Støtteforening samler ind til friskole

Lørdag 28. februar 2015 kl: 19:14

John Wenneberg betaler gladeligt et bidrag til en friskole.
John Wenneberg betaler gladeligt et bidrag til en friskole.

Støtteforening samler ind til friskole
Lone Barfoed Velling undervejs for at samle penge ind til en friskole. Foto: RANDERSiDAG.
I dag lørdag fik beboerne i Gjerlev, Hald, Enslev, Blenstrup, Stouby og Kærby besøg af indsamlere. Indsamlingen fortsætter søndag.

Det er forældrene bag Støtteforeningen til Gjerlev-Enslev friskole, som laver en offensiv for at samle penge ind til en friskole, da byens skole er en af de fem, som bliver lukket som følge af den ny skolestruktur.

Lone Barfoed Velling, som koordinerer indsamlingen, fortæller, at der er syv hold undervejs, og at alle beløb, store som små, er meget velkomne.

"Vi ønsker fortsat et skoletilbud i Gjerlev. Det gør vi primært for børnenes skyld, men også for byens skyld", understreger Lone Barfoed Velling.

"Ud over udfordringer med at tiltrække børnefamilier til området, vil en landsby uden skole, langsomt blive drænet for aktiviteter og fritidstilbud", mener Lone Barfoed Velling.

Støtteforeningen siger også, at følgerne derudover ofte er faldende huspriser, dalende tilslutning til øvrige daginstitutioner, svigtende omsætning hos byens dagligvarebutikker og øvrige erhvervsdrivende. Samlet set en sørgelig og selvforstærkende glidebane for en landsby. En tendens, som snarere hedder afvikling end udvikling, siger folkene bag støtteforeningen.

"Den 10. marts afholder vi et møde med de erhvervsdrivende. Her vil der også være en revisor til stede, som er i stand til at besvare spørgsmål om, hvilke fordele erhvervslivet har ved at give økonomisk støtte", fortæller Lone Barfoed Velling.

Den 14. marts afvikler støtteforeningen et stort loppemarked på skolen, hvor bl.a. spejderne også kommer. Alle indtægter går ubeskåret til støtteforeningen, oplyser Lone Barfoed Velling.

I øjeblikket er der indsamlet 228.358,33 kroner. Resultatet af weekendens indsamling offentliggøres mandag eftermiddag, når indsamlingsbøsserne tømmes i Jutlander Bank.

"Hver en krone tæller. Så hvis nogen vil støtte os med et beløb, kan indbetaling ske til konto 9363 2072141957 i Jutlander Bank. Beløbet kan også indbetales via Swipp eller Mobile Pay på telefonnummer 51 18 57 05", fortæller Lone Barfoed Velling.

Støtteforeningen oplyser, at donorer, som indbetaler mere end 300 kroner, bedes oplyse navn, da samtlige beløb på 300 kroner og derover, tilbagebetales, såfremt skolen ikke er etableret senest med udgangen af august 2016.

RANDERSiDAG er naturligvis med, når resultatet af indsamlingen afleveres i Jutlander Bank mandag eftermiddag.

Se VIDEO - klik her (Facebook)

Af RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord