Fodbold skal rette op på Nordbyens ry

Mandag 27. april 2015 kl: 07:26

Borgmester Omann Jensen og de friske drenge fra Nordbyen. Foto: Event8/Facebook
Borgmester Omann Jensen og de friske drenge fra Nordbyen. Foto: Event8/Facebook

Otte iværksætterdrenge fra Jennumparken er gået sammen med en række af byens virksomheder og organisationer for at skabe en stor fodboldturnering.

Turneringen hedder VM i Randers, og formålet er bl.a. at skabe positiv opmærksomhed omkring boligområdet.

”Med fodboldturneringen VM i Randers vil vi gerne være med til at ændre det ghetto-rygte, som Jennumparken har. Gennem turneringen vil vi gerne vise, at Jennumparken indeholder dygtige unge mennesker, som er ambitiøse. Og forhåbentligt vil det skabe god omtale for området, at beboere herfra er med til at arrangere et så stort et projekt. Samtidig handler det selvfølgelig om at arrangere nogle sjove aktiviteter for børn og unge,” siger Mehmet Türkmen fra firmaet Event8, der er blandt arrangørerne af VM i Randers.

VM i Randers er en fodboldturnering for unge mellem 13 og 17 år, hvor sideløbende aktiviteter vil være med til at skabe rammerne for en sjov og konkurrencerig dag. Der er plads til 16 hold og alle ungdomsklubber i hele landet er inviteret.

Bag VM i Randers står otte iværksætterdrenge i alderen 15-17 år. De er gået sammen i event-virksomheden Event8 som led i projektet MindYourOwn Business, hvor etniske minoritetsdrenge får støtte fra lokale og globale virksomheder, som fx Buisness Park Randers og Dansk Flygtingehjælp, til at starte egen virksomhed. Støtten kommer blandt andet fra 8 såkaldte venturepiloter fra det lokale erhvervsliv. Og venturepiloterne samarbejder således med drengene om ”VM i Randers”.

Engagement begejstrer borgmester
Claus Omann Jensen, der er borgmester i Randers Kommune, har besøgt drengene bag Event8. Og han er imponeret over det arbejde, som drengene gør for i første omgang at få virksomheden til at køre og stable fodboldeventen i Vorup på benene.

”Jeg har mødt nogle drenge, der er dedikerede, har masser af gå-på-mod og som virkelig knokler for at få det her til at lykkes. Drengene har udviklet sig meget i den tid, de har været med i projektet, og det er en fornøjelse at møde så engagerede mennesker. Jeg håber naturligvis på, at fodboldeventen i Vorup bliver en succes, og så glæder jeg mig til at følge Event8’s udvikling fremover,” siger Claus Omann Jensen.

* VM i Randers foregår på XL Park Vorup (Ulvehøj) Stadion søndag den 24. maj og der vil bl.a. være madboder samt koncert som afslutning. Der er frist for at tilmelde hold den 18. maj.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord