Kortere ventetid i skadestuen

Fredag 27. marts 2015 kl: 09:52

Kortere ventetid i skadestuen
Ledende overlæge Jacob Stouby Mortensen: Vi kan altid gøre det bedre.
Regionshospitalet Randers ændrer lægebemandingen i skadestuen for at mindske ventetiden for patienterne.

Hvordan var din oplevelse af ventetiden? Og hvordan var den information, du fik af læge og sygeplejerske?

I seks uger er patienterne på Ortopædkirurgisk Ambulatorium og i skadestuen på Regionshospitalet Randers blevet bedt om at fortælle, hvad de mener på en smiley-stander. Mere end 1000 patienter trykkede på de grønne og røde ansigter, og de første ændringer i afdelingens måde at tilrettelægge arbejdet på er nu på vej.

Helt overordnet viste undersøgelserne, at mere end 90% af patienterne er tilfredse både med ventetid og information. Men som ledende overlæge Jacob Stouby Mortensen siger:

"Der er altid ting, vi kan gøre bedre."

Undersøgelsen viste, at der dukkede røde smileys op på ventetiden i skadestuen, efterhånden som dagen skred frem.

"Det sætter vi ind overfor med det samme, så fra 1. april forskyder vi arbejdstiden for nogle af lægerne, så der er flere læger til stede i den travleste periode," fortæller Jacob Stouby Mortensen.

Skadestuen får hver dag mange patienter ind over middag. Det drejer sig dels om f.eks. håndværkere, som er kommet til skade på deres arbejde, og dels om mennesker, som kom til skade i deres fritid dagen før f.eks. under en fodboldkamp, og som dagen efter henvises af deres praktiserende læge.

"Der er knap så meget tryk på om morgenen, så nu har vi skubbet bemandingen og håber, at vi kan få patienterne hurtigere igennem i de travle perioder", siger Jacob Stouby Mortensen.

Lægerne passer deres egne patienter
Også i ambulatorierne røg der lidt flere røde smileys på omkring middagstid.

På ortopædkirurgisk Afdeling er det en fast regel, at lægerne selv går stuegang hos de patienter, de har indlagt og evt. opereret.

"Det princip vil vi holde fast i, selvom det giver nogle planlægningsmæssige udfordringer. Og nu må vi se, hvilke løsninger vi kan finde for at få ventetiden ned, så endnu flere en 90% af patienterne er tilfredse," siger Jacob Stouby Mortensen.

Smiley-standerne på Ortopædkirurgisk Afdeling og i skadestuen vender tilbage til efteråret. Dels med det formål at undersøge om tilfredsheden er steget, og dels for at stille patienterne nye spørgsmål, så afdelingen hele tiden kan arbejde med at imødekomme patienternes ønsker.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord