Aktiv sommer i Randers

Torsdag 18. juni 2015 kl: 05:00

Aktiv sommer i Randers
Bagagerumsmarked trækker altid handlende til. Foto: RANDERSiDAG.dk
De kommende uger byder på masser af aktiviteter i og omkring Randers. Her er der samlet en oversigt over både museernes aktiviteter, forskellige koncerter m.v.

Ønsker du at genopleve byen eller måske se byen fra en ny vinkel har VisitRanders lanceret smartphoneapplikationen Welcome Randers, som blandt andet sender dig rundt langs byens Stjernerute. Du kan læse mere om applikationen på VisitRanders' hjemmeside - klik her.

Vil du hellere fragtes rundt i hestevogn, kan du fra d. 29. juni mandag til fredag mellem klokken 13.00 og 16.30 køre en tur i Randers City med Palles hestevogn. Turen koster 30 kr. og har start og stop ved Randers Regnskov, Tørvebryggen 11, Randers samt fra Rådhustorvet.

Museerne
Den 30. juni og 2. juli åbner Håndværksmuseets værksteder for deres værksteder i Lille Rosengård 16, Randers C. Fra klokken 12-16 kan børn i skolealderen komme forbi og prøve kræfter med håndværk fra gamle dage. Museets egne håndværkere giver en hjælpende hånd, og de ting, børnene fremstiller, får de lov til at tage med hjem.

Børn mellem 7 og 14 år kan tage med deres bedsteforældre på Randers Kunstmuseum i uge 27. Børnene og deres bedsteforældre kommer til at skabe deres egen kunstudstilling.

I dagene 30. juni til 2. juli arbejdes der fra 10-13 og den 3. juli klokken 14 er der fernisering. Deltagerne dykker sammen ned i særudstillingen Sommerfugleaksen og kunstneren, Maj-Britt Boa, vil være til stede en af dagene for at hjælpe med at besvare spørgsmålene 'Hvad er en erindring, og hvordan kan den visualiseres?'

Arrangementet koster 150 kr. pr. barn, og tilmelding foregår på 86 42 29 22. Der er plads til 15 børn.


Musik hele sommeren
Den 17. juli kommer Grøn Koncert til Randers, nærmere bestemt i Paderup. På de to scener vil du kunne opleve både Magtens Korridorer, Medina og L.O.C. Dørene åbner klokken 13, en billet koster 225 kroner, og du kan købe biletter fra Grøn Koncerts hjemmeside.

Graceland i Randers afvikler også koncerter. Den 4. juli spiller Randers Big Band sammen med sangeren Bobo Moreno fortolkninger af Elvis Prestley klokken 20.00 og samme dag klokken 15.00, den 4. juli samt den 11. 18. og 25. juli afholder Graceland gratis udendørskoncert med Stan Urban. Koncerten med Bobo Moreno koster 99 kroner. Koncerterne med Stan Urban er gratis.


Gør en god handel eller hep på en cykelrytter
Bagagerumssalget på Østervold holder heller ikke sommerferie. Der er mulighed for at gøre en god handel den sidste lørdag i hver måned, til og med september.

Det er Lions i Kronjylland, der arrangerer bagagerumssalget, og det er gratis for interesserede købere.

Er du mere til fart over feltet, afholdes der Randers Bike Week fra den 30. juli til den 2. august. Mere info på Randers Bikeweeks hjemmeside - klik her.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord