Erikslevs usmagelige opfattelse af demokrati

Fredag 27. marts 2015 kl: 10:58

Erikslevs usmagelige opfattelse af demokrati
Michael Povlsen, HC Ørstedsvej 10, Randers NV - byrådskandidat fra Beboerlisten.
LÆSERBREV Af Michael Povlsen, HC Ørstedsvej 10, Randers NV - byrådskandidat fra Beboerlisten.

Modstandskampen i Danmark under anden verdenskrig var en kamp for demokrati, ytringsfrihed og åbenhed. Det fejres hvert år 4 maj i Havndal, hvor en af modstandskampens nøglepersoner - hr. Flemming Juncher - levede en stor del af sit liv på godset Overgaard.

Jeg forstår godt, Asger Brorsen finder det upassende, at en politiker fra byrådet i Randers repræsenterende partiet Venstre skal hylde de ovennævnte principper. S

kolelukningsprocessen bliver af hr. Arne Erikslev betegnet som en demokratisk flertalsbeslutning. Jeg vil give venstrefolkene ret i, at beslutningen om at lukke 5 folkeskoler i Randers kommune var en flertalsbeslutning, men at kalde den demokratisk strider imod min opfattelse af, hvordan vores demokrati bør håndteres.

En politiker, der uden at blinke finder det rimeligt at hemmeligholde dagsordener, referater og beregningsgrundlaget fra forhandlingerne om skolestrukturen for befolkningen og oppositionen i Randers Byråd, er ikke værdig til at hylde frihedskæmperne fra Anden Verdenskrig.

En politiker fra et parti (Venstre), som ville lukke munden på en lokal sognepræst i den heftige debat, der udspillede sig sidste efterår, er ikke værdig til at hylde kampen for ytringsfrihed, som frihedskæmperne satte livet på spil for under Anden Verdenskrig.

Jeg kan love Dem, hr. Arne Erikslev, at vi er mange, der ikke glemmer det svineri, der foregik under skolelukningsprocessen. Vi er mange, der stadig vil kæmpe mod de politikere fra Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkepolitik, som voldtog demokratiet og vedtog en historisk massakre mod folkeskolen i Randers Kommune.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Hallo hr.Morten Grosbøl
Hallo hr.Morten Grosbøl, er De der?????

Jeg ved det er svært for Dem at svare på de direkte spørgsmål. I min optik er det den form for dialog, De fører, der årsag til, at debattrådene løber af sporet.

Når de ansvarlige politikere svare i øst, når spørges i vest.
Michael Povlsen
HC Ørstedsvej 10
8920 RDS
01-04-2015 09:08:09

Debatniveau ?????
Jeg vil forsøge igen Hr.Morten Grosbøl denne gang med tre enkle spørgsmål
1. Er det ok at føre forhandlingerne, så aktindsigt ikke muliggøres?
2. Er det ok at bede præster om ikke at blande sig i debatten
3. Kan de redegøre for besparelsen i skolesammenlægningerne?
Det eneste sted, der kan hentes penge er ved at hæve klassekoeficienten. Det ser så kun på 5 af 19 skoler. Og det er endda usikkert, da det i skrivende stund ikke vides hvor mange friskoler, der laves.
Det er undre mig meget, at de om nogen skriver om debatnivau. Det har nærmest været umuligt at få jer skolelukningsbanditter i tale under processen. Under dialogmøderne var det kun Hr.Bugge, der turde tage mikrofonen.
Michael Povlsen
HC Ørstedsvej 10
8920 Randers NV
30-03-2015 09:34:14

Debatniveau
En meget frelst DF-politiker har kaldt sine modstandere for kommunister, Stasi og KGB.
Kunne du ikke tage en alvorlig snak med ham, Grosbøl? Eller er det omsonst efter din mening?
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Gjerlev
30-03-2015 09:15:09

Blind og døv???
Jeg er blind og døv, har fordomme og er en skolelukningsbandit! Det er debatniveauet! I mangel af argumenter angriber man personerne og procedurerne! Der er ikke fusket og planen er lagt åbent frem. Der har været offentlige møder og der har været en lang høringsperiode. Mange af høringssvarene er blevet indarbejdet i den endelige plan. Men det vel ikke demokrati? Demokrati er når listerne bestemmer??? Det gør de ikke fordi de aldrig er med når pengene skal findes!!
Morten Grosbøl
Skelvangsvej 79
8920 Randers NV
30-03-2015 08:13:50

Svar til Grosbøl
Hr.Morten Grosbøl, kan de ikke læse? Jeg forsøgte på bedste vis at svare på deres spørgsmål om min opfattelse af demokrati. Men deres verden stopper åbenbart ved kanten af deres terrasse.
Det er svært at diskutere med dem, da deres fordomme åbenbart gør dem blind og døv. Prøv at læse mit svar en gang til, selv om det er pinligt for DF og de andre skolelukningsbanditter.
Jeg har respekt for flertallet i byrådet. Men så vigtig en beslutning som skolelukninger kræver en åben dialog, hvor der er mulighed for aktindsigt i grundlaget for beslutningerne.
Hvordan synes De, det står til med ovennævnte forhold ?????
Michael Povlsen
HC Ørstedsvej 10
8920 Randers NV
29-03-2015 09:35:42

På sædvanlig listestil svarer du ikke.
Må jeg gå ud fra, at du mener, at det mest retfærdige er, at de mest højtråbende bestemmer uanset flertallet. Det der kaldes gadernes parlament? Må jeg konkludere, at det er din demokratiopfattelse?? Ordet demokrati har en underlig dobbelt betydning i munden på ægte socialister, idet de per definition er hævet over de almindelig regler?? Forklar! Jeg er dybt interesseret, men gem konspirationsteorierne!
Morten Grosbøl
Skelvangsvej 79/3/th
8920 Randers NV
28-03-2015 15:21:00

Demokrati
Hr. Morten Grosbøl, I et åbent og reelt demokrati fuskes der ikke med dagsordener og referater, som parterne gjorde i de forhandlinger, som DF er så stolte af at have deltaget i.
De ville også have klædt DF, Venstre og Socialdemokraterne i valgkampen at have meldt klart ud, hvad I ville med folkets skole.
I et demokrati er ytringsfrihed mere end latterlige tegninger. I et reelt demokrati må alle ytre sig frit. Men det gælder ikke i Randers Kommune. Her skal præster holde mund, hvis man spørger din lokal formand Frank Nørgaard (DF) og Arne Erikslev fra Venstre. Behøver jeg at skrive mere??????
Michael Povlsen
HC Ørstedsvej 10
8920 Randers NV
28-03-2015 14:51:22

Hvad forstår I egentlig ved ordet demokrati?
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan I havde tænkt Jer, at et mindretal på 8 personer skulle bestemme, medens et flertal på 23 personer bare skulle stå og se til?
Morten Grosbøl
Skelvangsvej 79/3/th
8920 Randers NV
28-03-2015 13:12:46

Et godt indlæg
Kære Michael
Det glæder mig at læse dit indlæg. Du har i øvrigt ret i dine betragtninger.
Essensen af det hele er, at demokratiet og dets ånd har lidt nederlag i Randers Kommune.
Asger brorsen
Kløvervænget
Havndal
28-03-2015 09:59:30

Totalt enig
Tak Michael Povlsen

Jeg er fuldstændig enig i ovenstående.
De partier, der har stemt for dette, bliver straffet.

"En flertaltsbeslutning?", når der tidligere har været referat fra møder, hvor COJ har udtalt: "Hvis jeg kan få de andre med!".

Demokratiet i Randers er faldet.


Peter Andersen
Nørre Alle
Randers
27-03-2015 14:55:51


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord