RgF jysk mester i grand prix gymnastik

Lørdag 28. marts 2015 kl: 15:15

RgF jysk mester i grand prix gymnastik
Glade mini og tweens grand prix gymnaster med pokal.
RgFs grand prix hold har netop vundet det jyske mesterskab i aldersgruppen tweens 13-16 år.

”Tweens”-holdet har gennemgået en meget stor udvikling siden de for bare halvanden måned siden deltog i sæsonens første konkurrence, som var 1. runde ved Danmarks Mesterskaberne. Siden den konkurrence har holdet skiftet til et andet stykke musik og lavet store ændringer i koreografien for på den måde at forbedre holdets karakter. Det hårde arbejde blev belønnet med over en fordobling af holdets samlede karakter og et jysk mesterskab.

”At se pigernes stolthed over at modtage medaljen var helt fantastisk. Gymnasterne blev ved med at kigge på medaljen, og det var tydeligt at se, at pigerne var rigtig stolte over deres præstation”, fortæller de lige så glade og stolte trænere Sofie Gregersen og Astrid Friis.

Grand Prix gymnastik
Grand Prix gymnastik er en konkurrenceform inden for rytmisk gymnastik. Der er rækker fra micro til senior, og man kan vælge at stille op med én fri koreografi eller to koreografier, hvor der i den ene skal indgå et håndredskab. Begge RgFs grand prix hold stillede op med en fri koreografi.

Den bedste oplevelse
Anne Sofie Mousing, gymnast/hjælpeinstruktør fortæller om oplevelsen: ”Jeg fik det vildeste sus i maven, da den første karakter blev offentliggjort. Allerede der kunne vi se, at vi havde forbedret os. Da den samlede karakter blev nævnt, jublede vi alle sammen. Stoltheden var enorm, da vi fik overrakt vores medaljer. Jeg kunne næsten ikke få smilet af min mund og beholdt medaljen på resten af dagen.”

Rebekka Meldgaard, gymnast/hjælpeinstruktør supplerer Anne Sofie:

”Den følelse man stod med, da vi fik vores karakter, er helt sikkert noget, jeg aldrig glemmer. At vide man har fået en god karakter, men også at det er gjort i et fællesskab, det er virkelig en fantastisk følelse.”

RgFs mini-hold fik en flot 3. plads, som de delte med et hold fra en anden forening. Mini-holdet klarede det rigtigt godt og havde også forbedret deres samlede karakter fra deres første konkurrence ved Danmarks Mesterskaberne. ”At se vores mini-piger blive så stolte over at få overrakt medaljen var en stor oplevelse for både gymnaster, forældre og ikke mindst os instruktører”, slutter Dorte Gregersen og Sofie Gregersen.

* Grand Prix holdene træner i Romalthallen.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord