Aastrup: Vi skal bane vejen sammen for E45

Fredag 29. maj 2015 kl: 12:19

Aastrup: Vi skal bane vejen sammen for E45
Michael Aastrup Jensen (V) vil samle alle østjyske folketingskandidater om en fuld udvidelse af E45.
Michael Aastrup Jensen (V) vil samle alle østjyske folketingskandidater om en fuld udvidelse af E45.

I dag har Business Region Aarhus’ Mobilitetskommission fremlagt deres rapport om trængselsproblemerne på E45. Den peger entydigt på, at der er akut behov for en udvidelse af motorvej E45 og peger på, at det ikke kun er et kort stykke på E45, der har brug for en udvidelse. Faktisk viser rapporten, at der er et akut behov for udvidelse mange steder i Østjylland.

Folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V): ”Rapporten overrasker mig egentlig ikke synderligt, for det er jo noget, jeg længe har vidst. Jeg har adskillige gange opfordret transportministeren til at finde en løsning på problemet, men der er ikke sket noget. Med denne rapport vil jeg nu tage kontakt til alle de østjyske folketingskandidater på tværs af partiskel for at lave en aftale om en fuld løsning. Jeg vil bede dem om at indgå en aftale om, at hvem end der vinder regeringsmagten, så skal vi sammen arbejde for en fuld løsning på trængselsproblemet og en udvidelse af E45”

Ifølge Mobilitetskommissionen vil der i 2020 være kritisk trængsel på de mest belastede strækninger mellem Ejer Baunehøj og Hadsten og ved Randers Syd. Det betyder, at bilisterne oplever meget ujævn kørsel og ofte helt må stoppe op. Mobilitetskommissionen foreslår blandt andet en udvidelse af E45 fra Vejle til Randers.

”Jeg vil opfordre mine østjyske kollegaer til, at vi står sammen om Østjylland og får lavet en fuld løsning på det enorme trængselsproblem, vi har. Det nytter ikke noget med en halv og midlertidig løsning. Mobilitetskommissionen foreslår blandt andet en udvidelse fra Vejle til Randers, og det mener jeg kun kan gå for langsomt. Det er altafgørende for vores område, at vi kan sikre fremkommelighed og god infrastruktur. Det er nemlig med til at skabe vækst og arbejdspladser”, siger Michael Aastrup Jensen (V)

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Kommentarer til artiklen:
Motorveje, motorveje og atter motorveje
Det ser ud til, at mange politikere ikke har fundet ud af, at der er andre veje end motorveje, veje hvor man fint kan køre med en gennemsnitshastighed på ca. 70 km. Hvor meget hurtigere kan man komme frem på motorvejen, når trafikken ofte går i stå?
Desuden har jeg svært ved at forstå, at et flexibelt arbejdsmarked absolut skal have ens mødetider. Der findes vel ingen lov, som siger, at treholdsskift i en virksomhed har mødetider kl. 7, 15 og 23! Planlægning kunne måske være en god ting? F.eks. industriferien har kunnet lette trykket i ferier ved at dele op.
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Gjerlev
29-05-2015 18:32:29

Svar til Finn
Hej Finn

Jeg er da glad for, at du åbenbart har en god dag, men hvis du havde læst hvad Socialdemokraterne sagde dengang på deres valgmøde, så lovede de kun en udvidelse på en kort del af E45 syd for Aarhus.

Det jeg forslår nu er, at vi går sammen på tværs af partierne om en fuld udvidelse, hele vejen fra Randers til Vejle, for det vil nemlig hjælpe os i hele Østjyllnd, og er også hvad man nu har fundet ud af er nødvendigt.
Michael Aastrup Jensen
Dybdalen 12
Assentoft
29-05-2015 16:00:28

Michael Astrup har fundet endnu
"en dyb tallerken" og stiller sig an, som om han også har opfundet den.
Det er hans sædvanlige stil, knivlov pengemaskiner osv. Hver gang har han uden held henvendt sig til diverse ministre, som "ikke gør noget ved sagen".
8. maj i år har adskillige aviser citeret trafikminister, Magnus Heunicke, for at have udtalt, at E45 har første prioritet, og at den kommer til behandling i Folketinget til efteråret!
Prøv at være lidt mere troværdig, Michael Aastrup.
Måske bør jeg oplyse dig om, at jeg har en god dag, så du ikke behøver at bekymre dig om det!
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Gjerlev
29-05-2015 13:17:15


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord