Kommunen: Afdelingsleder er ikke inhabil

Onsdag 4. marts 2015 kl: 04:31

Kommunen: Afdelingsleder er ikke inhabil
Det er byrådsmedlem for SF Charlotte Broman Mølbæk, der har rejst sagen i børn- og skoleudvalget.
Der er ikke tale om inhabilitet, når en leder i familieafdelingen ved Randers Kommune, der står for indkøb af psykologydelser hos Via Univercity College, bestiller ydelser, selv om det er hans hustru, der som psykolog står for at gennemføre arbejdet.

Det mener byrådssekretariatet ved Randers Kommune, fremgår det af materiale, der skal politisk behandles i byrådets børn- og skoleudvalg.

Der er ikke tale om, at de to ægtefæller har et direkte handelsforhold, fremgår det af sagsfremstillingen.

Arbejdet udføres inden for en rammeaftale mellem familieafdelingen og fire institutioner på den ene side og Via Univercity College som konsulentenhed på den anden siden.

Derudover aflønnes psykologen ikke i forhold til de arbejdsopgaver, som gennemføres for Randers Kommune. Hun får sin faste løn fra Via Univercity College.

Det er byrådsmedlem for SF Charlotte Broman Mølbæk, der har rejst sagen i børn- og skoleudvalget. Det gjorde hun i november sidste år.

Sagen blev første gang behandlet af politikerne i udvalget i januar, og her ønskede et stort flertal af medlemmer at få en nærmere belysning af sagen.

Rammeaftalen mellem kommunen og Via Univercity College blev indgået i 2010. Dengang gjorde afdelingslederen både over for kolleger og chefer opmærksom på, at det ville være hans hustru, der skulle gennemføre det konkrete arbejde.

Det har han gjort flere gange siden, fremgår det af det materiale, som byrådssekretariatet har udarbejdet til politikerne. Det er blandt andet sket, når aftaler skulle revideres, og når der f.eks. er bestilt andre ydelser end dem, som fremgår af den oprindelige aftale.

Derudover har Via Univercity College oplyst, at psykologen ikke aflønnes med resultatløn eller lignende, og at hendes arbejde heller ikke har noget karrierefremmende indhold.

Det er forvaltningsloven, der siger, at en offentligt ansat person er inhabil i en sag, hvis den pågældendes ægtefælle har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.

Af RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord