Rally flytter for publikums skyld

Lørdag 21. marts 2015 kl: 08:52

Rally flytter for publikums skyld
De danske rallykørerne er klar til at springe ud i en ny sæson.
'Vi har valgt et helt nyt format for årets Rally Grand Prix,' siger løbsleder Jens Erik Jensen fra Randers Auto Sport, der står som arrangør af løbet.

Rally Grand Prixet ved Kongensbro mellem Viborg og Århus har siden 2003 markeret starten på en ny rallysæson, og sådan kommer det også til at være i år. Men alligevel vil dette års udgave af AutoPartner / Ans Kro Rally Grand Prix være anderledes end de seneste udgaver.

”Dels flytter vi løbet til lørdagen efter påske – den 11. april – dels har vi valgt at ændre på programmet.”

Løbsdatoen har hidtil ligget fast som langfredag, men det er en af de ting, som bliver ændret ved 2015-udgaven.

”Vi har valgt at flytte Rally Grand Prixet til den første lørdag efter påsken ud fra de tilbagemeldinger, vi har fået,” forklarer Jens Erik Jensen.

”Vi har gennem tiden fået mange henvendelser fra folk, som ikke kunne komme til vores tidligere løb, fordi vi kørte det langfredag, hvor de måske var bortrejst. Nu håber vi, at vi kan give alle rallyfans i Midt- og Østjylland en god oplevelse.”

Men det er ikke kun én oplevelse, rallyfans kan få den 11. april. Der bliver to.

”Omdrejningspunktet bliver fortsat vores store rallysprint i Munck Asfalts store grusgrav langs A26 ved Kongensbro. Her starter vi klokken 12, men tre timer før varmer vi op ude i oplandet med en rallytest,” siger Jens Erik Jensen.

”Rallytesten er en mulighed for, at rallykørerne virkelig kan få prøvet deres materiel af, inden DM-sæsonen starter. Og vel at mærke under krævende forhold. Rallytesten foregår lørdag formiddag fra klokken ni til klokken elleve, hvor vi slipper deltagerne løs på en otte kilometer lang og snoet hastighedsprøve, som har DM-kvalitet. Den blev brugt til et DM-løb i 2011, og den kommer også til at indgå i årets DM-finale i rally til efteråret. Her bliver kørerne udfordret, og så er de varmet op til rallysprintet i grusgraven om eftermiddagen!”

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord