSiDAG kommentarer, hvis afsender ikke træder frem. Der har de seneste par måneder været flere anonyme kommentarer med kontante udmeldinger. Det kan ingen leve med.

Mvh. RANDERSiDAG



01-02-2015 12:02:21


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord