En skamplet af dimensioner

Torsdag 28. maj 2015 kl: 08:32

En skamplet af dimensioner
LÆSERBREV Af Finn Rytter Larsen, Blenstrupvej 30, Gjerlev.

Så kommer det, som jeg har valgt at kalde "ny prostitutionsaftale", men jeg tror ikke, at det er vejen til et bedre byråd og heller ikke en bedre kommune.

Det ligner en aftale udsprunget af hævn og magtbegær.

Grunden må være uenighed - selvfølgelig - og den kendsgerning, at de afsatte udvalgsformænd indlysende er oratorisk overlegne, for hold da op, hvor dette byråd ikke er plaget af høj intelligens.

Jeg kan frygte, at der fremover også kan forventes "hævnaktioner" over offentligt ansatte, hvis ytringsfrihed allerede har været under pres.

Det her skal nok "brande" Randers!

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Hvor bor vi?
I tv2 Østjylland begrunder Venstre og Dansk Folkeparti omkonstitueringen sådan:

”Flere af disse grupper har bevist valgt en strategi om at stå uden for indflydelsen og undgå at tage ansvar på trods af, at de blev tildelt indflydelsesrige udvalgsformandsposter. Grupperne har gentagne gange vist, at de ikke accepterer flertallets beslutninger ved at modarbejde disse for eksempel ved at påstå processuelle fejl”.

Det går gruelig galt for logikken her: V og DF lægger til grund, at de utilfredse på forhånd er blevet betalt for at holde deres bøtte. Så ved vi da, hvordan de selv ordner deres sager.

Og processuelle fejl? Man har vel som byrådsmedlem og endda udvalgsformænd ikke alene ret, men også pligt til at gøre opmærksom på det, hvis man mener at have iagttaget fejl i processen? Ellers hører alting da op. Hvordan kan flertallet overhovedet tænke på at anføre det som fyringsgrund?

Og at tage ansvar? Er det kun, når man gør det samme, som flertallet ønsker? Er det ikke også at tage ansvar, endda i endnu højere grad, når man mener at kunne påvise fejl, mangler, udeladelser, tendentiøs sagsbehandling, forkerte skøn, ureglementeret omgang med information osv. osv. osv.


Jørgen Mark Pedersen
Udbyhøjvej 24
8930 Randers NØ
28-05-2015 12:59:06

Havnearbejdertale?
Nu er jeg fuldt tilfreds med at kunne forstå Bjarne Overmarks tale. Jeg går ud fra, at du hentyder til ham, når du siger "havnearbejdertale"!
Imidlertid tror jeg ikke, at byrådet ikke bruger "større ord end havnearbejdertale" af hensyn til mig, og det tror du nok heller ikke! Når de ikke bruger større ord, er det vel, fordi de ikke kan - ellers gjorde de det vel?
Søren Rasmussen, kan du huske sagen med Finn Glerup og Hüttel? Her var Bjarne Overmark også "efter" embedsværket. Han blev omtalt som "en havkat i et hüttelfad", og det viste sig, at det var der grund til.
Havkatten lever heldigvis endnu!
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Gjerlev
28-05-2015 11:13:08

latterligt!
Søren Rasmussen!!!!

Fordi man tillader sig at have en anden holdning, så afsætter man 3 formænd! Det er squ da pinligt! Det er de få politikere der har været tro mod vælgerne ikke de andre!!
Hans Henrik Heibøll
Druevej 4
8920 Randers NV
28-05-2015 10:43:25

Anonyme kommentarer slettes
Vi sletter kommentarer, der ikke indeholder navn, adresse, gadenummer og by.
Mvh. RANDERSiDAG


28-05-2015 10:19:41

Enig i overskriften
Jeg er helt enig i overskriften, men der stopper det.
For hvis der er nogen som er en skamplet, så er det de personer, der ikke har fået deres vilje.
At stille sig op og svine personer til, som ikke kan forsvare sig selv. At stille sig op og opfordre til overgreb for at få sin vilje. Det er skampletten.
Den måde, de snart afsatte udvalgsformænd, har talt til og omtalt andre har udløst denne situation. De respekterer ikke andre mennesker og andres holdninger. Hvis ikke de får deres vilje, er det magtmisbrug, svindel, og det som er værre.
Når det er deres holdning, så forstår jeg ikke at de deltager i politik. Her handler det om at give og tage, men de vil kun tage.
I øvrigt må det være en fordel for Rytter Larsen, hvis byrådet, som påstået, ikke er præget af høj intelligens. Det giver netop ham mulighed for at kunne følge med. Brugte de større ord end havnearbejdertale, var han stået af for længst.
Søren Rasmussen
Platanvej
Randers
28-05-2015 09:50:43


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord