Online lige nu: 1091
Hvilken fremtid går vi i møde?
Onsdag 1. april 2015 kl: 10:04 |
Daniel Madié skriver meget rigtigt i en artikel om den problematiske affolkning af landdistrikterne i Randers kommune, at det bedste politikerne kunne gøre, er at undlade at skære i den offentlige service på landet – f. eks. ved at undlade at lukke skoler.
Kunne politikerne da bare – i deres iver efter reformer for at skabe provenu til unødige prestigeprojekter – skrue aktivitetsknappen på 'pause'.
Landsbyer, der stadig er på landkortet, bør der tages særlig hensyn til for ikke at affolkes.
Vi lever i en tid, hvor infrastrukturen stort set er i top eller hurtigt kan blive det, så det kommunalpolitiske skub for at udvikle eks. Gjerlev er forholdsvis let.
Denne landsby kunne være et mønstereksemplar på, hvordan indbyggerne, i samarbejde med kommunen, udviklede et samfund med arbejdspladser af blandet art og bebyggelse.
Hvorfor kommer politikerne så ikke på banen med nødhjælpen inden patienten dør?
Det har givetvis noget at gøre med kulturforskellene hos politikerne.
Jeg kender ikke Claus Omann Jensen og hans baggrund, men han agerer som et rigtigt bymenneske, der nok ikke har slidt ret mange træsko op, og har måske svært ved at forstå landbefolkningens glæde ved livet på landet. Han kan givetvis slet ikke forstå, at landsbyboerne sagtens kan undvære storbyens nære tilbud om kultur, shopping, cafeliv, badeland, jaguarbur mv. De betaler dog fortsat deres andel af tilbuddene.
Anders Buhl Christensen kommer fra landet, og bor på landet. Han havde – før kommunesammenlægningen i 2007 – stor forståelse for landsbylivet, og arbejdede for øget bosætning i det gl. Nørhald. Hver gang han sagde og skrev noget, var der altid sætninger, der hyldede bosætning på landet og den afledte synergi.
Efter kommunesammenlægningen blev træskoene skiftet ud med de blankpolerede laksko og slipset fundet frem, og pludselig var man politiker i storbyen med helt andre holdninger og kulturer.
Det var åbenbart svært eller umuligt at overbevise de nye venstrekolleger om hans tidligere synspunkter, så derfor rettedes ind efter Randers-venstres centralistiske holdninger om styrkelse af Randers C på bekostning af landdistrikterne.
Hvorfor nu denne store forskel i borgernes opfattelse af virkeligheden og politikernes opfattelse af samme virkelighed?
Nogle politikere (og mange i Randers) opfatter sig selv som Guds gave til befolkningen, og mener sig særdeles egnet til at lade og fordele.
De fjerner sig mere og mere fra befolkningen og genererer en politikerlede, der øges proportionelt med tiden de har ”magten”.
Kun vi vælgere kan fortælle dem, at de bør bruge tiden på andet end politik.
Tilbage til landsbyen: Jeg ville ønske, at politikerne fik øjnene op for, at befolkningen ønsker en hel by, hvor de bor. Der skal som minimum være skole og dagligvarebutik. Fremtidens plejehjem - som nu skal være på den nyrenoverede Nyvangsskolens grund - kunne sagtens placeres i et landsbysamfund. Det giver arbejdspladser og de ældre vil nyde det. Offentlige kontorer og aktiviteter behøver slet ikke at klumpes sammen i umiddelbar nærhed til Laksetorvet, da kommunikationen jo oftest er elektronisk. Der mangler bare noget politisk vilje.
Claus Omann Jensen skriver, at kommunen ikke vil kunne tilbyde de samme ydelser alle steder. Og det lever han da virkelig op til, ved at lukke landsbyens omdrejningspunkt, skolen, som han - altså før kommunalvalget - lovede havde en fremtid.
Anders Buhl Christensen mener, man kan vride armen om på finanssektoren, så det bliver lettere at låne til huse på landet.
Det er da absolut slet ikke venstrepolitik, at tvinge erhvervslivet til at hjælpe med at rette op på politikerne fejlbeslutninger.
Han skulle hellere vride armen om på partikollegerne og tvinge dem til at leve op til valgløfterne om at frede landsbyskoler.
Det nemmeste og langt det billigste for at hindre landsbydød, ville være at bibeholde Gjerlev skole, så kommer udviklingen af Gjerlev by af sig selv. Jo mindre politikerne blander sig, des bedre.
Jeg har i denne debat aldrig gået et partipolitisk ærinde, - dertil er sagen alt for alvorlig, blot efterlyst ordholdenhed, ordentlighed, troværdighed og demokratiforståelse hos de 23 byrådsmedlemmer, det satte gang i afviklingen af 200 års folkeskoletradition.
Det ser desværre ud til, at de helt har glemt, hvad repræsentativt demokrati betyder.
* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.
© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Del på Facebook 
Print siden 
Send denne side til en ven
Flere nyheder i denne sektion:- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima
Kommentarer til artiklen:
|
|
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
