Fornem hæder til biblioteket

Onsdag 15. april 2015 kl: 10:27

Fornem hæder til biblioteket
Kulturudvalgsformand Mogens Nyholm: Vi kan vel godt kalde bibliotekerne en meget vigtig del af vores kulturarv.
Randers Bibliotek er et af landets bedste til at udvikle biblioteker, der peger langt ind i fremtiden til stor gavn for borgerne.

På den baggrund kåres biblioteket som årets trendspotter på et aktuelt bibliotekspolitisk topmøde.

Ideen om at udvikle et bibliotek, der automatisk tilpasser sig gæsternes ønsker og behov, er baggrunden for Randers Biblioteks nye titel som årets trendspotter.

Biblioteket har tilmed realiseret en prototype, der identificerer målgrupper i lokalet og transformerer rummet, så det målrettes de gæster, der er på biblioteket lige nu.

Hæderen gør kulturudvalgsformand i Randers kommune Mogens Nyholm (R) stolt over Randers Bibliotek:

"Det er i høj grad fortjent, at biblioteket nu præmieres med kåringen som årets trendspotter. At spotte trends er jo en vigtig forudsætning for vækst og fremgang på biblioteksområdet. Vi kan vel godt kalde bibliotekerne en meget vigtig del af vores kulturarv, der aldrig går af mode, men som til stadighed udvikler sig hen over tiden," siger Mogens Nyholm.

Når Biblioteksområdet er vigtigt for kulturudvalgsformanden, er det fordi borgerne efter hans mening har brug for et velfungerende og tidssvarende bibliotek.

* Det er Danmarks Biblioteksforening det står bag udnævnelsen. Prisen overrækkes på et bibliotekspolitisktopmøde, der finder sted i Aarhus ved ugens udgang. Blandt deltagerne er kulturminister Marianne Jelved, kulturudvalgsformand Mogens Nyholm fra Randers kommune og desuden en masse andre lokalpolitikere, bibliotekschefer og fagfolk fra hele landet.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Kommentarer til artiklen:
Til lykke med hæderen
Vi skal skønne på, at vi har et fantastisk bibliotek, som stadig får lov til at trække tråde ud til landsbyerne. Tak for det.
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Gjerlev
15-04-2015 12:46:17


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord