Her er navnene på de nye sfo-ledelser

Mandag 23. marts 2015 kl: 16:43

Her er navnene på de nye sfo-ledelser
De kommende ledere af skolernes sfo'er er udnævnt, og dermed er det samlede lederteam på hver skole i Randers kommune på plads.

Det er sket som led i den nye skolestruktur, som træder i kraft 1. august.

I alt 22 skoler har fået et nyt ledelsesteam. De nye teams er sammensat på ny af de eksisterende ledelses­teams. Dog er 3 stillinger som skoleleder og 3 stillinger som viceskoleledere ubesatte.

”At sætte det rette ledelsesteam til de nye skoler, er meget vigtigt i forhold til at gennemføre forandringer, sætte retning og udvikle det samlede skolevæsen. Samtidig skal skolerne i den nye skolestruktur arbejde tæt sammen. Jeg er overbevist om, at vi med vores samlede ledelseshold har et rigtig godt afsæt for de kommende skoler", siger Torben Bugge i en pressemeddelelse fra Randers Kommune.

Lederne fortsætter i deres nuværende stillinger frem til august 2015. Frem til da indgår lederne i tæt dialog med ”deres” kommende skoler for at sikre, at den ny ledelse er så godt klædt på som muligt ved skolestart til august.


De enkelte SFO-ledere og ledelsesteam

Asferg Skoles nye SFO-leder er 39-årige Morten Foghdal Wiese, der kommer fra stillingen som SFO- og indskolingsleder på Hadsundvejens skole. Ledelsesteam: Stillingen som skoleleder er vakant. Viceskoleleder bliver Keld Østergaard. Lene Hammerby er konstitueret skoleleder

Havndal Skoles: 48-årige Dorte R. Pedersen er ny SFO-leder. Hun kommer fra samme stilling og indgår i ledelsesteam med skoleleder Anette Nejmann-Laursen.

Hobrovejens Skole: 53-årige Hanne Lise Paysen fortsætter som SFO-leder i ledelsesteamet og har 24 års ledelseserfaring. Ledelsesteamet består også af skoleleder Mogens Bang Thomassen og viceskoleleder er Lene Hammerby.

Søndermarkskolen: Lone Petri Kyed, 44 år, er ny SFO-leder og kommer fra samme stilling. Hun indgår i ledelsen sammen med skoleleder Helle Hesel, og viceskoleleder Charlotte Worm-Leonhard.


Kommende grundskoler 0.-6. klasse med specialklasser

Bjerregrav Skole: Ny SFO-leder er Marianne Bastholm Schmidt. Hun er 46 år og har erfaring som SFO-leder fra Rytterskolen, hvor hun også har været konstitueret viceskoleleder. Herudover består ledelsen af skoleleder Søren Jørgensen. Viceskolelederstilling er vakant.

Kristrup Skole: Ny SFO leder er 46-årige Karen Margrethe Kannegaard, som kommer fra samme skole, hvor hun har været SFO leder i 9 år. Hun indgår i ledelsesteam med skoleleder Anne Marie Vitting Christensen og viceskoleleder Henrik Holm Nielsen.

Østervangsskolen: Claus Krogsholt, 44 år, fortsætter som SFO-leder, hvor han har været i 11 år. Ledelsen udgøres også af ny skoleleder Peter Nellemann, viceskoleleder Steen Jensen og afdelingsleder Stine Stidsen.


Kommende 0.-9. klasseskoler

Assentoftskolen: Mette Korreborg Poulsen, 48 år, fortsætter som SFO-leder. Hun har 22 års ledelseserfaring som SFO-leder. Ledelsen består desuden af skoleleder Carsten Fredslund Andersen og viceskoleleder Inge Merete Christensen. Elly Vigh-Larsen fortsætter som pædagogisk leder.

Fårup Skole: Ninna Vestergaard Sand, 62 år, fortsætter som SFO-leder på skolen. Hun har arbejdet med ledelse siden 1985. Hun indgår i ledelse med skoleleder Michael Egelund Sørensen og viceskoleleder Marianne Larsen.

Rismølleskolen: Ny SFO-leder er 39-årige Kasper Schou, der kommer fra samme skole. Han har en baggrund indenfor musikpædagogik og en rækker kurser i ledelse. Ledelsen tæller herudover skoleleder Jan Pedersen, viceskoleleder Jørgen Rasmussen samt afdelingsleder Thomas Kold.

Vestervangskolen: Heidi Hangaard, 43 år, er ny SFO-leder. Hun har 5 års ledelseserfaring fra Bjerregrav Skole. Ledelsen består i øvrigt af skoleleder Elsebeth Andersen, viceskoleleder Annika Østergaard og afdelingsleder Trine Vasegaard.


Kommende 0.-9. klasseskoler med specialklasser

Blicherskolen: 48-årige Majken Blenstrup fortsætter som SFO-leder og har mere end 20 års ledelseserfaring. Hun er i ledelsesteam med skoleleder Grethe Lindhard Mortensen og viceskoleleder Søren Rasmussen.

Grønhøjskolen: 61-årige Anette Barksmann, med 18 års erfaring som leder, fortsætter som SFO-leder. Herudover består ledelsen af skoleleder Peter Sabroe og viceskoleleder Preben Laursen.

Hornbæk skole: Hanne Stæhr Hansen, 42 år, fortsætter på Hornbæk skole som SFO-leder, hvor hun har 7 års erfaring. Ledelsen består desuden af skoleleder Malene Kongpetsak og viceskoleleder Morten Lassen.

Korshøjskolen: 57-årige Hanne Breinhild er ny SFO-leder. Hun kommer fra Vestervangsskolen og har 27 års ledelseserfaring fra børnehave og SFO. Hun indgår i ledelsen med skoleleder Karl-Johan Pedersen. Stillingen som viceskoleleder er vakant.

Langå Skole: Marianne Hytting, 52 år, fortsætter som SFO-leder. Hun har været leder siden 2003 og har været SFO leder på Langå skole siden august 2014. Hun indgår i ledelsen sammen med skoleleder Arne Wang og viceskoleleder Karen Fokdal. Knud R. Bendixen er afdelingsleder for specialklasserne i Satellitten på skolen.

Munkholmskolen: 54-årige Lars Skov-Jensen fortsætter som SFO-leder og har lang erfaring som leder. Han indgår i ledelsen med viceskoleleder Martin Hyldgaard, der også er konst. skoleleder.

Nørrevangskolen: Ledelsen består af skoleleder Steen Bach og viceskoleleder Louise Timm. SFO varetages af fritidshjemmene i Nordbyen


Kommende 7.-9. klasseskole

Tirsdalens skole: Skolen har ikke SFO. Ledelsesteamet består af skoleleder Anne-Mette Thorsen og viceskoleleder Morten Jakobsen.


Kommende specialskoler

Firkløverskolen: Ledelsesteamet består af skoleleder Vivi Bak Hoijer og viceskoleleder Lene Hyldborg-Thomsen, administrativ leder Torben Sand og afdelingsleder Anders Raaby.

Vesterbakkeskolen: 44-årige Mette Brask Christensen fortsætter som SFO-leder. Skolelederstillingen er vakant og slås op. Viceskoleleder Lars Søgaard Andersen og afdelingsleder Esben Horn Risgaard fortsætter i de øvrige lederstillinger på skolen.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord