Bilagsrod eller bilagssvindel?

Fredag 27. marts 2015 kl: 09:44

Bilagsrod eller bilagssvindel?
Kalle Nielsen, Scandiagade 14, Randers NØ.
LÆSERBREV Af Kalle Nielsen, Scandiagade 14, Randers NØ.

Der er rettet henvendelse til Statsforvaltningen med anmodning om at rejse sag mod skolechef (og evt. kommunens regnskabsafdeling) om bl.a. dobbeltfakturering og bilagssvindel. Sagen drejer sig om Ernst & Young's arbejde for, og fakturering af, skoleforvaltningen i perioden 2010 - 2014. Ansvarlig personreference i de af kommunen fremlagte fakturaer er skolechef Torben Bugge.

Henvendelsen er fortsættelsen af den granskning af offentliggjort materiale, som tidligere er beskrevet 7. januar i læserbrev i RANDERSiDAG - klik her for link. Status var dengang: "Forældre mod ny skolestruktur i Randers Kommune samler nu materiale til politianmeldelse mod Randers Kommune for bilagssvindel."

Indsamlingen af materiale er blevet forhindret af Skoleforvaltningen, der fuldstændig ignorerede tre aktindsigts-anmodninger fra 'Forældre mod ny skolestruktur'. Først da der blev rettet direkte henvendelse til borgmesteren via spørgsmål i byrådets åbne spørgetid, blev aktindsigts-anmodningerne pludselig behandlet. Borgmesteren har i sit svar i spørgetiden bekræftet, at borgmester og byråd var holdt uvidende om den ulovlige behandling i skoleforvaltning, og skriver bl.a. i sit svar:

"Noget sådan må selvsagt ikke forekomme, og dette er på det kraftigste indskærpet internt i forvaltningen." Læs evt. spørgsmål og svar her - klik.

Det er meget positivt, at borgmesteren svarer således i denne sag, og det burde betyde, at såvel borgeres som pressens aktindsigts-anmodninger til Randers Kommunes forskellige forvaltningsområder fremover behandles korrekt i overensstemmelse med lovgivning og god forvaltningsskik.

Svarene fra skoleforvaltningen har vist en utrolig sløset omgang med skatteydernes penge fra skoleforvaltningens side i forhold til som minimum konsulentfirmaet EY. Sagen er måske langt større, da det kun er skoleforvaltningens betaling af firmaet EY, som er undersøgt.

'Forældre mod ny skolestruktur' vil rette henvendelse til byrådsmedlemmer fra henholdsvis Konservative, Radikale Venstre, Velfærdslisten og Beboerlisten. Byrådsmedlemmerne fra disse partier/lister har under hele skolesagen opført sig som demokratisk dannede, borgervenlige og ansvarlige politikere, som borgerne kan stole. Mon ikke også resten af byrådet ønsker en lovlig og korrekt kommunal faktureringspraksis.

Det skal understreges, at skoleforvaltning og EY (måske andre leverandører til skoleforvaltningen) naturligvis er uskyldige indtil andet eventuelt er bevist. Men det fremlagte materiale og fremsendte svar indikerer meget klart, fx:

* at skoleforvaltningen ingen oversigt har over, hvad er aftalt leveret af EY-dokumenter, og hvordan EY-leverede dokumenter er faktureret.
* at en fastprisaftale til kr. 95.000 ekskl. moms og mindre omkostninger er dobbeltfaktureret af EY med skolechefen som personreference.
* at skolechefen har godkendt uspecificerede EY-fakturaer der ikke lever op til kommunens og momslovens fakturakrav - og end ikke er indgået prisaftale om.
* at skolechefen har godkendt EY-faktura på kr. 65.000 ekskl. moms for arbejde midt i et halvår uden EY-kommunikation - og uden at vide hvad fakturaen omfattede. EY har iflg. kommunens juridiske chef nu på forespørgsel oplyst, at fakturateksten var en fejl.

Referencer:
* Henvendelsen til Statsforvaltningen kan læses her - klik.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Fantastiske Kalle Nielsen
Utroligt, hvad du finde frem til af fordæktheder, og utroligt, hvad politikere og embedsmænd tror, de kan slippe af sted med.
En titel som "Årets borger i Randers Kommune" må være passende at give dig. Min stemme vil du i alt fald få.
Imidlertid er det sikkert ikke nok, men en titel som "Årets borger i det gamle Nørhald og Havndal" kan vi nok blive enige om her i udkantsRanders.

Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Gjerlev
29-03-2015 22:38:02


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord