Stort program med Kvindedagen

Torsdag 5. marts 2015 kl: 12:04

Stort program med Kvindedagen
Kvindedagen i Langå har fået nyt logo.
Kvindedagen i Langå er det eneste 8. marts-arrangement i miles omkreds. Du kan læse programmet her.

På søndag den 8. marts slås dørene op i Kulturhuset Langå for at markere Kvindernes Internationale Kampdag. I år er det et særligt år, det er nemlig 100-året for kvindernes stemmeret.

I hele Østjylland er det kun Kvindemuseet i Århus og Kvindedagen i Langå, der markerer denne mærkedag, og det er Iben Sønderup, som står i spidsen for arrangementet i Langå. Med sig har hun Langå Kvindeklub. Iben Sønderup er byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Langå og Randers.

”For 100 år siden gav man endelig stemmeret til kvinder og tjenestefolk, og det siger da noget om tidsånden dengang, at netop disse to grupper på den måde blev ligestillet på samme tid”, mener Iben Sønderup.

”Eftersom stemmeretten indtil da kun gjaldt for 15 % af befolkningen, nemlig mænd over 30 år med egen husstand, fik vi ikke reelt demokrati i Danmark før 1915.”

Nyt logo
I anledning af 100-året har Kvindedagen i Langå fået et nyt logo, designet af Irene Ø, som er grafisk designer med selvstændig virksomhed i Langå.

Teksten lyder ”Kvindedagen i Langå 2015 – 100 års demokrati”. 00’erne i 100-tallet er udformet som kvindetegn.

”Og det er netop for at signalere at det fulde demokrati i Danmark, det har vi altså kun haft i 100 år”, fortæller Iben Sønderup.

Dagens program
Dagen begynder med optog fra Langå Station kl. 12, og kl. 13-17 i Kulturhuset Langå er der masser af muligheder for at høre spændende politiske taler, god musik, se flot kunst og smage på herlighederne i ”Musikhistorisk Café”, hvor der udelukkende spilles plader med kvindelige musikere.

På plakaten er flg.: Iben Sønderup (S), konferencier, Maja Panduro (S), Hanne Roed (R), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Louise Høeg (V) og Tanja Lauenborg (FOA).

Derudover er der levende musik af Cecilie Drachmann Mathiasen og Fie Gravgaard. Desuden kommer der en underholdende overraskelse kl. 15.

”Og jeg siger ikke, hvad det er”, siger Iben Sønderup.

”Men jeg vil godt sige, at jeg er stolt af, at vi igen i Langå kan sætte så stort et program op”.

* Det er 6. gang, at Kvindernes Internationale Kampdag markeres i Kulturhuset Langå. Se hele programmet på Iben Sønderups hjemmeside - klik her.

* Facebookgruppen ”Kvindedagen i Langå” kan også besøges.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord