Ih, hvor er det synd

Onsdag 15. april 2015 kl: 16:21

Ih, hvor er det synd
Morten Grosbøl, Randers - byrådsmedlem, Dansk Folkeparti.
LÆSERBREV Af Morten Grosbøl, Skelvangsvej 79, Randers - byrådsmedlem, Dansk Folkeparti.

Når Asger Brorsen spørger, om Dansk Folkeparti kun har fokus på flygtninge, så kan jeg berolige ham med, at vi har alle politiske områder med i vore overvejelser.

Når flygtninge og indvandrerspørgsmålet fylder så meget, så skyldes det, at det er et ekstremt vigtigt område.

Randers skal som bekendt modtage ca. 250 flygtninge i 2015. Hvis vi regner med, at hver familiesammenføring bringer en kone og to-tre børn yderligere til landet, så ender det med, at vi skal tage os af omkring 1000 mennesker.

Danmarks Statistik og Rockwoolfonden har været fremme med udgifter på 16 milliarder om året og en gennemsnitsudgift pr. indvandrer fra ikke vestlige lande (læs Mellemøsten og Afrika) på 160.000 om året. Jeg vil ikke benægte, at der er nogen, der kan yde et positivt bidrag til samfundet, men det nytter jo ikke meget, når gruppen i gennemsnit koster de 160.000.

Så vidt man kan forstå af bemærkningerne er vore fælles udgifter til f.eks. infrastruktur og administration ikke regnet med.

Og så kommer vi til det famøse regnestykke, som i hvert fald vi, der sidder med ansvaret for budgetterne, ikke kommer uden om:

1000 mennesker, der hver i gennemsnit genererer et årligt underskud på 160.000, giver 160.000.000. Et hundrede og tres millioner kroner. På 10 år er det 1.6 milliarder kroner, som skal findes i budgetterne. Hvor? Hos de gamle? Hos skolebørnene? Hos de handicappede? Hos de arbejdsløse?

Dem, der ivrer mest for at få flere indvandrere til landet, er paradoksalt nok også dem, der er de første til at lave vrøvl, hvis der ændres det mindste ved skolerne, plejehjemmene og børnehaverne.

Lige som alle andre, der bliver konfronteret med verdens ondskab, reagerer vi med et ønske om at hjælpe. Heldigvis eller desværre, afhængigt af den synsvinkel man anlægger, er vi også sådan indrettet, at umiddelbart efter at have sagt 'Ih, hvor er det synd', så følger det næste spørgsmål: 'Hvordan kan det lade sig gøre. Har vi råd? Skader vi vore egne, kan vi hjælpe på en anden måde?'

Der er desværre alt for mange, der aldrig får stillet sig selv det andet spørgsmål.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Peter Jensen
Jeg mener, at du har opfattet det korrekt. Det andet spørgsmål som Morten G henviser til som bærende for sin afslutning er hans sædvanlige vi og dem opfattelse, der i hans tilfælde altid betyder, at Morten G's "vi", "vore", "vores" skal rage til sig og "de andre" kan rende Morten G, med mindre de kan berige Morten G gruppen.

Hvordan Morten G kan vokse op i et hovedsageligt kristent, og på mange måder demokratisk foregangsland, og få den slags holdninger er mig en gåde. Det er sørgeligt, at den slags egoisme trives.

Jeg er på ingen måde religiøs, men anerkender naturligvis, at måske 8 ud af 10 bekender sig til kristendommens værdier - og bare på det grundlag kan jeg sige med sikkerhed, at Morten G's egoistiske "vi"-gruppen bør kunne afgrænses til ganske få i Danmark.

Min indgang er demokrati, menneskerettigheder og lighed/solidaritet - og heller ikke der har Morten G's og DF's egoisme og næste-fjendskhed sin gang på jorden. Jeg konstaterer sådanne positioner, og undrer mig over over hvorfra denne kynisme/egoisme stammer fra.

Personligt kan jeg ikke genkende Morten G's og dele af DF-positionen som dansk på nogen måde - hverken fra min opvækst eller voksenliv. Men det er muligt, at DF er vokset ud af de store partiers lukkethed og på mange måder umenneskelige tilgang til medmenneskelige spørgsmål, herunder den fordummende tilgang med at lukke politikken inde og formidle via spin-doktorers PR-anvisninger.

Når vi ser hvad der sker i Randers Byråd, så ser vi hvad der sker når DF (og nogle forældede partibosser fra V og S) får magt - og det ser godt nok skræmmende ud...
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
8930 Randers NØ
17-04-2015 10:28:07

Grosbøl - Grosbøl - Grosbøl
"Der er desværre alt for mange, der aldrig får stillet sig selv det andet spørgsmål".

Er det dette, der også er i dit læserbrev:

"Skader vi vore egne, kan vi hjælpe på en anden måde?"

Jeg forstår det ikke rigtigt:

Den anden dag var Morten Grosbøl en fuld styrmand, nu spørges der til om det foreslag, som Morten Grosbøl selv har stemt for, skader egne?. Nu er jeg noget forvirret? Michael, Kalle og Finn nu må I hjælpe: Er jeg helt gal på den.





Peter Jensen
Fuglebakken 56
8930 Randers
16-04-2015 14:34:25

Bløde Grosbøl
Din sidste kommentar bærer præg af kendsgerninger, idet den omhandler 2014. Rockwoolfonden laver sine beregninger på sin måde, og den kan være lige så rigtig eller forkert som andres måder. Det er slet ikke der, du - og Claus Kvist Hansen - går galt i byen. Der er når I gør gætterierne om fremtiden til kendsgerninger.
Det er også en kendsgerning, at du er 85 om 10 år, HVIS DU LEVER LÆNGE NOK!
Nu findes der i øvrigt en masse kendsgerninger, som du og DF i det hele taget ikke vil se. F.eks. kunne I aldrig drømme om at kommentere, at asylcentret i Fredericia ikke har medført stigende kriminalitet! Det var også træls for jer, at politiet i Sønderjylland udtalte, at den værste "forbrydelse" bestod i, at der var 3 på en cykel! Osv.
Fra din altan har du nok heller ikke kunnet se, at mindst 400 af dine "turister" druknede i Middelhavet.
Fremover vil jeg ikke diskutere din måde at anvende statistik som kendsgerninger på, for der opfører du dig som idiot.
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Gjerlev
16-04-2015 07:07:50

Finn Rytter Larsen
Status 2014:
"For personer af ikke-vestlig oprindelse er nettobidraget negativt og samlet set på -16,6 mia. kr. For ikkevestlige indvandrere er nettobidraget -4,1 mia. kr. mod -12,5 mia. kr. for efterkommere i 2014. Også her gælder det, at efterkommerne er meget yngre end indvandrerne, og ni ud af ti ikke-vestlige efterkommere er under 30 år. Derfor er skatteindtægterne også lave, mens udgifterne til især skole og social omsorg er høje.
Det lavere nettobidrag for ikke-vestlige end vestlige indvandrere skyldes derimod ikke aldersforskelle, men den lavere arbejdsmarkedstilknytning for ikke-vestlige indvandrere. Det betyder lavere skatteindtægter og højere udgifter til sociale overførsler. "

Det her er kendsgerninger fra Rockwoolfonden omhandlende 2014, men det kan vel ikke anerkendes???
Du kan finde tilsvarende talmateriale i Danmarks Statistiks "Indvandrere i Danmark 2014"
Morten Grosbøl
Skelvangsvej 79/3/th
8920 Randers NV
15-04-2015 22:33:48

Statistikker er fine,
men når det gælder fremtidsberegninger, går det ofte galt. De er gode til at gøre folk nervøse/bange.
Hvis du havde gjort dig den umage og kigget i bakspejlet på antallet af asylansøgere og familiesammenføringer gennem de sidste godt 20 år, ville Danmark med samme beregninger have været fallit i dag!
Den måde, du laver beregninger på, svarer til følgende regnestykke ved et bilkøb: Bilens købspris 200000kr, værditab det første år 52000kr og ligeså de følgende år.
I løbet af kortere tid end 4 år er bilen værdiløs.
Jeg er ked af at sige det endnu en gang, men du er i alt ikke i stand til at bruge statistikker.
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Gjerlev
15-04-2015 20:38:27

Morten Grosbøl: Tal for dig selv
Du skriver:
"[...] vi er også sådan indrettet, at umiddelbart efter at have sagt 'Ih, hvor er det synd', så følger det næste spørgsmål: 'Hvordan kan det lade sig gøre. Har vi råd? Skader vi vore egne, kan vi hjælpe på en anden måde?'"

Tal for dig selv - og lad være med at inddrage andre i dine personlige standpunkter.

Eller gå ind fra altanen, åbn fjernsynet eller læs en avis - og forstå, at selvfølgelig har vi råd til at modtage mennesker der fx er krigsflygtninge og har familie med børn, som måske har oplevet ting de aldrig slipper af med.

Dit standpunkt er ufatteligt egoistisk, og totalt i strid med såvel almindelig medmenneskelighed, samt med den religions værdier som jeg egentlig havde en fornemmelse af at du bekendte dig til - men egoismen tæller tydeligvis mere.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
8930 Randers NØ
15-04-2015 19:30:08

Nej hvor interessant!
Med det ovennævnte indlæg "taler" Hr. Morten Grosbøl vist over sig. Det afføder nemlig endnu et spørgsmål til DF's byrådsmedlem. Flere gange har jeg forsøgt at få Hr.Morten Grosbøl til at svare på de tre første af de fire nedenstående spørgsmål. Jeg prøver igen nu med fire spørgsmål.
1. Er det ok for DF at deltage i forhandlinger, hvor man bevidst har umuliggjort aktindsigt ?
2. Er det ok for DF, at begrænse præsters ytringsfrihed ?
3. Kan DF og Hr. Morten Grosbøl redegøre for, hvor provenuet opstår i den vedtagede skolestruktur .
4. Skal, som skrevet i det ovennævnte, noget af provenuet bruges på flygtninge?
jeg venter med spænding om Hr. Morten Grosbøl magter at svare.
Michael Povlsen
HC Ørstedsvej 10
8920 Randers NV
15-04-2015 17:17:54

Anonyme kommetarer slettes
Husk: Kommentarer skal underskrives med navn, gade/vej og nummer, by. Vi sletter uden varsel kommentarer, som ikke lever op til reglerne.
Mvh. RANDERSiDAG


15-04-2015 16:27:11


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord