Online lige nu: 211
Inklusion i folkeskolen
Søndag 1. marts 2015 kl: 09:36 |
Den nye skolereform fra 2014 påbyder kommunerne bl.a. at undervise flere timer i nogle fag, oprette nye fag og at udøve inklusion i folkeskolen.
Hvad dækker egentlig inklusions-begrebet?
Inklusion er en proces, hvor man respekterer og profiterer af forskelligheder, og tilpasser sig hinanden i en anerkendende tilgang.
Rummelighed betyder, at den der rummer, er den normale, og den der bliver rummet, er således den særlige. Rummelig har skolen jo været i årtier.
Rummelighed kan bidrage til inklusion, hvis mulighederne er til stede.
Og her kaster byrådet grus i maskinen.
Klassesammensætningen fremover er de elever, der normalt er i almindelige klasser, nogle elever der førhen var i folkeskolens specialklasser og endelig diagnoseramte elever med særlige behov fra specialskoler.
Her burde Randers Kommune støtte op om skolereformen, så der er mulighed for at inklusionen får succes.
Det fremmer ikke skolereformens gennemførelse, at Randers Kommune modarbejder folketingsbeslutningen om inklusion ved den vedtagne skolestruktur.
Skolen (lærere, pædagoger og ledelse) har brug for ro, for at den yderst vanskelige opgave, det er at indføre inklusion, skal lykkes.
Lærernes overenskomst fra 2013, der øger det ugentlige undervisningslektioner og mindsker forberedelsestiden, fremmer ikke ligefrem inklusion. Her er ikke noget at bebrejde kommunen.
Randers Kommunes nye skolestruktur, der bl.a. betyder mange meget store klasser, gør ikke ligefrem inklusionen lettere. Forskning viser, at 22 elever i en klasse er det ideelle, og lærerforeningen anfører, at højst 24 elever i klasserne sikrer eleverne tid og opmærksomhed fra læreren, så deres udbytte af undervisningen bliver størst mulig.
De små skoler - i byen og på landet – har arbejder med inklusion i længere tid og med succes, da klasseværelserne ikke var overfyldte. Disse succesfulde erfaringer ”regnes ikke for noget” af byrådet.
Nu bliver alt dette jo nedbrudt, når de små skoler bliver nedlagt og de tilbageværende skolers klasser bliver fyldt maksimalt op.
De meget provenu-tænkende politikere, bygger deres beslutningsgrundlag på egne gamle skoleerfaringer og en skelen til regneark. De nære forstandige på området, forældrene, lærerne og pædagogerne, vil de af princip overhovedet ikke inddrage i beslutningen, og at konsultere forskere og eksperter på området, kunne de aldrig finde på.
Jeg tror såmænd ikke, at politikerne med vilje ønsker at forringe skolegangen for de mange elever, men af ren uvidenhed om skoleforhold bliver det desværre resultatet.
Ærgerligt, at så mange børn skal lide for politikernes store ønske om at spare lønnen til de 64 lærere, der fremover ikke mere skal have deres gang i skolevæsnet i Randers.
Det skal retfærdigt siges, at ikke alle børn kommer til at lide under skolestrukturen. Partibossernes børn bruger jo de private tilbud.
Den nylig vedtagne skolestruktur er en katastrofe for børnene og bør straks rulles tilbage. Derefter kan en forhandling mellem alle partier og lister kun føre til noget bedre.
Jeg vil da også lige påpege, at Gjerlev i disse tider udkæmper en heroisk kamp for at overleve, fordi politikerne på ynkeligste måde bevidst løj op til valget, for at sikre sig borgmesterkæden.
Ingen skole på landet skulle lukkes, men hvad sker nu?
* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.
© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Del på Facebook 
Print siden 
Send denne side til en ven
Flere nyheder i denne sektion:- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
