Randers Volleyballklub fejrer 40-års jubilæum

Mandag 6. april 2015 kl: 11:12

Der er en god grund til, at klubben tiltrække børn og unge. Sammenholdet er stort, og det handler netop om at være sammen.
Der er en god grund til, at klubben tiltrække børn og unge. Sammenholdet er stort, og det handler netop om at være sammen.

Randers Volleyballklub fejrer 40-års jubilæum
Der deltages naturligvis i kampe og stævner, og der trækkes også medaljer hjem.
De første år var RAV en lille forening, hvor alle kendte alle, men med tiden kom der flere og flere medlemmer, og klubben er i dag en forening med hold på de fleste niveauer fra elite til nybegyndere.

Randers Volleyballklub blev stiftet 9. april 1975 på Randers Amtsgymnasium.

I starten hed klubben ”Randers Amtsgymnasiums Volleyballklub” (heraf forkortelsen RAV), men da mange troede at kun elever fra det daværende amtsgymnasium kunne blive medlem, blev navnet ændret.

De første år var RAV en lille forening, hvor alle kendte alle, men med tiden kom der flere og flere medlemmer, og klubben er i dag en forening med hold på de fleste niveauer fra elite til nybegyndere.

Herudover har klubben udviklet sig fra oprindeligt at være en klub for seniorspillere til nu at rumme både børn og unge på klubbens mange kids- og teenvolleyhold, samt allstars-spillere med deltagere fra de tidligere års divisonshold.

Der er i dag aktive spillere fra 6 år til 63 år, hvilket illustrerer, at klubben formår at tiltrække nye og unge spillere, og samtidig kan fastholde de erfarne.

Indbegrebet af frivillig forening og muligheder
Randers Volleyballklub er indbegrebet af en frivillig forening, hvis fundament i høj grad hviler på de frivillige – medlemmer som ikke-medlemmer, og ledere såvel som menige medlemmer – der med deres engagement og arbejdskraft bidrager til klubbens drift og eksistens. RAV har en stærk organisation der altid har været bevidst om vigtigheden af medlemmernes demokratiske opbakning til større beslutninger.

Rent sportsligt har der fra klubbens start været vægt på at skabe de bedst mulige forudsætninger for at tilgodese såvel bredde som elite. Samtidig lægges der vægt på at alle – uanset niveau – føler sig som en del af fællesskabet, og derved opmuntres til at deltage aktivt i foreningens sociale liv og vise ansvar for fællesskabet og holdånd.

Sammenhold er en af klubbens kerneværdier
Randers Volleyballklub er en klub man kan være tryg ved. Det stærke sociale sammenhold viser sig bl.a. ved at mange ”kommer tilbage” til Randers Volleyballklub efter fravær pga. uddannelse, arbejde, eller spil i andre klubber i en periode.

Det stærke sammenhold kommer også til udtryk i nogle af de mange klubtraditioner, som når der ved sæsonafslutning kåres ”årets spiller” og ”årets kammerat”, og udnævnes ”årets ildsjæl”, ligesom det årlige stævne RAV cup, der er en tilbagevendende tradition.

Ved klubbens start var der kun et enkelt herre- og et damehold, men med tiden voksede klubben, og har været oppe på at have 5 træningshold på både dame- og herreseniorsiden. I dag råder RAV over 2 divisionshold, 2 hold i Danmarksserien, en række ungdomshold og kidshold, og endelig Allstarsholdet der netop har vundet finalerunden i DGI Østjyllands Motion A-række.

Randers Volleyballklub var på sit sportsligt højeste niveau i 2000-2002, hvor klubbens damehold spillede i Elitedivisionen. På herresiden har klubbens førstehold i efterhånden mange år været stabilt placeret i 1. division. Klubben kan også prale med et danmarksmesterskab for veteranhold, vundet i 2004.

Børn, unge og en satellitafdeling
I 2005 var RAV blandt de første danske volleyballklubber med kidshold, og denne afdeling er vokset støt siden, så børn og unge nu udgør en stor andel af klubbens medlemmer.

I denne sæson har klubben startet en satellit-afdeling i Romalt, så der nu er to kidsvolleyafdelinger. I år begynder klubben at høste frugterne af det store arbejde, idet både drenge og pigeholdet på U14 har kvalificeret sig til DM finalerne d. 18-19 april, dette netop med spillere, der startede med at spille kidsvolley for flere år siden.

* Jubilæet bliver fejret med en reception lør. d. 18/4 kl. 13.00-14.30 i Randers Real Idrætshal, og efterfølgende med en stor jubilæumsfest om aftenen, for nuværende og tidligere spillere. Der har allerede været afholdt jubilæumsfester for både kidsvolley- og teenspillerne.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord