Er klimaet helt hen i vejret?

Lørdag 28. februar 2015 kl: 09:32

Eleverne gav den alt de kunne på scenen - og i hovederne under paraplyerne ved de nu en masse om klima. Foto: RANDERSiDAG
Eleverne gav den alt de kunne på scenen - og i hovederne under paraplyerne ved de nu en masse om klima. Foto: RANDERSiDAG

Er klimaet helt hen i vejret?
Klasselærer Christina Kjærsgaard og instruktør Birgitte Alme. Foto: RANDERSiDAG
5. klasserne på Korshøjskolen i Harridslev tog et alvorligt emne op, da de skulle opføre den årlige skolekomedie.

Stykket handlede om vores klima. Både hvad der er ved at ske med hensyn til bl.a. global opvarmning, men også hvad hver enkelt kan gøre for at hjælpe klimaet.

Skuespillet tager udgangspunkt i COP15, klimakonferencen i København. Connie Hedegaard er dansk klimaminister og Ban Ki-moon er FN’s generalsekretær.

På scenen står en reporter sammen med Connie Hedegaard, og da reporteren spørger klimaministeren om hendes holdning til, at COP15 er sluttet, uden at landene er nået til enighed. Connie Hedegaard forlader grædende scenen.

Derefter tager en gruppe børn på en rejse rundt i hele verden, for at opleve klimaforandringerne.

Klasselærer for 5. A, Christina Kjærsgaard fortæller, at folkeskolereformen vil, at folkeskolerne samarbejder med det omgivende samfund.

"Det har vi gjort. Vi har samarbejdet med Randers Egnsteater, hvor dramalærer Birgitte Alme har været instruktør og coach. En meget vellykket proces og samarbejde", understreger Christina Kjærgaard.

Inden skuespillet gik i gang, talte RANDERSiDAG med fire af skuespillerne. Rollerne er nævnt i parentes. Det var Matilde Thomasen, 5B (Michelle), Tobias Møller, 5A (Niklas), Joanna Fadavi Vadgaar (Ban Ki-moon) og Sebastian Asbjørn Hacker, 5B (Kevin).

Alle fire var enige om, at de havde lært meget af skuespillet, og samstemmende mener de, at de alle er blevet klogere. Under samtalen begynder de fire børn nærmest at gengive videnskabelige resultater af klimaforskningen. Det har de lært i faget natur & teknik.

Budskabet har sat sig
I dagligdagen har de også ændret adfærd. Joanna forklarer, at hun ofte har dårlig samvittighed, når hun finder affald i naturen, og undlader at samle det op. Derfor lyder opfordringen fra Joanna, at man undlader at smide affald i naturen. Tobias fortæller, at han er begyndt at reducere badene, og han skruer også ned for vandets temperatur. Matilde er blevet opmærksom på, hvor følsomt klimaet er, og hvor vigtigt det er, at passe på det. Sebastian påpeger det væsentlige i at spare på jordens ressourcer ved at genbruge ting.

Som en sidegevinst har alle eleverne i 5. klasserne udvidet venskaberne. Normalt er der ikke noget sammenhold mellem 5A og 5B. Men på grund af skuespillet er der nu udviklet varme venskaber mellem børnene i 5A og 5B.

"Vi har virkelig lært at samarbejde, og lært hvor afhængig vi er af hinanden", konstaterer Matilde, mens de tre andre nikker anerkendende.

I alt deltog 46 børn, og der blev lagt vægt på, at samtlige elever havde mindst én replik.

Instruktør Birgitte Alme fortæller, at det har været fantastisk at se den energi og det gå-på-mod, som eleverne har udvist.

"Det har været obligatorisk for eleverne at deltage, og derfor var det ikke alle, som udviste den største entusiasme fra starten", fortæller hun.

"Men igennem bl.a. leg lykkedes det at få alle elever til at gå op i skuespillet med liv og sjæl og de er alle sammen vokset med opgaven", smiler en tilfreds Birgitte Alme, som kun har haft omkring to måneder til at indøve stykket og instruere eleverne.

RANDERSiDAG giver skuespillerne fire stjerner ud af fire mulige.

* Se BILLEDGALLERI - klik
* Se VIDEO (Facebook) - klik

Af RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord