Stor interesse for vækstkonference

Torsdag 30. april 2015 kl: 14:57

Stor interesse for vækstkonference
Det var ISCR project manager, Erik Poulsen, der bød velkommen til virksomhederne.
Omkring 100 virksomheder mødtes onsdag til konference om vækst og værdiskabende ledelse. Og deltagerne fik blandt meget andet at vide, at det er vigtigt at være unik.

Det var virksomhedsnetværket Industry Smart Center Randers, ISCR, der var vært, da en lang række østjyske virksomheder mødtes til konference på Auto C Park i Randers onsdag.

ISCR har til formål at øge produktion, omsætning og overskud hos produktionsvirksomheder i Randers, og ideen med dagens konference var, at give virksomhederne en række tips til, hvordan væksten kan komme i gang.

En af dagens oplægsholdere var direktør Per Hastrup fra den lokale metal- og plastbearbejdningsvirksomhed Prodan A/S. Prodan har været med i ISCR siden starten og har gennemgået flere forløb i regi af netværket.

Per Hastrup kunne således fortælle at den 123 medarbejder store virksomhed har lavet kundeanalyser, segmentering, nye forretningsmodeller samt handleplaner og strategi for forretningsområderne.

Man skal være unik
En mere internationalt baseret virksomhed, Bladt Industries, som arbejder inden for energiområdet med især offshore vind deltog også på konferencen. Her var det Chief Operation Officer, Peter Rindebæk, der fortalte tilhørerne om Bladt Industries arbejde med at skabe vækst.

”Det handler om at fokusere sin forretning,” sagde Rindebæk og tilføjede:

”Hvis man skal overleve, så er man nødt til at fokusere og finde sig nogle nicher, hvor man kan overleve. Det er vigtigt at man kan tilføre noget, der er unikt, ellers har man ingen berettigelse,” fastslog han.

Bladt Industries har afdelinger i flere europæiske lande, 700 ansatte og en omsætning på 400 mio. euro om året. Hos Bladt har man bl.a. lavet en strategisk alliance med Aalborg Havn, som har betydet frigivelse af kapital og dermed langt bedre ekspansionsmuligheder for virksomheden.

”For at få vækst så gør op med dig selv: Hvad kan du og hvad vil du? Ansæt altid nogen der er klogere end dig selv, så går det ikke helt galt,” sagde Peter Rindebæk som et af de gode råd, han gav videre til tilhørerne.

Udnyt mulighederne
Deltagerne på vækstkonferencen mødte også Anders Hoffmann, der er vicedirektør i Erhvervsstyrelsen. Han gav en række ideer og råd til, hvordan virksomheder kan søge statslige penge i forskellige fonde til udvikling af deres forretning ligesom også de regionale væksthuse kan tilbyde forskellige former for hjælp til virksomheder. Endelig mødte konferencedeltagerne Niels Lunde, der er chefredaktør på Børsen og forfatter til bogen ”100 topchefer”. Han underholdt tilhørerne med historier om, hvordan de mest magtfulde ledere gør, når de styrer deres virksomheder.

* ISCRIndustry Smart Center Randers har til huse på Laksetorvet og er et virksomhedsskabt netværksinitiativ for fremstillingsindustrien i Randers Kommune. Initiativet modtager støtte fra Fornyelsesfonden, Region Midtjylland og er herudover medlemsfinansieret. Missionen er at udvikle og modernisere den traditionelle industri i Randers.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord