Fjordforbindelse - jeg vil gå forrest

Mandag 2. marts 2015 kl: 10:59

Fjordforbindelse - jeg vil gå forrest
Mogens Nyholm, Randers - folketingskandidat, Radikale Venstre.
LÆSERBREV Af Mogens Nyholm, Aalborggade 20, Randers -
folketingskandidat, Radikale Venstre.

Længe har vi hørt om, at nu er en regional fjordforbindelse lige på trapperne. Som man siger, lige ved og næsten slår ingen mand af hesten. Nu skal der for alvor presses på.

En østbro mellem Assentoft og Tjærby er ikke et Randers-projekt – det er et regionalt projekt, og skal tænkes som sådan.

Vi, der bor her i regionen, kender alt for godt til, at vi både i tide og utide har trafikpropper ved Randersbro. I flere år har Randersbro været en af de mest trafikerede strækninger i Danmark. Alligevel er der intet sket for at få trafikken aflastet.

Randers Byråd har længe råbt højt, og bl.a. Djursland er med i koret. Råbene er ikke hørt i København, hvilket vi jo af og til oplever. Ærgerligt og fatalt. De barske kendsgerninger er nemlig, at vi kun får en regional fjordforbindelse, hvis Folketinget vil spille med.

Vores region har brug for en fjordforbindelse. Den vil nemlig binde vores område bedre sammen, ligesom den vil give bedre muligheder for vækst og udvikling. Og meget mere.

Et delt Danmark er ikke lykken, hverken for metropolerne eller landdistrikterne. Derfor må der handles, så vi får et Danmark i balance.
En fjordforbindelse øst for Randers by er et vigtigt tiltag for vores regions fortsatte attraktivitet – både for vores større byer og landdistrikterne. Vores områdes fremtidsudsigt er i den grad afhængig af, at Folketinget giver os bevågenhed.

På den lange bane vil det være bedst om fjordforbindelsen bliver en tunnel. En fjordforbindelse hvor der tillige tages hensyn til natur og mennesker. Grønne hensyn er jo just blevet belønnet i Viborg (Foulum).

Som folketingspolitiker vil jeg gå forrest med hensyn til at vores region endelig får en fjordforbindelse. En regional bro kræver, at vores område har folketingspolitikere, der tager fat, og det er nok ikke en ulempe, at de politikere der skal kæmpe kampen derovre i hovedstaden, har bopæl i vores område og kender hverdagens udfordringer.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Hensyn til natur og mennesker. Tak
En god idé med en ny passage over fjorden. Der er sikkert mange der mener at det vil styrke hele landsdelen. Du har også en vigtig pointe, når du specifikt skriver at der skal tages hensyn til mennesker og naturværdier, når kommunerne planlægger ’forandringer’. Det har de forstået i Viborg som du netop fremhæver som et godt eksempel. I efteråret droppede Viborg kommunes politikker eksempelvis planerne om at opstille kæmpevindmøller tæt ved to lokalsamfund nær Batum og Romlund. Gældende regler og bekendtgørelser var overholdt ifølge bygherrernes VVM redegørelser og projektet var velsignet af kommunens forvaltning. Der var dog mange borgere, som havde betænkeligheder i forhold til det voldsomme indgreb i deres tilværelse. Problemer med støj, ødelæggelse af natur, affolkning af landdistriktet, osv. var blot nogle af argumenterne der blev fremført. De berørte borgere blev altså hørt og forstået af et endog meget stort flertal af politikkerne. I den anledning fastslog miljøministeren, at en kommune sagtens kan lade forslag til lokalplaner bortfalde, alene på baggrund af bemærkninger og indsigelser i den offentlige debat. Og man behøver ikke at være klimafornægter eller have bestemt partifarve for at have skepsis mod opstilling af kæmpemøller på land. Nogle af dine partifæller på Fyn stemte ligeledes imod et vindmølle projekt så sent som i sidste uge.
L. Sejersen
Udbyhøjvej
Havndal
03-03-2015 15:47:22

Randers skal høres på Christiansborg!
Lad os hjælpe Mogens til Christiansborg, for at få sat skub i fjordforbindelsen!
Poul Rubach
Harridslev
8930 NØ
03-03-2015 10:49:49


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord