'Vi skal lave mad kunderne kan lide'

Onsdag 1. april 2015 kl: 19:11

Ellen Aagaard Nielsen er både chauffør og rådgiver. Foto: RANDERSiDAG
Ellen Aagaard Nielsen er både chauffør og rådgiver. Foto: RANDERSiDAG

'Vi skal lave mad kunderne kan lide'
Leder af Madservice Marianne Sloth. Foto: RANDERSiDAG
OPDATERET I dag den 1. april har Madservice Kronjylland i Randers 14 års fødselsdag. RANDERSiDAG har besøgt virksomheden, og har talt med lederen Marianne Sloth.

Marianne Sloth fortæller, at der er ca. 46 ansatte på Madservice Kronjylland, hvoraf de fleste er deltidsansatte, som arbejder 32 timer om ugen med en 4 dages arbejdsuge og 8 timers arbejdsdag. Det er en fordel, da Madservice Kronjylland producerer mange retter på én dag, og jo længere arbejdsdag, jo mindre skal der bruges tid på rengøring.

Personalet er primært kostfagligt uddannet som f.eks. ernæringsassistenter, økonomaer, diætister og en enkelt kok. Kommunesammenlægningen har bl.a. medført at mange medarbejdere har været med i mange år.

”Vi har et meget stabilt personale, og derfor har vi sjældent behov for at søge nye folk”, fortæller Marianne Sloth.

Madservice Kronjylland producerer kun ca. 25 % af den mad, som spises på Randers Kommunes plejehjem, eftersom der stadigvæk foregår en masseproduktion der, fortæller Marianne Sloth.

Madservice Kronjylland tager sig af den produktionstunge del af arbejdet med middagsmaden til plejehjemmene, og plejehjemmene laver så resten selv.

Hver uge produceres der mellem 22.000 – 25.000 enheder.

”Vi fabrikerer udelukkende kølede færdigretter,” oplyser Marianne Sloth, som understreger, at det ikke må forveksles med frostmad.

”Kølemad er færdigretter, som er lavet helt fra bunden. Og det er lavet med faglig stolthed, godt håndelag og med kærlighed til mad,” fremhæver hun.

Kunderne får mad til en hel uge af gangen. Der er hver uge mange forskellige retter at vælge imellem. Eksempelvis er frikadeller er på menuen én gang om ugen. Men tilbehøret er ikke det samme hver gang. Nogle gange er det sovs og kartofler, men det kan også f.eks. være stuvet hvidkål eller grønærter.

”Vi lægger afgørende vægt på alsidighed, variation og individualitet,” fortæller Marianne Sloth. Der tages desuden hensyn til, om kunden er småtspisende, har diabetes, forhøjet kolesterol osv.

Madservice Kronjylland leverer til ca. 900 hjemmeboende pensionister, og 80 cafeer og afdelinger på plejehjemmene. For de hjemmeboende, skal det være nemt, så tingene skal ikke først tøs op o.lign. Maden skal kunne tage det direkte fra køleskabet, og ind i den mikrobølgeovn, som er udlånt fra køkkenet.

Madservice Kronjylland er underlagt godkendelsesmodellen. Det betyder, at Randers Kommune er grundleverandør på Madservice Kronjylland, hvilket er ensbetydende med, at opgaven med at lave mad ikke skal i licitation. Det skal kun råvareindkøbene.

De 900 pensionister, som modtager mad fra Madservice Kronjylland er fritvalgsborgere. Ifølge lovgivningen kan de selv vælge hvilken leverandør de vil have på f.eks. hjemmepleje, rengøring og også leverance af mad. Det betyder, at private leverandører godt kan blive godkendt, mens Madservice Kronjylland er såkaldt basisleverandør. Skulle det ske, at en privat leverandør går ned, skal pensionisterne jo stadigvæk have mad, og så træder Madservice Kronjylland til som basisleverandør.

De 900 hjemmeboende pensionister, har selv valgt menuerne, og de får leveret mad en gang om ugen. Madservice Kronjylland har 5 kølebiler, og chaufførerne er primært kostfagligt uddannede. Derved kan personalet hurtigt spotte, hvis en kunde ikke spiser sin mad, eller på anden måde går og falder af på den. Derfor har vort personale også en social opgave.

”Hvis vi, eller plejepersonalet skønner det nødvendigt, så kan vi sende en diætist ud til kunden, og derved være behjælpelige med kostvejledning. Vi er desuden også ved vores besøg opmærksomme på, hvis en kunde har brug for hjælp og kontakter straks hjemmeplejen. Hermed håber vi at være medvirkende til at minimere unødige indlæggelser på sygehuset,” siger Marianne Sloth.

Det økologiske har endnu ikke rigtig slået igennem. Efterspørgslen er ikke så stor.

”Målet er dog, at 30 % skal være økologisk, og det arbejder vi målrettet med,” beretter Marianne Sloth.

Prisen er politisk bestemt, men i Randers er den under landsgennemsnittet.

Hvis der nu sidder en læser, og gerne vil have mad leveret fra Madservice Kronjylland, hvad gør man så?

”Man kan ikke bare ringe og bestille ved os. Det skal man visiteres til fra kommunen”

Det økologiske har endnu ikke rigtig slået igennem i Randers Kommune.

”Vores mål er, at 30 % skal være økologisk. I øjeblikket er efterspørgslen ikke så stor, men det er noget, som vi arbejder med,” siger Marianne Sloth.

Prisen er politisk bestemt, men i Randers er den under landsgennemsnittet.

”Vores vigtigste opgave er, at vi skal lave mad, som kunderne godt kan lide, og at vi har en god økonomisk drift! Og det skal ske i et arbejdsmiljø, hvor faglighed, kvalitet og hygiejne er fundamentale begreber,” pointerer Marianne Sloth.

Madservice Kronjylland har søsat projekt ”Spisevenner”. Det er ca. 25 frivillige, som er tilknyttet madkunder, der så får selskab til et måltid, en gang om ugen. Derved animeres de i forvejen småtspisende til at spise lidt mere.

”Maden smager ofte lidt bedre, hvis man ikke er alene” siger Marianne Sloth.

* RANDERSiDAG bringer senere en reportage fra en frivillig spiseven.

Af RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord