'Luk ikke skoler, hvis landsbymiljøet dør'

Mandag 23. februar 2015 kl: 23:40

De 112 fremmødte tilhørere og debatterende fremmødte lyttede intenst til Johanne Schmidt-Nielsen. Foto: RANDERSiDAG
De 112 fremmødte tilhørere og debatterende fremmødte lyttede intenst til Johanne Schmidt-Nielsen. Foto: RANDERSiDAG

'Luk ikke skoler, hvis landsbymiljøet dør'
Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen trak folk af huse.
WEB-TV Ikke færre end 112 personer mødte op i 3F’s lokaler på Tronholmen i aftes, da Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen besøgte Randers.

Johanne Schmidt-Nielsen var inviteret af Rasmus Vestergaard Madsen, som er folketingskandidat for Enhedslisten i Randers Syd-kredsen. Besøget skulle samtidig sætte gang i den valgkamp, som under alle omstændigheder kommer senere i år.

Inden mødet ved 3F havde Johanne Schmidt-Nielsen deltaget i en paneldebat på Paderup Gymnasium, og senere i en gadeaktion på Rådhustorvet, hvor også folketingskandidaterne Rasmus Vestergaard Madsen og Helle Nielsen deltog. Her blev der serveret kaffe, bolsjer og en politisk snak til de forbipasserende.

På aftenens møde indledte Johanne Schmidt-Nielsen med at understrege, at en af de allervigtigste opgaver lige nu er at ændre synet på mennesker, som er ramt af ledighed.

”Vi må ikke glemme, at det er Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, som har fundet på den gældende dagpengereform. Det var ham, som syntes, at det var en god ide at halvere dagpengeperioden. Den gang regnede man med, at reformen ville ramme mellem 2000 og 4000 mennesker, som ryger ud af dagpengesystemet. Nu er det over 50.000. Det beviser, at den idé om, at når blot man tager pengene fra folk, så skal de nok komme i arbejde, er fuldstændig gak gak,” sagde hun.

Johanne Schmidt-Nielsen og Enhedslisten vil rulle dagpengereglerne tilbage, og regeringens dagpengekommission kan ikke bruges til noget som helst, mener hun.

”Regeringen har sagt til kommissionen, at nedskæringerne skal fastholdes. Det betyder, at kommissionen skal fremkomme med nogle løsninger, men det må ingenting koste.”

Samtidig tilkendegav ordføreren, at der skal skaffes arbejdspladser. Både i det offentlige, men også i det private, og det skal primært ske ved at satse på grønne investeringer.

Johanne Schmidt-Nielsen påpegede også, at en arbejdsdeling vil kunne bringe mange mennesker i arbejde.

”Mange tusinde mennesker går ned med stress samtidig med, at der er mange tusinde mennesker, som gerne vil ind på arbejdsmarkedet. Det er da tudetosset, at vi ikke kan finde ud af at dele det arbejde,” mener Johanne Schmidt-Nielsen.

På mødet fortalte hun på en humoristisk måde, hvordan finansministeriets regnemaskine virker - til stor moro for de tilstedeværende.

Mange havde spurgt hende, hvorfor hun og Enhedslisten havde valgt at pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Det ville hun gerne fortælle, og det var simpelthen fordi Lars Løkke Rasmussen er værre end Helle Thorning-Schmidt.

”Så enkelt er det i virkeligheden, selv om Helle Thorning-Schmidt langt fra har leveret varen,” understregede Johanne Schmidt-Nielsen.

Efter indledningen kunne tilhørerne stille spørgsmål til den politiske ordfører. Marc Sievers fra Gjerlev ville gerne høre Johanne Schmidt-Nielsens holdning til, at byrådet i Randers vil forhindre forældrene i at oprette private skoler. Her var svaret, at Enhedslisten ikke synes, at det er en god idé, hvis forældrene skal betale af egen lomme for at børnene kan gå i skole.

Samtidig forklarede hun, at små skoler ikke ubetinget altid er gode. Det samme gælder store skoler, og hun mener, at det kan være nødvendigt at lukke små skoler, af pædagogiske hensyn. Dog mente hun ikke, at de små skoler bør lukkes, hvis lukningen betyder, at landsbymiljøet dør, eller hvis transporttiden for eleverne bliver for lang. Samtidig oplyste hun, at kommunerne er bundet på hænder og fødder.

En anden tilhører efterlyste tiltag, som skal forhindre stigmatisering af mennesker uden for arbejdsmarkedet. Især de mennesker med en psykisk sygdom.

Her gjorde Johanne Schmidt-Nielsen det klart, at flertallet i Folketinget er glade og tilfredse med de TV-udsendelser, som medvirker til at sætte syge og arbejdsløse i et dårligt lys.

”Det er meget nemmere at skære ned på den gruppe mennesker, når først de er hængt ud som dovne mennesker,” sluttede Johanne Schmidt-Nielsen til stort bifald fra de tilstedeværende.

* Se FLERE BILLEDER - klik her.
* Se WEB-TV- klik her. (Facebook)

* RANDERSiDAG skrev JOHANNE OG MICHAEL PÅ GYMNASIET - klik her.

Af RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord