Aftale sikrer tandbehandling til socialt udsatte

Torsdag 5. marts 2015 kl: 11:27

Aftale sikrer tandbehandling til socialt udsatte
Leif Gade, formand for Sundhed- og Ældreudvalget i Randers Kommune.
Randers Kommune og foreningen 'Børsterne' har indgået en partnerskabsaftale, som sikrer, at frivillige tandlæger fortsat kan tilbyde gratis tandbehandling til socialt udsatte.

Aftalen er den første af sin art i Randers Kommune.

”Jeg er glad for, at vi har indgået den her aftale, fordi den sikrer, at der også fremover vil være et tilbud om gratis tandbehandling til socialt udsatte i Randers Kommune. Det har enormt stor værdi for de borgere, at der eksisterer en mulighed for at få behandling,” siger Kasper Fuhr Christensen, der er formand for socialudvalget i Randers Kommune.

Siden 2010 har Randers Kommune haft et tæt samarbejde med foreningen Børsterne om at tilbyde gratis tandbehandling til de mest udsatte borgere. Nu har Byrådet vedtaget en partnerskabsaftale, der skaber en helt klar arbejds- og ansvarsfordeling mellem kommunen og den frivillige forening. Og hos Børsterne er der også glæde over aftalen:

”Det har enormt stor betydning for vores arbejde, at der nu er klare beskrivelser af, hvem der har ansvar for hvad. Det gør, at vi kan koncentrere os om behandlingen uden at skulle bekymre os unødigt om praktiske og økonomiske spørgsmål,” siger Vitus Jordan, der er formand for foreningen Børsterne.

Sammen om at løse et behov
Mange socialt udsatte lever i dag med tandsmerter, og det var baggrunden for, at foreningen Børsterne tilbage i 2010 blev oprettet med projektstøtte fra socialministeriet. Foreningen består af frivillige tandplejere, tandlæger og klinikassistenter, der fra en mobil tandklinik - i tæt samarbejde med værestedet Perron 4 – tilbyder behandling. Typisk smertelindrende behandling.

Med partnerskabsaftalen bliver projektet videreført – og nu med helt klare beskrivelser af kommunens rolle, de frivilliges rolle og finansieringen af de frivilliges arbejde. Således står der i partnerskabsaftalen, at Social og Arbejdsmarked og Sundhed- og Ældre giver 50.000 kroner hver i årligt tilskud til driftsomkostningerne.

”Det er første gang, at Randers Kommune på tværs af flere forvaltninger har lavet et partnerskab med frivillige om noget, der i princippet ikke er en kommunal opgave. Men der er ingen tvivl om, at socialt udsatte har behov for den hjælp, som Børsterne tilbyder, og derfor glæder jeg mig naturligvis over, at vi har fået lavet den her aftale,” siger Leif Gade, der er formand for Sundhed- og Ældreudvalget i Randers Kommune.

Klarhed over forsikringsspørgsmål
Et andet væsentligt element i partnerskabsaftalen er en afklaring af de frivilliges forsikringsforhold i tilfælde af patientskade. Her har Randers Kommune undersøgt mulighederne og på den baggrund er det besluttet, at kommunen dækker, hvis der mod forventning skulle opstå komplikationer efter en behandling.

* Partnerskabsaftalen træder i kraft med det samme og gælder i to år. I andet halvår af 2016 vil aftalen blive drøftet igen.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord