Udvidet høringstid på ældrepolitik

Fredag 17. april 2015 kl: 11:28

Udvidet høringstid på ældrepolitik
Ældrechef Leif Gade - Vi har fået tilbagemeldinger fra borgere og foreninger på, at man ønsker sig længere tid.
På grund af den store interesse for Randers Kommunes nye ældrepolitik, er høringsfristen nu udvidet.

Den nye frist for høringssvar er mandag d. 1. juni.

Forslaget til den nye ældrepolitik i Randers Kommune har lige fra første færd været omgivet af stor interesse. Nu har sundhed og ældreudvalget besluttet at udvide høringsfristen, så alle interesserede borgere har god tid og mulighed for at give deres input i form af høringssvar. Det meddeler Randers Kommune i dag fredag formiddag.

”Vi har fået tilbagemeldinger fra borgere og foreninger på, at man ønsker sig længere tid til at gennemgå forslaget til ældrepolitikken, og det ønske vil vi naturligvis gerne efterkomme,” siger formanden for Sundhed og Ældreudvalget, Leif Gade.

”Grundet den store interesse har vi også valgt at fremhæve ældrepolitikken i aviser og på vores hjemmeside,” tilføjer Leif Gade.

* Man kan finde politikken på Randers Kommunes hjemmeside www.aeldre.randers.dk, (klik her) hvor der også er praktiske oplysninger om indsendelse af høringssvar.

* Den udvidede høringsfrist medfører også en ændring i den forventede tidsplan. Ifølge den nye tidsplan, forventes ældreområdet at kunne præsentere en revideret version af politikken på Sundhed og Ældreudvalgets møde d. 20. august 2015. Derefter kan Byrådet tidligst godkende den nye ældrepolitik på byrådsmødet d. 31. august 2015.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Kommentarer til artiklen:
Grundet den store interesse .......?
Hvis der virkelig har været så mange tilbagemeldinger, skulle det vel ikke være nødvendigt at gøre yderlig opmærksom på høringen! Så har folk jo fundet frem til oplysningen trods manglende synliggørelse for os almindelige borgere!
Jeg er bange for, at den manglende information har andre årsager, som formanden helst ikke vil oplyse om.
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Gjerlev
18-04-2015 10:31:24

Intet mere end fantastisk med høringsforlængelse
Håber, at rigtig mange vil indsende høringssvar. Ét er sikkert: Vi får alle brug for hjælp, hvis vi, forhåbentligt, lever længe nok, vore pårørende, vore venner osv. får brug for det.
Det er vigtigt, at vi lever et værdigt og aktivt liv hele livet. SÅ en opfordring til alle er: "SKRIV DIT HØRINGSSVAR", kort eller langt. Alle input er vigtige.
Kirsten Lorentzen
Blenstrupvej 30
Blenstrup, 8983 Gjerlev
17-04-2015 12:34:19


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord