Nu får Randers også et Beatlesmuseum

Onsdag 1. april 2015 kl: 11:36

Nu får Randers også et Beatlesmuseum
Dieter Pfalz har også et foto af Ringo taget i Østergade, Randers i 1964 under Danmarksbesøget. Ringo har været nede ved frisøren i kælderen.
Randers er på vej til at få endnu en attraktion: Et Beatlesmuseum. Manden bag er tysk og har valgt Randers fremfor Hamborg, fordi Graceland i Randers i forvejen har sat Randers på landkortet.

Planerne er lagt, og der er udarbejdet et prospekt, som bygger på en gammel ide. RANDERSiDAG har talt med og fået bekræftet planerne af manden bag, den tyske foretningsmand og Beatles-samler Dieter Pfalz, som i mange år har beskæftiget sig med kultur syd for grænsen.

"Jeg kan bekræfte, at det forholder sig, som I beskriver. Der er flere ting, jeg er nødt til at holde for mig selv pt., men jeg kan bekræfte, at Randers får et Beatlesmuseum, siger Dieter Pfalz i dag til RANDERSiDAG.

Hvorfor Randers? Hvorfor ikke placere Beatlesmuseet i Hamborg?

"Da Randers allerede viser vejen med Elvismuseet, kan jeg kun se en fordel ved at placere Beatlesmuseet der. Det fokus, byen får kulturelt, kan et nyt museum drage nytte af", fortæller Dieter Pfalz.

Randers syd
Han understreger, at der endnu ikke er fundet en lokalitet, men at han ser en fordel ved en placering nær motorvejen i Randers syd - og gerne tæt på Graceland Randers.

"Nu skal vi ud i en forhandling med Randers Kommune om placering. Vi har udpeget fire egnede grunde, men der er så mange regler, der skal gå op i en højere enhed med vort ønske, så... Men vi tror på det. Alternativet er, at vi er nødt til at bygge andetsteds," siger Dieter Pfalz.

Helt specielt museum
Museet er tegnet, men da det er så specielt, som det er, vil Dieter Pfalz først vise tegningerne og formen frem, når aftalen med Randers Kommune er i hus og de fornødne tilladelser indhentet.

Pfalz løfter dog sløret en smule: Bygningen udvendigt skal have form som det grønne æble, der kendes fra Beatles' pladeselskab. Med samme bemaling vil bygningen få en visuel øget tredimensionel form og kan bære tre etager. Under jorden indrettes en nøjagtig kopi af klubben "The Cavern" i Liverpool, hvor Beatles huskes for sine første legendariske optrædender.

"Vi er nødt til at have aktiviteter ved siden af museet. Graceland Randers har sin restaurant og intimkoncerter. Vi satser mere på pub-aktiviteter for at være tro mod det engelske. Pubben, som også serverer mad, kommer til at hedde 'Star Club', som var et af de steder, Beatles spillede i Hamborg, før de blev store. Og så vil vi kunne tilbyde koncerter i 'The Cavern'."

Millionerne er arbejdsvillige
Dieter Pfalz har en klar ide om, hvad opførelsen vil koste, og pengene er der, men han ønsker ikke at sætte tal på. Dog erkender han, at det bliver et byggeri i en to-cifret millionstørrelse. Størsteparten financierer han selv, mens resten kommer fra den tyske turist-kulturelle fond, Kunstfond Samhörigkeit und Kulturelle Bereitshaft, KSKB, som bygger broer mellem Tyskland og resten af verden.

Navnet bliver "Beatles' Apple' og stedet vil lokalt skabe ikke færre end 42 arbejdspladser.

Måske verdens største samling
Dieter Pfalz er ejer af Europas og måske Verdens største samling af originale Beatles-effekter og kuriosa. Blandt andet John Lennon og Yoko Onos pyjamas'er, som de bar, da de lavede 'Bed in' i Amsterdam og Montreal i 1969.

Han har flere af Beatlernes guitarer, de jakkesæt, som beatlerne bar under 1965-koncerten på Shea Stadium, et komplet Ludwig trommesæt, som Ringo brugte hos EMI, da Beatles indspillede 'She loves You' og masser af håndskrevne nodeark og breve.

Blandt de helt exceptionelle effekter i samlingen er den hvide VW, som ses på det legendariske 'Abbey Road'-album - inkl. den originale nummerplade. Der er også det armbåndsur, Jimmi Nichol fik for at være stand in for sygemeldte Ringo under koncerten i KB Hallen i 1964, der er en Winston cigaretpakke, som Lennon efterlod på sit værelse på Warwick Hotel i New York 1. april 1964. Der er 18 cigaretter tilbage. Dertil uniformerne fra Sgt. Pepper m.fl.

Listen er meget længere, og alle effekter har en særlig historie, som du vil kunne høre, når Beatlesmuseet er en realitet.

"Jeg kunne også forestille mig et samarbejde med Graceland Randers. Jeg har flere ideer, som vi begge kan drage nytte af," slutter Dieter Pfalz.

* Vi arbejder på en kommentar til planerne fra Randers Kommune, VisitRanders og Henrik Kludsen fra Graceland Randers senere i dag.

Af RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Kommentarer til artiklen:
Jeg ville ønske....
Ja, som fanatisk og livslang Beatles fan, ville det da være dejligt; men nu er det jo den 1. April......
All You Need Is Love.
Asger Brorsen
Kløvervænget
Havndal
01-04-2015 17:20:55


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord