Dramatik i byrådet

Torsdag 28. maj 2015 kl: 18:48

Dramatik i byrådet
Daniel Madié (K) køres ud på et sidespor ved nedlæggelse af Erhvervsudvalget.
Byrådsmødet på mandag vil byde på dramatik. Et flertal bestående af V og DF gennemtrumfer en omkonstituering, som medfører at tre udvalgsformænd smides ud. Statsforvaltningen er bedt vurdere situationen.

De tre er Bjarne Overmark (Beboerlisten), Kim Kristensen (Beboerlisten), Kasper Fuhr (Velfærdslisten) og Daniel Madié (Konservative) mister deres formandsposter i forskellige udvalg.

* Bjarne Overmark er pt. formand for Børn- og skoleudvalget.
* Kasper Fuhr Christensen er pt. socialudvalgsformand.
* Daniel Madié er pt. formand for Erhvervsudvalget.
* Kim Kristensen er pt. formand for bestyrelsen i spildevandsselskabet.

Forslaget indebærer, at erhvervsområdet flyttes til Økonomiudvalget, der fremover består af syv medlemmer, at Erhvervs- og Landdistriktsudvalget nedlægges, at der etableres et Landdistriktsudvalg, at opgavefordelingen mellem Socialudvalget inkl. ikke-arbejdsmarkedsparate borgere og Beskæftigelsesudvalget ændres, og at samtlige stående udvalg fremover har syv medlemmer.

Såvel nedlæggelse og oprettelse af et stående udvalg som ændringer i medlemstallet i stående udvalg udgør så væsentlig ændringer af forudsætningerne ved byrådets konstituering, at det medfører, at der skal foretages nyvalg til alle stående udvalg samt til økonomiudvalget.

Byrådsflertallet indstiller, at den radikale Mogens Nyholm fortsætter som formand for kultur- og fritidsudvalget, og Leif Gade fra Socialdemokraterne fortsætter som formand for sundheds- og ældreudvalget.

Både Beboerlisten, Velfærdslisten og Konservative Folkeparti pegede efter seneste kommunalvalg på Claus Omann Jensen (V) som borgmester, mod at de fik en udvalgsformandspost. Det er denne aftale, som nu ændres.

Officielt vil Venstre og Dansk Folkeparti med denne handling genskabe tilliden mellem byrådet, udvalgene, udvalgsformænd og forvaltningen for at sikre grundlaget for vækst og udvikling i Randers Kommune, som det hedder i en pressemeddelelse fra de to partier.

Ifølge Bjarne Overmark er en omkonstituering ulovlig. Derfor har han i dag bedt Statsforvaltningen om at tage stilling til om det er lovligt. Samtidig foreslår Bjarne Overmark, at statsforvaltningen suspenderer byrådsflertallets ændringer, hvilket i givet fald skal hastebehandles.

RANDERSiDAG følger sagen.

Af RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Kommentarer til artiklen:
Jeg har ikke ord
Jeg har ikke ord. Jeg græmmes. Læs V's principprogram på www.venstre.dk, og venstre i Randers er på fuld kollisionskurs mod disse gode principper.
Nu har jeg lært lektien: Politiske løfter skal man aldrig stole. Helle Thorning såkaldte løftebrud er 'piece og cake' i sammenligning med DF's og V's løftebrud i byrådet i Randers. Tror, man er deltager i en soap-opera. Men desværre, det er virkelighed.
Hvordan skal V og DF nogensinde være i stand til at genvinde vælgernes tillid? Det vil tage års godt arbejde og ihærdig indsats. I 'Randers i fremdrift' vil V og DF endog 'brande' Randers. Man tror ikke sine egne øjne. Skal man på læsekursus eller hvad? Husk, at i livet og i politik er der flest HVERDAGE.
Kirsten Lorentzen
Blenstrupvej 30
Blenstrup
28-05-2015 20:16:11

Anonyme kommentarer slettes
Vi sletter kommentarer, der ikke indeholder navn, adresse, gadenummer og by.

Mvh. RANDERSiDAG


28-05-2015 19:01:30


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord