Alternativet er kommet til Randers

Torsdag 26. februar 2015 kl: 16:02

Et udsnit af de fremmødte lyttede til Josephine Fock.
Et udsnit af de fremmødte lyttede til Josephine Fock.

Alternativet er kommet til Randers
Josephine Fock - spidskandidat hos Alternativet i Østjylland. Foto: RANDERSiDAG
Onsdag aften kom et nyt parti til Randers. Det er 'Alternativet' som den 3. marts afleverer godt 20.000 underskrifter til Indenrigsministeriet, hvormed partiet er opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg.

Alternativet blev stiftet den 27. november 2013 af den tidligere kulturminister Uffe Elbæk, og partiet har nærmest på rekordtid samlet det nødvendige antal underskrifter. I nyere tid er det kun lykkedes for Dansk Folkeparti.

Mødet blev afholdt i Janni Bowmans dagligstue i Randers, og ikke mindre end 11 interesserede personer mødte frem.

Partiets spidskandidat i Østjylland Josephine Fock, var til stede for at forklare partiets politik. Hun er uddannet jurist, og er partiets ordfører for økonomi, finans og retspolitik.

Josephine Fock forklarede, at partiet især har to mærkesager: Ny politisk kultur samt en bæredygtig omstilling.

Alternativet mener, at afstanden mellem Christiansborg og befolkningen bliver større og større og tror, at det skyldes en politisk og mediemæssig kultur, hvor mudderkastning, taktik og mediespin fylder alt for meget.

"Politikernes lave troværdighed og mediernes tendens til at udlægge politik som et taktisk spil er med til at forværre det politiske klima. Det skader borgernes lyst til at deltage i politik og kan i sidste ende ødelægge mulighederne for at løse samfundets reelle udfordringer. Hvis vi skal gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at lave en bæredygtig omstilling, har vi brug for befolkningens opbakning og tro på, at deltagelse og engagement i politik nytter", sagde Josephine Fock.

Samtidig vil partiet indføre et nyt vækstbegreb, som har nye mål for bæredygtig fremgang.

"Hidtil er samfundsøkonomisk fremgang blevet opgjort med udgangspunkt i økonomisk vækst gennem øget produktion. Dette er blevet målt ved stigende bruttonationalprodukt (BNP). Den anskuelse vil Alternativet gøre op med. Produktion må ikke stå i centrum for vores visioner for samfundet, for det er måden, vi producerer og skaber vækst på, som er vigtigst. Vi skal finde meningen med det vi gør og måle på det, der giver mening", forklarede folketingskandidat Josephine Fock.

"Alternativet anser ikke BNP som en god målestok for fremgang. Vi mener, at BNP målinger alene ikke giver et retvisende billede af samfundets reelle tilstand. Det, vi skal vide, er, om vi som borgerne trives. Om vi passer godt nok på naturen og miljøet, og om vores økonomi skaber lighed og sørger for, at pengene bliver investeret i de rigtige bæredygtige initiativer," understregede Josephine Fock.

Derudover vil partiet også indføre en differentieret moms og selskabsskat, hvor især det økologiske fremhæves.

På mødet blev det slået fast, at Alternativet stadigvæk mangler at udforme en konkret politik på enkelte områder. Herunder forsvarspolitikken samt en officiel holdning til flygtninge/indvandrerpolitikken.

Efter indlægget var der debat, og den kom vidt omkring. Mødet sluttede med, at der blev dannet en lokalforening af Alternativet, hvor Janni Bowman blev valgt som talspersoner. Hun kunne røbe, at lokalforeningen allerede har aktiviteter i støbeskeen.

* Interesserede kan finde yderligere oplysninger om partiet, på dets hjemmeside - klik.

Se WEB-TV - klik. (Facebook)

Af RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord