Folkedansernes dansede af

Fredag 27. marts 2015 kl: 15:20

Henning Bak og Lise Christiansen sætter fut i folkedanserne med forrygende musik. Foto: RANDERSiDAG
Henning Bak og Lise Christiansen sætter fut i folkedanserne med forrygende musik. Foto: RANDERSiDAG

Folkedansernes dansede af
Folkedansk er lig med livsglæde. Foto: RANDERSiDAG
VIDEO Spentrup Folkedanserne kom vidt omkring, da de torsdag afsluttede sæsonen. De tog en totur til Vejle og sluttede med en firetur til Oksbøl. Men alle endte i Spentrup, hvor der blev sagt på hjerteligt gensyn.

Folkedanserne fra Spentrup mødtes i skolens musiklokale klokken 18.00, hvor alle havde medbragt mad og drikkevarer. Men alle var utålmodige, og klokken skulle ikke blive ret meget over 19.00 inden dansegulvet var indtaget.

Instruktør Connie Sose instruerede danserne med et par indforståede vejledninger, og så gik dansen ellers over stok og sten. At der manglede et par mandfolk spillede ingen rolle. Kvinderne var straks parate til at overtage, og føre de andre kvinder godt igennem dansene.

Connie Sose har de sidste 15 år været instruktør for folkedanserne i Spentrup. De mødes hver torsdag, men om onsdagen giver hun kyndig vejledning til Ålykke folkedanserne i Fritidscentret.

Tonen folkedanserne imellem er fri og hård, men absolut hjertelig. De elsker at drille hinanden, hvilket gør sammenholdet endnu stærkere.

Instruktør Connie Sose boede en overgang i Tvede. Her formåede hun at få sine folkedansere til at danne et cykelhold, og deltage i Fjordløbet. Når de kom frem til Tvede, havde Connie Sose indlagt et ekstra pitstop. Det viser lidt om sammenholdet.

”Vi har det bare sjovt, og vi hygger os gevaldigt sammen” understreger Connie Sose, som samtidig lægger stor vægt på musikken, som spilles til danseaftenerne. Her får hun hjælp fra Lise Christiansen fra Assentoft, som spiller harmonika. Hun akkompagneres af Henning Bak på elguitar.

Repertoiret sammensættes af Connie Sose og Lise Christiansen i fællesskab. De finder det begge vigtigt, at det er lidt frisk musik, som sætter både musikerne selv, folkedanserne og publikum i godt humør. Og det lykkes til fulde. Når de liflige harmonikatoner drøner ud af højttalerne, og elguitaren tager fat, er der ingen, som kan sidde stille. Nærmest som på kommando rejser samtlige deltagere sig op, og begynder spontant at danse.

”Er vi i dårligt humør eller triste når vi kommer, så er vi det ikke, når vi går herfra. Det er livsglæde” smiler én af deltagerne, samtidig med han svinger sin dansepartner rundt i en forrygende polka.

De livsglade folkedansere mødes også privat, og arrangerer fælles aktiviteter. De har været til oktoberfest i Bad Bramstedt i Nordtyskland, og sidste år var de i Berlin.

Mens folkedanserne fra Spentrup nu holder en velfortjent ferie, skal Ålykke folkedanserne deltage i et stort arrangement i Ø. Bjerregrav, hvor de sammen med andre folkedansere skal give opvisning fra klokken 13.00 – 17.00. Fra klokken 18.30 – 23.00 er der ”Folkedanserbal” med et fire mand stort orkester. Her er folkedanserne dog overladt til sig selv, da Connie Sose denne dag er tilsagt til barnedåb.

Den 10. september klokken 19.00 mødes folkedanserne igen i Spentrup, og eventuelle interesserede eller nysgerrige er meget velkomne til at møde op.

”Hvis man har lyst, men er lidt usikker, så kan man bare komme en halv time før. Så vil der være nogle til stede, som er parate til at lære nybegyndere de helt elementære trin” oplyser Connie Sose.

”Der er ikke noget at være nervøs for. Når vi begynder, vil de garvede deltagere tage sig godt af de nye” lover Connie Sose.

Se VIDEO - klik her (Facebook)

Af RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord