Tommy og Bodil fik os til at holde vejret

Mandag 13. april 2015 kl: 14:06

Tommy og Bodil fik os til at holde vejret
Bodil Jørgensen og Tommy Kenter Tog stikket hjem i Den grønne elevator.
MERE END EN ANMELDELSE Man tager nogle skøre forviklinger og krydrer dem med rappe replikker og verdens største brandert. Så har man ingredienserne til ”Den Grønne Elevator”.

Et forrygende lystspil med Tommy Kenter og Bodil Jørgensen i hovedrollerne. Og de skuffede ikke, da de indtog scenen på Værket i Randers.

Stykket foregår i 1960’erne i New York. Bankmanden Billy Bartlett, som spilles af Tommy Kenter, er en lidt kedelig mand, som aldrig træder ved siden af. Han er den perfekte ægtemand, mens Billy’s hustru, spillet af Ann Eleonora Jørgensen, derimod er tiltrukket af storbyens forlystelsesliv.

Blanche, som spilles af Bodil Jørgensen, er gift med en rigtig verdensmand. Han går ikke af vejen for en lille frisk affære. Eller et ”bestyrelsesmøde” som han kalder det.

Da det går op for Billy og Blanche, at deres ægteskaber ikke er så perfekt, som de gik og troede, beslutter de sig i fællesskab for, at spille deres ægtefæller et puds i håbet om at gøre dem jaloux. Her kommer de mange flasker til at spille en væsentlig rolle. Hverken Billy eller Blanche har meget forstand på spiritus, og mikser derfor på må og må. Én af de mange cocktails kalder de ”Den Grønne Elevator”, og deraf navnet på lystspillet.

Hele stykket er spækket med hurtige og friske replikker. ”Ferskner er sunde,” siger Blance hvorefter Billy spørger: ”Også når de gror på flaske?” Og sådan er det hele vejen igennem. Publikum kan knap nok nå at trække vejret, inden nye klapsalver og latterbrøl lyder gennem salen.

Som et ekstra krydderi er, at man tydeligt fornemmer, at skuespillerne selv har det sjovt samtidig med, at de fastholder deres store professionalisme.

Det vil ikke være retfærdigt over for skuespillerne eller stykket at beskrive det yderligere. Det skal simpelthen opleves.

På række 26 i den udsolgte sal sidder Karen Nielsen. Hun griner højlydt gennem hele forestillingen. Hun har ikke betalt for billetten, forklarer hun. Stolt fortæller hun, at hun om eftermiddagen havde været i Fritidscentret i Vestergade. Her mødte hun Bodil Jørgensen til et foredrag i OK Klubben. Kort inden hun forlod lokalerne, spurgte hun Karen Nielsen, om ikke hun kunne tænke sig en billet, og det var hun ikke sen til at takke ja til.

Og vi kan hilse fra Karen Nielsen og fortælle, at hun nød hvert et minut, og at det bestemt ikke er sidste gang, at hun besøger Værket.

Anmeldelser omhandler normalt kun den kunstneriske oplevelse på scenen. Vi vil godt gøre en undtagelse, og samtidig anmelde Værkets personale.

Hvis der blev uddelt guldmedaljer i service og venlighed, burde Værkets personale være en klar kandidat til en sådan medalje.

* Værket, Den grønne elevator m. Bodil Jørgensen og Tommy Kenter.

Af RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord